- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
490

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Timur-i-leng - Timæos - Tin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Centralasien, der havde hørt til det
tschagataiiske Rige, dernæst Khorasan og Afghanistan,
snart hele Persien og Mesopotamien. Et Tog
hinsides Indus førte til Erobringen af Dehli og
Underkastelsen af store Dele af det nordvestlige
Indien. I Sammenstødet med Osmannersultanen
Bajesid vandt han den afgørende Sejr ved
Angora (1402), hvor Bajesid kom som Fange i
hans Hænder, og hele det vestlige Forasien blev
lagt til Timurs vældige Rige. Under
Forberedelser til et Tog mod Kina døde den umættelige
Erobrer (1405). — T. var en af de største
Feltherrer, Orienten har fostret. Skønt han var
halt (deraf Tilnavnet leng, »den halte«),
deltog han altid personlig i Krigerlivets
Strabadser. Som Herre over For- og Centralasien
antog han ingen Konge- ell. Sultantitel, men lod
sig nøje med sin oprindelige Titel af Emir.
I Grusomhed stod han ikke meget tilbage
for Djengis-Chan. Under sin Sejrsmarch lod
han rejse Taarne af afhuggede Hoveder. Man
tilskriver ham en Haandbog i Regeringskunst,
der indeholder mange gode politiske
Iagttagelser og Vink, og som tillige bygger paa en
Humanitet, hvoraf man kun finder faa Spor i den
fyrstelige Forfatters egen Regeringshistorie.
A. C.

Timæos, se Timaios.

Tin, latinsk Stánnum, heraf den kemiske
Betegnelse Sn; Grundstof med overvejende
Metalkarakter. Det findes kun forholdsvis faa Steder
paa Jorden og alene som Bestanddel af et
Faatal af Mineraler, næsten aldrig i gedigen
Tilstand. Det eneste T.-holdige Mineral, der
har Betydning som Malm, er Tinsten
(Kassiterit), et T.-Ilte, SnO2. Det forekommer mest
i Form af smaa farveløse eller brunlige
Krystaller, tilhørende det tetragonale
Krystalsystem og isomorft med Rutil; det er
karakteriseret ved stor Haardhed og høj Vægtfylde
og indeholder i ren Tilstand 78,6 % T., men
er ofte forurenet med Jernilte, Kiselsyre o. m.
a. Stoffer. Paa primært Leje findes det i Gange,
navnlig i Granit og visse Skifre, oftest sammen
med Kvarts, Glimmer, Turmalin, Wolframit
etc.; det benævnes da Bjergtin. Paa
sekundært Leje findes T.-Sten som Sæbetin,
dannet ved de T.-holdige Bjergmassers
Nedbrydning og skyllet sammen af Bjergstrømme
i Klippekløfter eller afsat indblandet i Sandet
i Lavlandet, ofte dækket af mægtige T.-frie Lag
af Sand eller Ler. Næsten uden praktisk
Betydning er Forekomsten som Tinkis
(Stannit) Cu2FeSnS4, med 27,6 % T.

Medens nu for Tiden de vigtigste Findesteder
for T.-Malm ligger uden for Europa, var dette
ikke Tilfældet tidligere; i Oldtiden,
Middelalderen og helt ned til vore Dage foregik i
Cornwall og i Erzgebirge — navnlig ved
Altenberg, Zinnwald, Graupen, Geyer, Ölswitz,
Eibenstock — særdeles anselige Udvindinger af
T.-Malm, saavel af Bjerg- som af Sæbe-T. De
fleste af disse Forekomster er dog nu udtømte;
i Drift er egentlig kun i nogenlunde større Stil
visse Miner i Cornwall (Dolcoath Main Lode
Minerne). Hovedforekomsterne er derimod nu
Hollandsk-Indien, navnlig Øerne Banka og
Billiton, Malakka-Halvøen (særlig Straits
Settlements), Kina (Provinsen Yunnam), Tasmanien,
Bolivia og Nigeria, og af disse er atter
Forekomsterne omkring Malakka-Strædet langt de
vigtigste, idet de leverer væsentligt over
Halvdelen af alt det nu udvundne T. Forekomsterne
er mest paa sekundært Leje; paa
Malakka-Halvøen bestaar de saaledes af Lag af
T.-Stenholdigt Sand paa c. 1,5 m Dybde med omtrent
1 % T., og derover Jordlag paa 4,5—6 m, som
maa afrømmes. Gravningen udføres ved
Kinesere — »Tinkulier« — under Anvendelse af
moderne Gravemaskiner, og Sandet befordres
med Tipvogne ad Skraaplaner op til
Vaskeværker, hvor det — eventuelt efter Maling —
udvaskes i kredsformede Tanks, og T.-Malmen
tilbageholdes af Slammen ved, at denne
passerer gennem Render med riffelformet Bund, i
hvis Fordybninger T.-Stenen samler sig paa
Grund af den forholdsvis meget høje
Vægtfylde. Denne vil ogsaa muliggøre en videre
Koncentrering af Malmen ved Sætteværker,
Stodherder e. l., som gerne foretages, da en
vidtgaaende Rensning for Fremmedbestanddele
letter den paafølgende metallurgiske
Oparbejdning meget. Er Sulfider eller Arsenider til
Stede, anvender man Ristningsoperationer,
eventuelt forbundet med Vaskning med fortyndet
Svovlsyre eller Saltsyre, hvorved f. Eks. et
Indhold af det værdifulde Wismuth kan udvindes;
findes Wolframater — Wolframit, FeWO4, eller
Scheelit, CaWO4 — smeltes med Soda, hvorpaa
det dannede Natriumwolframat udludes. Man
koncentrerer i alle Tilfælde saa langt, at
T.-Indholdet stiger til 60 %, inden den egentlige
Metaludvinding begynder.

Denne beror altid paa en Reduktion af
T.-Iltet. med Kul under samtidig Forslagning af
Urenhederne, hvorefter det dannede Raa-T.
underkastes en Raffinering. Reduktionen med
Kul er vel i og for sig en meget simpel Proces,
men dens praktiske Gennemførelse besværes
dog deraf, at T.-Iltets Reduktionstemperatur
ligger oppe ved 1100°, hvad der vel ikke i og
for sig forvolder nogen Vanskelighed at opnaa,
men ved den høje Temperatur forflygtiges let
noget af Metallet, ligesom andre
tilstedeværende Metaller — Jern, Bly etc. — ogsaa vil
frigøres, opløse sig i det dannede T. og forurene
dette. Men hertil kommer, at T.-Ilte ved disse
h(’je Temperaturer let forslagges, hvortil
bidrager, at det ikke alene kan optræde som
Base og med Kiselsyre danne T.-Silikat, men
ogsaa forholde sig som Syre og med Baserne
danne Stannater. T.-Reduktionen bliver derfor
i Virkeligheden en ret vanskelig Operation at
udfore rationelt og uden større Tab af det jo
forholdsvis dyre Metal. Der anvendtes tidligere
mest Skaktovne, ofte, f. Eks. i Kina og i
Malay-Staterne, af meget primitiv Konstruktion, idet
Ovnen alene bestod af en 2—3 m høj
cylinderformet Lervæg, der var klinet op om et Stativ
af Bambusstænger; Luften blev tilført forneden
enten ved Trækket eller ved en simpel Blæsebælg.
Skaktovnene, der dog ogsaa, saavel i Østen som
i Erzgebirge, udførtes i mere moderne Former,
fortrænges nu overalt mere og mere af
Flammeovne, som, oprindelig udviklede til dette
Formaal i Cornwall, nu ogsaa anvendes f. Eks.
paa Straits Trading Companys Værk paa Øen
Pulo Brani ved Malakka-Halvøen, Verdens
største T.-Hytte, og paa T.-Værket i Tostedt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:34 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free