Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tinayre, Marcelle - Tinca - Tinchebray - Tindal, Matthew - Tinde - Tindfjallajökull - Tindiklorid - Tinding - Tindioxyd - Tindrager - Tindr Hallkelsson - Tindukal - Tindved - Tinea - Tinea favosa - Tineidæ - Tinel, Edgar - Tinfolie - Tinfolium - Tinforklor - Ting (i Retssprog) - Ting (Forsamlinger) - Ting (se Thing)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tinayre [ti’næ.r], Marcelle, født
Chasteau, fransk Forfatterinde, f. 1872 i Tulle,
gift med Kobberstikkeren Julien T. i
Gros-Rouvre. Efter at have udgivet Romanerne Avant
l’amour (1897, Folkeudgave 1908), La Rançon
(1898), Hellé (1899) og L’oiseau d’orage (1901,
ny Udgave 1913), vakte hun stor Opsigt med
La maison du péché (1902) paa Grund af den
dristige Skildring af Jansenismens Tanker. I La
rebelle (1906) og i Novellerne L’amour qui
pleure (1908) gjorde hun sig til Talsmand for
Kvindens Rettigheder. Senere udgav hun Notes
d’un voyage en Turquie (1909), L’ombre de
l’amour (1910, ny Udgave 1917), La veillée des
armes (1915) o. fl.
S. Ms.
Tinca, d. s. s. Suder, se Karpefisk, S. 629.
Tinchebray [tæ∫ö’bræ], By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Orne, SV. f. Caen, ved
Noireau, der er et Tilløb til Orne, 4400
Indbyggere. T. har Fabrikation af Staal- og
Smedevarer samt Kamme og Knapper.
(M. Kr.). E. St.
Tindal [’tində£], Matthew, engelsk Deist,
(1653—1733), studerede oprindelig Jura, gik
først over til Katolicismen, derfra tilbage til
Protestantismen og blev endelig Deist og
Talsmand for en naturlig Religion. Hans
Hovedskrift er Christianity as old as the creation
(1730).
A. Th. J.
Tinde, den øverste Top eller Spids af
noget, f. Eks. Tempelets T., Bjergets T. etc. I
Bygningskunsten betegner T. den øverste Rand
af en Mur, Murtinde, naar denne ved
Gennemskæringer er delt i mindre Partier, f. Eks. ved
middelalderlige Taarne og Borge. T. antager
forskellige Former under de forskellige
Stilarter.
(E. S.). C. B-r.
Tindfjallajökull [’ten.dfjadla’jö.kødl], en
mindre Jøkel i det sydlige Island, SØ. f. Hekla
med et Areal af c. 25 km2 og 1580 m’s Højde
o. H.; den udsender to Gletschere mod NV.
P. Gr. a. de mange opstaaende Rygge og Toppe
har T. en større Lighed med Alpernes
Gletschertypus end med Polarlandenes
Plateaugletschere, som ellers er de fremherskende paa
Island.
(Th. Th.). B. Th. M.
Tindiklorid, d. s. s. Stannoklorid.
Tinding (lat. témpus) kaldes det forholdsvis
flade, uregelmæssig kredsformede Parti af
Hovedet, som fortil begrænses af Øjenhulens ydre
Rand og nedadtil af Kindbuen, medens det
opad og bagtil gaar jævnt over i Hjerneskallens
Runding (se Hoved, Fig. 4, Partiet mellem o,
PA og H). Naar Stød og Slag i T. som
bekendt er forholdsvis farlige, beror dette dels
paa, at Hjerneskallens Ben her er temmelig
tynde, dels paa, at en forholdsvis stor Pulsaare
(Arteria meningea media) har sit Forløb lige
under Hjerneskallens Knogler paa dette Sted,
saa at Brud af disse Knogler kan medføre en
livsfarlig Blødning i Kraniets Indre.
S. B.
Tindioxyd, se Tinsyre.
Tindrager, se Tallerken.
Tindr Hallkelsson, en isl. Skjald (c. 1000),
hørte til den berømte Gilsbakke-Slægt og var
Gunnlaugr Ormstunga’s Farbroder. Han
opholdt sig hos Hakon Jarl og deltog i
Jomsvikingeslaget (986), hvorom han forfattede et smukt
og kraftigt Digt; deraf haves en Del
Brudstykker. T. var en fortræffelig Skjald og en kraftig
Personlighed. (Litt.: F. Jónsson,
»Oldn.-oldisl. Litteraturhist.«, I).
F. J.
Tindukal, se Dindigal.
Tindved (norsk), se Hippophaës.
Tinea, se Møl.
Tinea favosa, se Favus.
Tineidæ, se Møl.
Tinel [ti’næl], Edgar, belgisk Komponist
og Klaverspiller (1854—1912), Elev af Bryssels
Konservatorium, ved hvilket han senere (1896)
blev Lærer i Kontrapunkt og fra 1909 (efter
Gevaert) Direktør. T. gjorde sig navnlig kendt
ved sit store Oratorium »Franciscus« (1888), der
bl. a. er opført i Kbhvn. Han har desuden
komponeret adskillig kirkelig Musik, et Par Operaer
og Orgel- og Klaverstykker; 1890 udgav han Le
chant grégorien. (Litt.: Van der Elst, »E.
T.« [1901] og Paul Tinel, »E. T.« [1922]).
W. B.
Tinfolie, se Folie og Stanniol.
Tinfolium eller Tinfolie, se Stanniol.
Tinforklor, se Tinkloryre.
Ting kaldes i Retssproget de upersonlige
legemlige Genstande, der kan være
formueretlig Herredømme undergivne. Efter denne
Bestemmelse falder derfor uden for T. i retlig
Forstand ikke blot alle Personer, da
Retsordenen ikke mere anerkender Slaveri, men ogsaa
alle Fordringer mod Personer og saadanne
immaterielle Rettigheder som
Forfatterrettigheder, samt fremdeles Genstande, der ikke har
Formueværdi eller er formueretlig Raaden
underkastede som Lyset, Luften, Havet o. s. v.,
eller ikke er en udelukkende privatretlig
Raaden underkastede, som f. Eks. Søterritoriet.
Alle andre T. derimod er at anse for T. i
retlig Forstand, hvad enten de ejes af det
offentlige eller af private, og Læren om den udgør
den Del af Formueretten, der benævnes
Tingsretten. Blandt Sondringerne inden
for T. er den vigtigste den mellem urørlige T.
eller faste Ejendomme og rørlige T. eller
Løsøre; en anden vigtig Sondring er mellem
offentlige, d. v. s. til offentlig Brug bestemte
eller det offentlige, Staten, Kommunerne eller
Kirken, tilhørende T. og private, d. v. s.
private Enkeltmænd eller Selskaber tilhørende T.
K. B.
Ting, hvis Grundbetydning maaske egentlig
er bestemt Tid, var oprindelig en i alle
germanske Sprog forekommende Betegnelse for
Forsamlinger af Befolkningen til Afgørelse af
offentlige Anliggender (derunder Retssager)
hvilke altsaa formodentlig kaldtes saaledes, fordi
de holdtes til en forud fastsat Tid.
Betydningerne Sag, Genstand er derimod yngre og
beror paa en senere Udvikling. Medens den
oprindelige Betydning nogle Steder tidlig tabte
sig, holdt den sig særlig godt i Norden. I Dansk
er T. saaledes lige fra den tidligste Tid til
Nutiden indgaaet i Navnene paa mangfoldige
Domstole og Forsamlinger af politisk Karakter, f.
Eks. Herredsting, Birketing, Byting, Sysselting,
Landsting, Kongens Retterting, Folketing, og
det samme har været Tilfældet i Norge,
hvorfra bl. a. kan nævnes Herredsting, Fylkesting,
Lagting, Odelsting, Storting. Om alle disse T.
henvises til dé paagældende Artikler.
P. J. J.
Ting, se Thing.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
