Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Time (Herred) - Time-charter - Timecirkel - Timeglas - time is money - Timeobservation - timeo Danaos et dona ferentes - Times, The - Timevinkel - Timgaard - Timgad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herred, der for øvrigt er godt udstyret med
Bygdeveje. Antagen Formue 1922 var 13,3 Mill. Kr og
Indtægt 2870000 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: Boye Strøm, »Stavanger Amt« [Oslo
1888]).
(P. N.). M. H.
Time-charter [’ta^im-’t∫a.ətə], se
Tidsbefragtning.
Timecirkel, se Ækvatorial.
Timeglas, en Glasbeholder, der har Form
af to Kegler, hvis Spidser vender mod hinanden.
I den ene af Keglerne findes en Beholdning af
tørt, fint Sand e. l.; gennem en fin Kanal, der
forbinder Keglerne, kan dette løbe fra den
øverste over i den nederste. T. har i tidligere
Tider, inden Ure blev alm., været anvendt som
Tidsmaaler, idet man regulerede
Beholdningen af Sandet saaledes, at dette brugte en vis
bestemt Tid, som Regel 1/2 Time, til at løbe fra
den ene Kegle til den anden. Heraf
Betegnelsen Sandur. Som saadan benyttes det
undertiden endnu til Søs ved Bestemmelse af et
Skibs Fart med Haandlog.
C. B-h.
time is money [’ta^im-iz-’mani] (engelsk),
»Tid er Penge«. Allerede den græske Filosof
Theofrast (390-305 f. Kr.) har udtalt noget
lignende.
Timeobservation eller timevise
Observationer træder i Stedet for registrerende
Instrumenter, naar disse ikke kan give den fornødne
Nøjagtighed eller af anden Grund ikke kan
anvendes. T. giver naturligvis ingen Oplysninger
om de kontinuerlige Variationer af det
paagældende Element, men er tilstrækkelig til
Beregningen af Døgnmidler.
H.-P.
timeo Danaos et dona ferentes (lat.),
»Jeg frygter Danaerne (ɔ: Grækerne), selv naar
de bringer Gaver«, Ord, som hos Vergil
(»Æneiden« II, V. 49) siges af Laokoon, der
vil advare Trojanerne imod at modtage den
Træhest, som Grækerne havde efterladt.
H. H. R.
Times, The [ðe-’ta^imzl, Englands
betydeligste politiske Dagblad, begyndte at udkomme
1785 under Navn af The London Daily
Universal Register, hvilket 1788 forandredes til The
Times. Dets første Ejer og Redaktør var John
Walter (s. d.), hvis Efterkommere fremdeles
(1927) er Bladets Ejere og nu i fire
Generationer har været knyttede til det, hovedsagelig
som dets forretningsmæssige Ledere, men ogsaa
som dets Redaktører. Den egentlige
Grundlægger af Bladet er John Walter II, der,
assisteret af Ths. Barnes som Redaktør, under sin
Ledelse (1803—47) ved sjældent
Forretningstalent og politisk Kløgt hævede det til den
ubestridt første Plads inden for den engelske
Presse, som det senere har beholdt. Sønnen
John Walter III (1818—94) styrkede
yderligere dets Stilling, bl. a. ved tekniske
Forbedringer, navnlig Opfindelsen af en ny
Hurtigpresse. Sidstnævntes næstældste Søn, Arthur
Fraser Walter (1846—1910) omdannede
1908 det vældige Foretagende til et
Aktieselskab, hvis centrale Skikkelse blev Lord
Northcliffe (s. d.). Denne Ordning, som havde sin
Grund i, at Bladet paa dette Tidspunkt befandt
sig i økonomiske Vanskeligheder, medførte, at
det atter fik den nødvendige Kapital, samtidig
med at Northcliffe tilførte Bladet et Fond af
Initiativ, der paa en Række Omraader virkede
journalistisk foryngende. Paa den anden Side
var Northcliffe klog nok til at indse, at
Betingelsen for, at han kunde øve en varig
Indflydelse i T., i første Række beroede paa, at han
viste den fornødne Selvbeherskelse og ikke
søgte at trænge sine egne Interesser og
Synsmaader i Forgrunden paa Bekostning af de
Traditioner, som Bladet havde oparbejdet sig
og bygget paa gennem over et Aarhundrede.
Hvorvidt Northcliffe’s Død i 1922, paa et
Tidspunkt da Kamppolitikkens Æra paa det
internationale Omraade holdt paa at vige for
Forsonlighedspolitikken, betegner Indgangen til en
Kursændring i Bladets Politik, lader sig derfor
ikke afgøre med Bestemthed; Sandsynligheden
taler for, at Forsonlighedspolitikken vilde have
brudt igennem efterhvert, som saa mange
Gange tidligere i britisk Historie over for
besejrede Modstandere, og under alle
Omstændigheder har Overgangen været lige saa diskret
som bestemt. Den herskende, uafhængige og
internationalt indflydelsesrige Stilling, som T.
gennem et Aarhundrede har indtaget, er uden
Sidestykke i Pressens Historie. Mange Blade
har en langt større Udbredelse, men intet har
hidtil talt med T.’s Autoritet. Det har altid
været nærmest konservativt i sin Politik, men har
samtidig været absolut uafhængigt i Holdning og
Domme, og liberalt har det stedse aabnet sine
Spalter for afvigende Standpunkter og for
Indlæg fra den hele Verden. En stor Mængde af
dets Artikler og letters to the editor har Værd
som historiske Dokumenter. T skyr intet Offer
for at skaffe sig paalidelige førstehaands,
overvejende telegrafiske Meddelelser om alt af
Interesse hele Jorden over. Bladets ledende
Artikler er altid anonyme, men skrevet med
uomtvistelig Sagkundskab. T. udkommer med eet
Nummer hver Søgnedag, har tidligere kostet 3
Pence og koster siden 4. Juni 1923 2 Pence pr.
Nummer. Foruden Hovednummeret har det i
de senere Aar bragt en Række værdifulde
Tillægsblade.
Wt. K.
Timevinkel, se Himmel, S. 470.
Timgaard eller Tim, Hovedgaard i Hind
Herred N. f. Ringkjøbing, har fra 1396 — om
ikke før — og til 1651 tilhørt Slægten
Gyldenstierne, af hvilken Peder Gyldenstierne omtrent
1580 byggede den gamle Hovedbygning, til Dels
af Materiale fra Vestervig Kloster-Kirke. 1777
købte Justitsraad Hygom T. for 24000 Rdl. 1785
solgte hans Søn den for 28000 Rdl. til Søren
Tang, hvis Arvinger 1797 afhændede den til
Hans Hansen for 41200 Rdl., hvorpaa denne
atter solgte den 1798 til Byfoged Jac. Lindahl
for 58000 Rdl. Han frasolgte en stor Del af
Godset og lod den gamle Hovedbygning
nedrive. Kun en Sidefløj blev staaende. Paa T.
fandtes tidligere Sigbrit’s Ligsten, som Knud
Pedersen Gyldenstierne i sit Had havde ladet
bringe herover og opstille i Porten, for at hans
Folk kunde besudle den paa forskellig Vis.
Brudstykker af den er nu støbt sammen og
staar i Nationalmuseet i Kbhvn.
B. L.
Timgad, Ruinby i Algérie, paa Nordsiden
af Aurès-Bjergene, Oldtidens Thamugadi. Den
blev anlagt under Kejser Trajan som en
Militærstation med det Formaal at holde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
