Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Timbal, Louis Charles - Timbale - Timbang - timbre - Timbuktu - Time - Time (Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
des beaux-arts, sluttede sig i sin Kunst nøje til
Vennen H. Flandrin’s. Saaledes i de liniefine,
velkomponerede og farveklare Malerier i S.
Genoveva-Kapellet i S. Sulpice i Paris; samme
Egenskaber (og Brist paa kraftig
Oprindelighed) findes i T.’s øvrige Monumentalkunst:
Vægmalerierne i Sorbonne-Kirken, S. Étienne du
Mont og Pierrefitte-Kirken. Til
Luxembourg-Museet kom »Musen og Digteren« (1866) og
»Christus paa Oliebjerget« (1867). En Del
Skikkelser fra Renaissancetiden (»Florentinsk Pige«
[1863] etc.) hører til hans mest vellykkede
Arbejder. (Litt.: Delaborde, »T.« [Paris
1881]).
A. Hk.
Timbale [tæ’bal], det franske Navn paa
Pauke (s. d.).
Timbang, Vægt i nederlandsk Ostindien, =
5 Pikols à 2 Sak = 307,605 kg.
(N. J. B.). H. J. N.
timbre [’tæ.brö] (fransk), Klangfarve;
Stempelmærke. T.-poste, Frimærke.
Timbuktu, fransk Tombouctou, bekendt
Karavanhandelsplads paa Grænsen mellem
Sahara og Sudan, ligger ved Niger-Flodens
nordlige Bue, 10 km fra Flodbredden paa 16° 43′
n. Br. Dens Ladeplads ved Floden er Kabara.
Mellem T. og Floden ligger en Række sumpede
Lavninger, der hyppig oversvømmes, og
hvorigennem Flodens Hovedløb maaske tidligere har
gaaet. T. ligger i et øde, ørkenagtigt Landskab,
der kun oplives af lidt Mimosekrat og enkelte
Palmelunde. Den har Form som en Trekant,
hvis Grundflade er vendt mod Floden og
Toppunkt mod Ørkenen. Husene er meget
uanselige, med flade Tage og opført af soltørret Ler,
eller blot bestaaende af Rør og Siv. Af
betydeligere Bygninger kan nævnes tre Moskeer,
hvoraf »den store Moské« med et højt Taarn,
der er synligt langt ind i Ørkenen, og et i den
nyeste Tid af Franskmændene opført Kastel;
ved Byens Nordside er der bygget to mindre
Forter. Vandforsyningen er daarlig, der findes
kun Cisternevand. Da Omegnen er ganske
ufrugtbar, er T. med Hensyn til Levnedsmidler
fuldstændig afhængig af Tilførsel udefra, fra de
frugtbare Egne i Sudan; hvis Tilførselen
udebliver, indtræder Hungersnød. Industrien er
ganske ringe, og Byens Eksistens er baseret
paa den betydelige Handel, idet T. er den
vigtigste Plads i det vestlige Sudan for
Udveksling af de europæiske Varer N. fra med de
afrikanske Produkter S. fra. De europæiske Varer
indføres ad Karavanvejene fra Marokko, Tuat,
Algier, Ghadames og Tripolis og spredes dels
ad Niger-Floden, dels pr Karavaner til alle
Egne i det vestlige Sudan. De vigtigste
Handelsartikler er Salt, Kolanødder, Gummi,
Strudsfjer, Silke- og Bomuldsstoffer, Sukker, Te, Ris,
Knive, Spejle, o. a.; endnu 1884 skal der til T.
være kommet 400 Karavaner med c. 140000
Kameler, belæssede med over 22000 t Varer,
samtidig med at der ad Flodvejen til Kabara kom
c. 26000 t. Da Franskmændene besatte Byen,
laa den imidlertid halvvejs i Ruiner, men
under den ordnede franske Styrelse er talrige
Huse atter opbygget, ny Gader anlagt, Skoler
og Kirker opført o. s. v. Jernbanen fra
Senegambien til Koulikoro ved Niger, og
Floddampere derfra til Kabara har givet Handelen nyt
Liv. Befolkningen er p. Gr. a. det livlige
Handelssamkvem overordentlig blandet;
Hovedbestanddelen er vel nok Sonrhay-Negre, men
desuden træffes Arabere, Berbere, Tuareger og
mange Blandingsfolk. Den faste Befolkning var
(1921) 7200, men i de livlige Handelstider
rummer Byen en meget talrigere Befolkning. T.
skal være grundlagt i 11. Aarhundrede af
Tuaregerne. 1468 blev den erobret af
Sonrhay-Folket, der grundede et mægtigt Rige paa
Ruinerne af Mandingoriget Melli. Ved Slutningen af
16. Aarhundrede sendte Sultanen af Marokko en
Hær mod T. og erobrede den, men fra
Begyndelsen af 18. Aarhundrede har den været et
Tvistens Æble mellem Tuaregerne N. fra og
Fellataherne S. fra. 1828 gjorde saaledes
Fellataherne sig til Herrer i Byen, indtil de 1846
blev fordrevne af Tuaregerne, som dog atter
1881 maatte vige for Fellataherne. I de
følgende Aar var der uafladelig Stridigheder om
Byen, indtil Franskmændene, der fra
Senegambien langsomt og sikkert havde skudt deres
Herredømme frem langs Niger, i Januar 1894
besatte Byen saa godt som uden Kamp.
C. A.
Time, 1/24 af Døgnet, se Dag.
Time, Herred under Rogalands
Politidistrikt, Jæren Sorenskriveri, Rogaland Fylke,
185 km2, (1920) 3642 Indbyggere, altsaa 19,7 pr
km2 Land. T., der tillige udgør T. Sogn under
Lye Præstegæld, begrænses af følgende
Herreder: Høyland, Gjestal, Bjerkreim, Ogna,
Varhaug, Nærbø og Klepp. T. er et
Indlandsherred, hvis største Udstrækning i N.—S. er
omtrent 20 og i Ø.—V. omtrent 15 km. Herredets
vestlige Parti er et Lavland, hvor dyrket Mark
afveksler dels med store Torvmyrer, dels ogsaa
med golde, stenopfyldte Lyngheier. Det østlige
Parti danner Overgangen til Jæderens mere
bjergrige Indland og bestaar af flere mindre
Aasstrækninger adskilte ved myrlænte Dalfører.
Blandt Herredets højeste Punkter bør nævnes
Sikvelandskula (419 m) i dets østligste,
Synesvarden (338 m) i dets sydligste og
Aaslandsnuten (296 m) i dets nordligste Del. Omtrent 2/3
af Herredets Omraade sender sit Vand til
Haaelven, der kommer fra store Mosevand i
Herredets sydlige Del, og rinder først i nordlig og
senere, under Navn af Fosselven, i sydvestlig
Retning. Ved Gaarden Fotland danner den et
Vandfald, der er det største paa Jæderen.
Agerbruget staar meget højt i T., hvor ogsaa
Fædriften i den senere Tid har gjort store
Fremskridt. Særlig p. Gr. a. det store Faarehold er
Kvægavlen af fremragende Betydning i
Herredets øvre Del. Af Arealet er 31,9 km2 Ager og
Eng, 2,86 km2 Udslaatter, 4,6 km2 Skov, 11,7
km2 Ferskvand; Resten er Udmark, Snaufjeld
og Myr. Bjergværksdrift findes ikke. Derimod
findes en Del industrielle Anlæg, blandt hvilke
sa’rlig bør nævnes Jæderens Uldvarefabrikker
og Kværnelands Fabrik, Møllebrug, Jernstøberi,
mekanisk Værksted, Ljaafabrik og Mejeri. —
Herredet gennemskæres af Jæderbanen med
Stationen Time, omkring hvilken der i de
senere Aar er blevet en næsten bymæssig
Bebygning med (1920) 381 Mennesker i 67 Huse.
Her er Vinterlandbrugsskole, Mejeriskole,
Middelskole, Apotek, flere Hoteller og
Sparebanker, Et lidet Stykke af Hovedvejen mellem
Stavanger og Egersund falder inden for dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
