- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
487

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Timm - Timm, Herman Andreas - Timmermann, Felix - Timme Sjællandsfar - Timmia - Timocharis - Timofejev - Timok - Timokrati - Timoleon - Timomachos - Timon - Timoneda, Juan - Timor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Timm, se Thimm.

Timm, Herman Andreas, dansk Præst
og Salmedigter, f. i Kbhvn 28. Oktbr 1800, d.
som Sognepræst i Store Magleby 4. Novbr 1866.
Han har skrevet en stor Mængde Salmer og
opbyggelige Sange, der dog langtfra alle er
særlig lødige. Enkelte har fundet Vej til
Kirkesalmebøgerne.
A. Th. J.

Timmermann, Felix, flamsk Forfatter, f.
i Lier 1886. I sin herlige Roman »Pallieter«
(1916) giver han en ypperlig Beskrivelse af den
flamske Bondes Liv. Meget smuk er ogsaa
»Kindeke Jezus in Vlaanderen«.
V. K.

Timme Sjællandsfar, se Tymme
Sjællandsfar
.

Timmia, se Mosser, S. 348.

Timocharis [-ka-], alexandrisk Astronom,
som levede c. 300 f. Kr. Sammen med Aristyllos
(s. d.) udarbejdede han den første
Stjernekatalog.
J. Fr. S.

Timofejev [timå’fjejif], se Jermak.

Timok, Flod i det østligste Jugoslavien,
opstaar af Kildefloderne Beli T. og Tergovište.
T., der kommer fra Vestsiden af Stara Planina,
strømmer i nordlig Retning og optager V. fra
Crna T., hvorefter den til sidst udmunder i
højre Bred af Donau. Paa de nederste 10 km
af dens Løb danner den Grænsen mellem
Jugoslavien og Bulgarien. T. er 171 km lang og
afvander 4735 km. I T. Dalen stod der nogle
større Fægtninger i Oktbr 1915.
(H. P. S.). N. H. J.

Timokrati (græsk), Statsforfatning, der gør
Borgernes politiske Rettigheder og Pligter
afhængige af Formuens Størrelse (Solon’s
Forfatning, den Servianske i Rom m. fl.).

Timoleon, græsk Statsmand, hørte hjemme
i Korinth, hvor han deltog i en
Sammensværgelse imod sin egen Broder, der havde opkastet
sig til Tyran, og fik ham dræbt. Af
Samvittighedsskrupler herover trak han sig tilbage fra
Statslivet. Men omtrent 20 Aar efter (345 eller
344 f. Kr.) blev han kaldt over til Sicilien,
hvor der rasede svære Partikampe, samtidig
med at Karthagerne truede hele den græske
Nationalitet med Undergang. T. fulgte
Opfordringen og begav sig med en lille Skare
Krigsfolk til Sicilien. Han havde straks et mærkeligt
Held med sig, mange Tilhængere sluttede sig
til ham, og Dionysios II af Syrakus, der blev
belejret af sine Modstandere, sluttede en
Overenskomst med T., hvorefter han nedlagde
Regeringen. Efter forskellige Kampe baade med
Karthagerne og med græske Tyranner fik T.
Magten i Syrakus. Karthagerne blev
overvundne i et stort Slag ved Floden Krimisos
(omtrent 340), og de fleste Tyranner tvungne til
at nedlægge Regeringen. T. fik nu Syrakus
gjort til den ledende By i den græske Del af
Sicilien, idet Karthagerne atter blev
indskrænkede til deres Besiddelser mod Vest. I Syrakus
indførte han en maadeholden Forfatning. Byen
blev udvidet og Tyrannens Borg nedrevet.
Andre græske Byer paa Sicilien, som var ødelagte
i Krigene, blev genopbyggede, efter at
Kolonister var indkaldte fra alle græske Lande. Til
sidst nedlagde T. den diktatoriske Magt, som
han havde haft i henved 8 Aar, men
Syrakusanerne vedblev lige til hans Død at lytte til
hans Raad. I sine sidste Aar var han blind.
Hans Levned er beskrevet af Plutarch.
H. H. R.

Timomachos [-kås], græsk-romersk Maler,
levede i Byzans, maaske i 2. Aarh. f. Kr. Han
havde efter sin Samtids Vidnesbyrd særlig
Evne til Fremstilling af Lidenskaben. T. havde
navnlig malet en Medeia i Sjælekamp før
Mordet paa hendes Børn. Dette Billede blev af
Cæsar ført til Rom og fik megen Betydning
for Malerkunstens Udvikling. To Vægmalerier
fra Pompeji (det ene afbildet i Artiklen
Medeia) er mulig paavirkede af T.
H. A. K.

Timon, 1) fra Athen, paa den
peloponnesiske Krigs Tid, bekendt som Menneskehader. Da
han havde gjort sørgelige Erfaringer i Livet
paa Grund af sine Venners Utaknemmelighed,
skal han have trukket sig tilbage fra Verden og
taget Bolig i Ensomheden. De sparsomme
Beretninger om ham, som findes hos gr.
Komediedigtere og hos Plutarch, er benyttede til
berømte Skildringer af Lukianos og Shakespeare.

2) fra Flius, levede i 3. Aarh. f. Kr. En stor
Del af sit Liv tilbragte han i Athen. Han var
skeptisk Filosof og Discipel af Pyrrhon, men
optraadte desuden som Digter og skal have
skrevet en stor Mængde Tragedier. T.’s
berømteste Digte var hans »Siller« (s. d.) i 3
Bøger, til Dels i dialogisk Form. Han rettede
her sin Spot imod de dogmatiske Filosoffer. Der
er kun bevaret Fragmenter, men i ret betydeligt
Antal, heraf; de er udgivne af Diels i Poetarum
philosophorum fragmenta
(Berlin 1901).
H. H. R.

Timoneda [timå’næða], Juan, spansk Forf.,
d. 1583. Denne valencianske Garver gav sig ind
paa Boghandelen og udfoldede tillige en stor
Virksomhed som Skribent; han udgav adskillige
andre samtidige Forfatteres Skrifter og var
selv baade Digter og Prosaskribent, ingenlunde
af de store, men med et vist folkeligt Tilsnit,
som vandt ham en ikke ringe Læsekreds. T.
har udgivet en Række Romancesamlinger (1573),
som han kaldte Rosas, der indeholder baade
ældre og nyere Folkeviser, ogsaa en Del af
ham selv. 1846 udgav Ferd. Wolf dem paa ny.
Endvidere er T. Forfatter eller Genfortæller af
en Del, væsentlig folkelige, Historier, hvilke
han navnlig samlede i El sobremesa y alivio de
caminantes
(1563) og El Patrañuelo (1576).
E. G.

Timor, den største af de smaa Sunda-Øer,
32586 km2 med c. 1 Mill. Indb. Kysterne er de
fleste Steder stejle, omgivne af Koralrev. Det
indre er bjergfuldt og hæver sig til c. 3600 m.
Klimaet er tropisk med Tørtid om Vinteren.
Regntiden varer fra Novbr til April.
Vegetationen ligner Nordaustraliens. I Lavlandet findes
Savanner med Eucalyptus-Træer, kun
Højlandet er skovklædt. Dyreverdenen er en Blanding
af australske og asiatiske Arter. Indb. hører
til den malajiske Sprogstamme, men er
mørkere end de øvrige Malajer. Deres Haar er
bølget. Maaske er de opstaaede ved Blanding af
Malajer og Papuaer. De lever af Landbrug og
Fiskeri. Jern, Kobber, Guld og Stensalt
forekommer, men udnyttes ikke. Den sydvestlige
Del af Øen danner sammen med Øen Flores og
flere Smaaøer det nederlandske Residentskab T.
med 46056 km2 og (1920) 1146660 Indb.
Hovedstad er Kupang paa Vestkysten af T. (7000
Indb.). Den sydøstlige Del af Øen, 16248 km2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:34 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free