Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tilsynsudvalg - Tilsynsværge - tilsætte Sejl - tiltakle - Tiltale - Tiltrækning - Tilvækst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
viden i Skolen. Paa Landet haves et T. for hver
Skolekreds, i Byerne for hver Folkeskole. Det
bestaar af et af Skolestyrets valgte Medlemmer
samt tre Medlemmer, valgte for et Aar af de
skolesøgende Børns Forældre; i Byerne desuden
af en Præst.
(K. F.). Wt. K.
Tilsynsværge. 1) For Børn, der i Henhold
til Lov om Værgeraadsforsorg af 12. Juni 1922
tiltrænger Tilsyn af det Offentlige, men som dog
ikke behøver at fjernes fra Hjemmet, kan der,
se Lovens Kap. IV, beskikkes en T., der skal
bistaa Hjemmet med Raad og Vejledning
vedrørende Opdragelsen af og Omsorgen for
Barnet. For Piger og Drenge under 7 Aar bør T.
i Reglen være en Kvinde. En lgn. Virksomhed
udøver den særligt beskikkede »Tilsynsførende«
over for Plejebørn og Børn uden for Ægteskab,
se Lov om Tilsyn med Børn af 28. Marts 1923.
2) Ifølge Lov 20. April 1926 om Ægtefællers
Arveret og uskiftet Bo § 2 kan Manden ved
Testamente bestemme, at hans Enke, hvis hun vil
sidde i uskiftet Bo, skal have en T., der sammen
med hende bestyrer Fællesboet paa lignende
Maade som Lavværgen efter Lov om
Umyndighed og Værgemaal af 30. Juni 1922, Kap. VI, se
nærmere under Ægteskab.
V. B.
Tilsyn med Plejebørn er i Norge
anordnet ved L. af 29. Apr. 1905, som er suppleret
ved L. af 10. Apr. 1915 om Forsorg for Børn,
Kap. 2. Ved Plejebørn forstaas her ethvert for
Betaling udsat (bortsat) Barn, som endnu ikke
har fyldt sit 14. Aar. Alle Plejebørn skal ved
Bortsættelsen anmeldes for Helseraadet, som
har at føre Tilsyn med dem; herfra undtages
dog de Plejebørn, som staar under Tilsyn af
Værgeraadet i samme Kommune. Helseraadet
skal udføre sit Tilsyn enten ved sine egne
Medlemmer eller ved lønnede Folk. Det kan ogsaa
opnævne Tilsynsmænd for de enkelte Børn;
pligtig til at overtage dette Hverv er enhver, som
bor i Kommunen, ikke har fyldt 50 Aar og ikke
mindst i 7 Aar har været Tilsynsmand. Har
Barnet Værge, bør denne være Tilsynsmand,
hvis han bor i Nærheden og er skikket for
Hvervet. Finder Helseraadet, at et Barn, som
siaar under dets Tilsyn, ikke bliver ordentlig
behandlet, eller — saafremt Barnet er anbragt
i Plejehjem — at Forholdene i dette eller
Betalingsvilkaarene ikke giver fornøden
Betryggelse i saa Henseende, skal Helseraadet sørge
for de nødvendige Foranstaltninger. I
fornødent Fald kan det tage Barnet fra Opfostreren
og anbringe det hos en anden. Ved
almindelig Sundhedsvedtægt kan Kommunestyret
bestemme, at ingen inden for Kommunen maa
modtage Plejebørn uden Bevilling af
Helseraadet. Bevillingen skal kun meddeles
Personer, som er kendt for Hæderlighed og
Paalidelighed, og som efter anstillet Undersøgelse
maa antages at ville yde en ordentlig og
forsvarlig Forplejning. Bevillingen gives skriftlig
og kan naar som helst tilbagekaldes. Personer,
der mod Betaling vil optræde som Mellemmænd
ved Bortsættelse af Plejebørn, maa have
Bevilling af Politiet og staar under dets Tilsyn.
(Litt.: Absalon Taranger, »Norsk
Familieret« [2. Udg., Oslo 1926]).
K. Ø.
tilsætte Sejl (Søv.). Raasejlet tilsættes ved
at løsne Beslagsejsingerhe, saa Sejlet bliver
frit, derefter skoddes Skøderne for, hvorved
Sejlets Underkant strækkes langs den
underliggende Raa; dernæst hejses Raaet i Faldene,
saa Sejlet strækkes, og endelig stilles det ved
Hjælp af Braserne i den for den ønskede
Virkning rigtige Retning. Undersejlene stilles efter
Losgøringen ved Halsen, der viser forefter, og
Skøder, der viser agter efter. Gaffelsejlene
stilles ved at hale mere eller mindre i Skøderne.
C. B-h.
tiltakle (Søv.) ell. takle: anbringe
Rejsningen eller Takkelagen.
Tiltale, se Paatale, Straffeproces,
Tiltrækning (Attraktion) er en Kraft,
der virker mellem to adskilte Legemer og
søger at nærme dem til hinanden. Som alle
Kræfter lyder den Loven for Aktion og
Reaktion (se Bevægelse, S. 153). T.
forekommer i følgende Tilfælde: 1) Alm.
Massetiltrækning ell. Gravitation (se Tyngde), 2)
Magnetisk T. (se Magnetisme), 3)
Elektrostatisk T. (se Elektrostatik), 4)
Elektrodynamisk T. (se Elektrodynamik), 5)
Molekylartiltrækning (se Adhæsion og
Molekylarkræfter). Den Mekanisne,
hvorved T. kommer i Stand, kender man ikke, men
i de 4 første Tilfælde kender man nøje de Love,
hvorefter T.’s Størrelse og Retning kan
beregnes, jfr. Relativitetsteorien. Om de
mærkelige Forsøg af Bjerknes (s. d.) over
T. mellem svingende og pulserende Legemer
giver nogen Oplysning om de før nævnte
Tiltrækningsformers virkelige Natur, vides ikke.
(K. S. K.). A. W. M.
Tilvækst betyder i Skovbrugets Sprog som
oftest Vedmassens Forøgelse i en given Tid,
idet der nydannes organisk Stof i
Bladgrøntkornene; der tales om ægte og uægte,
løbende og gennemsnitlig T.; den uægte
T. faas umiddelbart som Forskellen mellem
Afdelingens Vedmasser ved Slutningen og
Begyndelsen af det paagældende Tidsrum; den ægte
T. omfatter tillige den Vedmasse, som i Løbet
af Tidsrummet er borttaget ved Udhugning e.
l. fra Afdelingen; den løbende T. er lig den
ægte, medens den gennemsnitlige er
Træsamfundets Vedmasse, divideret med dets
nuværende Alder. Oftest søges T. bestemt for de
Afdelinger, som i de nærmest følgende Aar skal
forynges, idet man i Driftsplanen ønsker at
indføre Tal for hele den Vedmængde, som i de
paagældende (10—20) Aar vil komme til
Hovedskovning; man regner her med Afdelingernes
nuv. Vedmasse, plus dennes T. til Midten af
Aarrækken. Til denne Bestemmelse bruger man
enten et Tilvækstbor (s. d.) eller Erfaringer
fra tidligere Maalinger udtrykte i en
Tilvækstoversigt (s. d.).
Et Træsamfunds T. er omtr. Halvdelen af
dets Stofproduktion; den anden Halvdel er de
Grene, Kviste, Blade, Blomster og Frugter, som
af sig selv falder ned paa Skovbunden.
Samtidig med, at en Afdelings Vedmasse
forøges ved Træernes T., forøges dens Værdi
ogsaa derved, at Salgsprisen for hver Rumenhed
stiger med Træstammernes Tykkelse; den
samlede Værdiforøgelse er derfor sammensat af en
Massetilvækst og en Pristilvækst; den sidste er
blevet kaldt Sortimentstilvækst, den er oftest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
