Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 480 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tilstaaelse - Tilstaaelse, kvalificeret - Tilstaaelsessager - Tilstandsforbrydelser - Tilstandsligning - Tilsyn med Plejebørn - Tilsynsførende - Tilsynsraadet for Statens Sindssygehospitaler - Tilsynsudvalg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

videre Prøvelse eller Bevis lægges til Grund for
Sagens Paadømmelse. Dette er en Følge af visse
civilprocessuelle Maksimer
(Forhandlingsmaksime og Dispositionsmaksime) og gælder derfor
f. Eks. ikke i Skilsmissesager, hvor de nævnte
Maksimer er fravegne, og hvor T. maa
underkastes Rettens Prøvelse som ethvert andet
Bevismiddel. — Hvis T. tilbagekaldes, tilkommer
det Dommeren at afgøre, hvilken Indflydelse
han vil tillægge Tilbagekaldelsen, idet han ved
sit Skøn bestemmer, om T. fremdeles tør
opretholdes som Bevis i Sagen, eller om T.’s
Troværdighed maa anses saaledes svækket, at den
bør tilsidesættes. Dette Princip, der i Danmark
gælder baade i Civil- og Straffeproces, findes
ofte udtrykt i den Form, at T. siges at være
»frit genkaldelig«, hvilket bl. a. udtales i
Retsplejeloven med Hensyn til T. i Straffesager. Af
det ovenfor anførte vil imidlertid fremgaa, at
»fri Genkaldelighed« ikke betyder, at den
Anklagede efter Behag kan ophæve Virkningen af
sin T. ved en vilkaarlig Tilbagekaldelse, men
kun, at Dommeren ikke er bundet til at følge
den oprindelige Tilstaaelse, hvilket i øvrigt blot
er en Konsekvens af den fri Bevisbedømmelse.
K. Hch.

Tilstaaelse, kvalificeret, se
kvalificeret Tilstaaelse.

Tilstaaelsessager kaldes undertiden efter
juridisk Sprogbrug de Retssager, der undergives
Behandling efter Retsplejelovens § 925, nemlig
Straffesager, i hvilke den Sigtede har afgivet
uforbeholden Tilstaaelse. T. kan under visse
Betingelser afgøres ved en særegen, kortfattet
Procedure, idet de paadømmes ved Underret
uden Udfærdigelse af Anklageskrift og uden
formelig Domsforhandling, jfr.
Straffeproces.
K. Hch.

Tilstandsforbrydelser. Naar det
forbryderske ved et vist Forhold mindre er en konkret
Handling end, at den ved Handlingen
tilvejebragte Tilstand derefter opretholdes i kortere
•eller længere Tid, taler man om T. Som
Eksempler kan nævnes forargeligt Samliv
(Straffelovens § 178), Bordeldrift (§ 182), Falholdelse
af ulovlige Varer (§ 290) samt Tilfælde, hvor
Forbrydelsen bestaar i at forholde Ejeren hans
Ting (f. Eks. ulovlig Omgang med Hittegods,
Hæleri m. fl.).
A. Gl.

Tilstandsligning. Fysisk skelner man
mellem tre forskellige Tilstandsformer, nemlig den
faste, den flydende og den luftformige. Men en
egentlig principiel Forskel er der kun mellem
den faste eller krystallinske Tilstand paa den
ene Side og den flydende og luftformige paa
den anden Side, idet Molekylerne ved de to
sidstnævnte er i fuldstændig Uorden, medens de
i den krystallinske Tilstand er symmetrisk
ordnede i Rumgitre. Ved T. forstaar man en
matematisk Sammenhæng mellem de Størrelser,
hvorved et homogent, isotropt Legemes fysiske
Tilstand er karakteriseret; strengt taget bør T.
altsaa omfatte alle tre Tilstandsformer, men
det er hidtil kun lykkedes at finde T.
omfattende de flydende og luftformige Tilstande. Som
variable i T. behytter man altid Trykket p,
Rumfanget v og den absolutte Temperatur T.

Mariotte’s Lov (1669) p . v = Konstant er en
saadan T., men kun gældende for Luftens Tryk- og
Rumfangsændringer ved konstant Temperatur,
og selv her endda kun med Tilnærmelse (ideale
Luftarter, jfr. kinetisk Teori). Gay
Lussac tog (1816) Hensyn til Temperaturens
Indflydelse, saa T. kom til at lyde p . v = R . T,
hvor R er en Konstant, der, hvis man betragter
1 Grammolekyle af Luften, er ens for alle
Luftarter; men ogsaa denne T. gælder kun for
ideale Luftarter, medens de virkelige afviger
derfra. Først i 1873 opstillede I. D. van der
Waals en T., gældende for begge de to
flydende Tilstandsformer; Ligningen lyder
(p a/v²) ­· (v—b) = R · T,
hvor a, b og R er Konstanter, forskellige for
de forskellige Legemer. Betydningen af disse
Konstanter er omtalt i Artiklen kinetisk Teori.
Det ses, at denne T. gaar over til Gay Lussac’s,
naar Rumfanget af Stoffet bliver tilstrækkelig
stort, d. v. s., naar Stoffet kommer i Luftform;
thi saa bliver Leddet a/v² forsvindende lille i
Sammenligning med p, og b forsvindende lille
i Sammenligning med v. T. antager en særlig
simpel Form, hvis man udtrykker de
øjeblikkelige Værdier af p, v og T i Brøkdele af det
kritiske Tryk p_k, det kritiske Rumfang v_k og
den kritiske Temperatur T_k, altsaa sætter
P = p/p_k, V = v/v_k og Θ = T/T_k. T kommer da til
at lyde:
(P+ 3/V²) · (3 V—4) = 8 · T,
saaledes at alle de Konstanter, der var
karakteristiske netop for det paagældende Stof, er
gaaet ud, saa T. er en Universalligning. Efter
denne T. skal for givne Værdier af f. Eks.
P og Θ alle Stoffer have samme Værdi for V,
uafhængig af Stoffets Natur (være i
overensstemmende Tilstand), og dette fører til en
vidtgaaende talmæssig Overensstemmelse mellem
alle andre Egenskaber ved Stofferne. Loven om
disse overensstemmende Tilstande gælder
ganske vist ikke eksakt, men har dog været af
meget stor Betydning.

Foruden v. d. Waals’ T. findes der adskillige
andre. Saaledes har Clausius søgt at opnaa
en noget større Tilnærmelse til de virkelige
Forhold ved at indføre en af Stoffet afhængig
Konstant mere end v. d. Waals.
Kamerlingh Onnes har angivet en ren empirisk
T., kun gældende for Luftarter. Ved meget lave
Temperaturer indtræder særlige Forhold, saa
T. der maa have en helt anden Form. (Litt.:
Geiger & Scheel, »Handbueh der
Physik«, Bind X).
A. W. M.

Tilsyn med Plejebørn, se Værge.

Tilsynsførende, se Tilsynsværge.

Tilsynsraadet for Statens
Sindssygehospitaler, se Sindssyge.
V. B.

Tilsynsudvalg kaldes i Norge den
Myndighed, som ifølge L. af 26. Juni 1889 har at føre
stadigt Tilsyn med Folkeskolen og til
Skolestyret (s. d.) at afgive de Udtalelser og
Oplysninger, som maatte forlanges, eller hvortil
Udvalget selv maatte finde Anledning. Det paahviler
Udvalget at virke for god Skolesøgning og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>