- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
478

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tilregnelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

andre Forholdsregler end Straf; er saadanne
Grunde til Stede, foreligger Utilregnelighed,
altsaa ganske vist Straffrihed, men
Spørgsmaalet bliver da, hvilke andre Beskyttelsesmidler
Samfundet bør benytte sig af over for
Gerningsmanden til Forbrydelsen. Det skarpe Skel
mellem T. og Utilregnelighed mister derved
en ikke ringe Del af sin Betydning, og Plads
aabnes for praktisk-psykologiske Overvejelser
og Erfaringer i St. f. filosofiske Abstraktioner.
For Juristen er der ikke mere Grund til
haardnakket at fordre Straf anvendt i det størst
mulige Antal Tilfælde, end der for Lægen er til at
fordre saa mange Forbrydere som muligt
underkastet anden Behandling: den gamle, odiøse
Strid mellem Jurister og Læger, der opstod som
en naturlig Følge af, at Juristen tidligere stod
over for Lægen som den abstrakte Filosof,
Lægen over for Juristen som Naturvidenskabens
Repræsentant — Modsætninger, mellem hvilke
ingen Bro findes — mister saaledes sin
principielle Karakter og faar Præget af sagkyndig
Diskussion. Det er herefter ikke udelukket, at
visse sindssyge (f. Eks. Hysterikere) kan findes
egnede til at underkastes hensigtsmæssig
ordnet Straf, og at omvendt mange aandssvage,
Alkoholister, Morfinister, Kværulanter,
degenererede o. l., som den ældre Teori vilde straffe,
fritages for Straf, mod at underkastes
Helbredelses- eller Sikringsforanstaltninger. Der er
endog Mulighed for forsøgsvis ved første Gang
begaaet Forbrydelse for flere élter færre af de
nævnte Grupper at anvende Straf, der ved sin
Kortvarighed ofte vil antage Karakteren af et
mindre Indgreb i Personens. Retssfære end
Anstaltsbehandling, og derefter, naar Forsøget
glipper, gaa over til andre, mere
gennemgribende Foranstaltninger. Fremdeles vil
Beruselse, Affekt, abnorm Impulsivitet o. l., selv i
deres højeste Grader, ingenlunde ubetinget
udelukke Straf, idet det gennem Straf kan være
muligt at opdrage Personer til at undgaa de
Omstændigheder og Forhold, der fremkalder de
abnorme Sjælstilstande. Endelig vil visse
abnorme Tilstande som Hypnose, Tvang,
Febervildelser, Somnambulisme, uforskyldt eller
abnorm Rus, ofte indicere Fritagelse baade for
Straf og for andre Sikringsmidler, da de i
saadan Tilstand begaaede Forbrydelser ikke
staar i nøjere Forbindelse med Personens
aandelige Jeg og derfor ikke betegner nogen
blivende Fare for Samfundet. Om Grader af
T. vil der herefter egentlig ikke blive Tale.
For saa vidt der overhovedet i det enkelte
Tilfælde skal anvendes Straf, vil den mentale
Tilstand, under hvis Indflydelse Forbrydelsen er
begaaet, indgaa som Moment i de
Omstændigheder, der faar Betydning for
Strafudmaalingen, og kan som saadan vel motivere en
mildere Straf, naar den indicerer en mindre Grad
af social Farlighed (f. Eks. ustyrlig Hidsighed,
fremkaldt ved andres Drillerier, Skræk o. l.),
men kan ogsaa motivere en Skærpelse, naar
den viser en ringere Grad af Modtagelighed
for den i Straffen liggende psykiske Paavirkning
(f. Eks. lettere Aandssvaghed, den ved kronisk
Alkoholisme fremkaldte Sløvhed o. l.). Hvad
særlig den paa ung Alder beroende T. angaar,
bør dette Spørgsmaal ligeledes besvares efter
sociale Hensigtsmæssighedshensyn. Er efter
Barnets Individualitet og ydre Livsvilkaar
Opdragelse uden for Hjemmet, passende
Tilsynsforanstaltninger over for Hjemmet eller andre
Forholdsregler, derunder efter
Omstændighederne en med Barnets Individualitet og
Udvikling stemmende Straf, bedst egnet til at gøre
Barnet til et samfundsnyttigt Individ? —
Spørgsmaal, hvis Besvarelse altsaa ganske
afhænger af Omstændighederne.

Medens for Abnormtilstandenes
Vedkommende ovennævnte Betragtninger fører til i Lovene
at give Dommeren fuldkommen Frihed til over
for Forbryderen, der i Gerningsøjeblikket har
lidt af mentale Defekter, under tilbørlig
Hensyntagen til denne Defekts Beskaffenhed
og efter indhentet Erklæring fra
psykiatriske sagkyndige at tage Bestemmelse, om
der bør anvendes Straf eller andre
Foranstaltninger over for Forbryderen, er den
danske Straffelovs herhen hørende Regler ganske
beherskede af Gengældelsesteoriens Lære.
Ubetinget straffri er Handlinger, begaaede af
afsindige (ɔ: forrykte); andre sindssyge samt
aandssvage er straffri, saafremt de ikke har
været sig Handlingens Strafbarhed bevidst;
forbigaaende Abnormtilstande medfører
Straffrihed, hvis den handlende i
Gerningsøjeblikket har manglet al Bevidsthed (§ 38). Har de
nævnte — kroniske eller transitoriske —
Abnormtilstande ikke haft den nævnte Styrke,
men dog medført, at den paagældende ikke
har været i Besiddelse af den Tilregnelighed
(ɔ: Skelneevne, Bevidsthed), som findes hos
voksne og sjælssunde Personer, bliver
vedkommende at straffe, men med en nedsat
Straf (§ 39). Et Fortrin ved den danske
Straffelov — fremfor mange udenlandske — er det,
at den for de Tilstande, der medfører
Straffrihed, giver Dommeren Adgang til at
bestemme, at der mod den paagældende skal træffes
Sikkerhedsforanstaltninger, der atter (af
Øvrigheden) kan ophæves, naar de efter
indhentet Lægeerklæring ikke længer findes
nødvendige. Som en meget Stor Mangel maa det
derimod betegnes, at den danske Straffelov over
for Tilstande af samme Art, men af ringere
Intensitet (§ 39) ganske afskærer saadanne
Sikkerhedsforanstaltninger, tvinger Dommeren
til altid at straffe, og da altid med nedsat Straf.
I Regeringsforslaget 1924 til en ny Straffelov
er det derimod foreslaaet, at strafbare
Handlinger, foretaget af Sindssyge (s. d.) eller
udpræget Aandssvage, ubetinget er straffri,
medens der i Stedet for Straf kan træffes
Sikkerhedsforanstaltninger (s. d.) over for
Gerningsmanden. Befinder denne sig derimod ved den
strafbare Handlings Foretagelse i en ved
mangelfuld Udvikling, Svækkelse eller Forstyrrelse
af Sjælsevnerne betinget varigere Tilstand, der
dog ikke kan betegnes som Sindssygdom eller
udpræget Aandssvaghed, afgør Retten efter
indhentet Lægeerklæring og samtlige i øvrigt
foreliggende Omstændigheder, om Anvendelse
af Straf skønnes formaalstjenlig. Findes Straf
anvendelig, kan Retten bestemme, at
Frihedsstraf skal udstaas i en for saadanne Personer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free