Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tingbog - Tingel-Tangel - Tingfoged - Tingfred - Tingfæste - Tinghai - Tinghører - Tinghøring - Tinglag - Tinglev - Tingley, Katherine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tingbog var i ældre Tid det sædvanlige
Navn for de Protokoller, hvori
Forhandlingerne paa Tinge og de dér trufne Afgørelser
blev indførte. Egentlige T. har næppe været i
Brug her i Landet før det 16. Aarhundrede,
hvorimod det er muligt, at man i enkelte
Købstæder har haft Bøger angaaende, hvad der
foregik for Raadet, i hvilke ogsaa Domme
lejlighedsvis er blevet optaget; enkelte Bøger af
denne Art haves fra Tiden nærmest efter Aar
1500. Det første Paabud om Førelsen af T. blev
givet af Christian II m. H. t. Landstingene, men
fik næppe nogen Betydning, og en mere
almindelig Forskrift udstedtes først en
Menneskealder senere, da Reces 1551 bestemte, at
enhver Tingskriver skulde have en T., hvori
han skulde indtegne alle Domme, Skødebreve,
Vidner og andre mærkelige Breve, som gik til
Tinge i hans Tid, og at Borgmestre og Raad i
Købstæderne skulde have en tilsvarende Bog.
Det, der her paabødes, var nærmest Kopibøger
for Domme, Tingsvidner og lignende, men
saadanne førtes kun enkelte Steder, og det
almindelige var at føre en Retsbog, hvori i
kronologisk Orden optoges alt, hvad der passerede
paa Tinget. Nærmere Regler om Førelsen,
særlig om Bøgernes Paginering og Autorisering,
blev først givet af Christian IV og gik fra hans
Lovgivning over i D. L. T. fra ældre Tid er
en vigtig Kilde for Rets- og Kulturhistorien,
foruden for vedkommende Egns Historie, men
desværre er kun en mindre Del af Bøgerne fra
16. og 17. Aarhundrede bevarede. Tabt er f. Eks.
de fleste Landstingsbøger indtil Aarene kort før
D. L. og ligeledes Bøgerne fra Kjøbenhavn, der
uden Tvivl vilde have frembudt stor Interesse.
Blandt de bevarede Bøger kan som nogle af
de mest interessante nævnes Domkopibøgerne
fra Kongens Retterting og Viborg Landsting,
og Ting- og Raadstuebøgerne fra Malmö,
Helsingør og Ribe. Angaaende Nutidens T., se
Retsbøger.
P. J. J.
Tingel-Tangel, Knejpeforlystelser med
burlesk Sang og anden Underholdning,
Varietéforestilling, særlig dennes grovere Art. T. er
opr. et Berlinerudtryk, udgaaet fra en bekendt
Sangkomiker Tange, der foredrog bl. a. sin
populære »Triangellied« i »Triangelgebäude«.
R. N.
Tingfoged var et i gammel Tid undertiden
anvendt Navn for Herredsfogeden.
P. J. J.
Tingfred kaldtes i den gamle danske Ret
den forhøjede Fred, som skulde herske paa
Tinge, og som fandt Udtryk i, at Forstyrrelse
af Freden ved Drab og Voldshandlinger
paadrog Gerningsmanden særlig streng Straf, jfr.
Fred. T. gjaldt oprindelig kun paa selve
Tinget, saaledes at den i rumlig Henseende
regnedes at række saa langt, man kunde se fra
Tinget. Senere udstraktes den imidlertid til
ogsaa at gælde Vejen til og fra Tinget. T. kom
til en vis Grad endog den, der fældedes paa
Tinge, til Gode, idet en Person, der havde
indfundet sig der, fri for Baand og Tvang, og ikke
havde aflagt Tilstaaelse, havde Ret til at
forlade Tinget i Fred, uanset hvilket Udfald Sagen
mod ham fik. Straffen for Brud paa T., hvilket
Forhold ofte benævnedes med samme Ord, var
ved Drab regelmæssigt Fredløshed, ved Vold
en Tillægsbod af 40 Mark til den sædvanlige
Bod, efter visse Bestemmelser dog ogsaa her
Fredløshed.
P. J. J.
Tingfæste kaldes i nyere dansk Lovsprog
den Akt, hvorved et Retskrav definitivt
fremsættes for Domstolene, jfr.
Anhængiggørelse, inkaminere.
K. Hch.
Tinghai, Hovedø i den kinesiske Øgruppe
Tshoushan.
Tinghører anvendtes i den ældre danske Ret
i flere Betydninger, dels i sjældnere Tilfælde
om Herredsfogeden, dels om Mænd, der var
beskikkede til paa Tinge at fungere som
Retsvidner (s. d.), derunder Mænd, som fra eet
Ting sendtes til et andet, for dér at aflægge
Vidnesbyrd om, hvad der var passeret paa det
første Ting, dels endelig om Personer, der af
et Ting udmeldtes, for at de uden for Tinget
skulde iagttage et eller andet og senere bevidne
det paa Tinge. I samme Betydninger anvendtes
ofte i Stedet for T. Tinghøring.
P. J. J.
Tinghøring, se Tinghører.
Tinglag er i Norge en yngre, i de gamle
Tinglag ikke forekommende Betegnelse for de
snævrere Kredse, hvori
Underdomstolsdistrikterne paa Landet er inddelte, og som i det
store taget danner Fortsættelse af de ældste
Bygdetingskredse, Herrederne og Skibrederne.
I hvert T. holdes to Gange om Aaret de
nedarvede »Sage- og Skatteting«, hvorhos de
senere indførte »Maanedsting« afholdes i et
aarligt Antal og til Tider, som for det enkelte
Sorenskriveri særskilt bestemt. Efter den ny
Domstolslov af 13. Aug. 1915 fastsættes de faste
Tingdage af Kongen.
(E. H.). Abs. T.
Tinglev, Sogn, Sogne- og Stationsby i
Sønderjylland (Slogs Herred, Tønder Amt). Sognet,
som er et af Landsdelens største, danner det
sydøstlige Hjørne af Tønder Amt. Byen ligger
c. 25 km Ø. f. Tønder og 17 km SV. f.
Aabenraa; den havde 1921 150 Gaarde og Huse med
974 Indb., og der er Kirke, Præstegaard,
Skole, tysk Højskole, Læge, Apotek og flere
Pengeinstitutter; desuden Hotel, Gæstgiveri,
Elektricitetsværk, Telegraf- og Telefonstation samt
Postkontor. Den er Knudepunkt paa Statsbanerne
Vamdrup—Paddeborg og Tønder—Sønderborg.
T. var under Fremmedherredømmet stærkt
fortysket; ved Valget 1912 var kun c. 1/4 af
de afgivne Stemmer danske, og ved Valget i
Septbr 1920 var endnu c. 2/5 tyske.
M. S.
Tingley [’tiŋ£i], Katherine,
nordamerikansk Teosof og Filantrop, f. 1859 (med
Pigenavnet Case), gift med en Forretningsmand
Tingley, udfoldede tidligt stor Iver for Børns
og Fattiges Pleje og stiftede en filantropisk
Forening The do good mission. Fra 1893 kom
hun i Berøring med Teosofen Judge og
arbejdede i 3 Aar sammen med ham, hvorefter han
overlod hende Ledelsen af det amerikanske
teosofiske Samfund, en i Forhold til Blavatsky’s
og Annie Besant’s Teosofiske Samfund
selvstændig Organisation. Paa den internationale
Teosofkongres 1898 overdroges der hende fuldstændigt
Selvstyre. Selskabet betegnede sig derefter som
»Universelt Broderskab« og har under hendes
Ledelse udført et betydeligt humanitært Arbejde.
Særlig Interesse har K. T. vist for den
pædagogiske Side af dette, idet hun i Selskabets
Hovedsæde Point Loma i Kalifornien driver en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
