Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tingley, Katherine - Tinglid - tinglige Rettigheder - Tinglysning - Tinglysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opdragelsesanstalt efter teosofiske Principper,
nemlig det saakaldte Raja-Yoga-System, der
forudsætter og meddeler Troen paa, at Barnet
inderst inde er af guddommelig Natur og fra
dette Standpunkt skal føres til at beherske sit
aandelige og legemlige Liv i harmonisk
Ligevægt. Dette sker ved en sund og energisk
Opdragelse med Friluftsliv, Idræt, Landbrug,
Sløjd o. l. alt efter en moderne Pædagogiks
Metoder, ogsaa i den intellektuelle
Undervisning, men uden egentlige asketiske endsige
ekstatiske Øvelser som i anden Yoga. Systemet
er mere kristeligt end indisk og sætter sit Maal
i Kærlighedsgerninger og Tjenstvillighed. Et
Forsøg paa at oprette en Filial af Anstalten paa
Visingsö i Sverige strandede paa lokal
Modstand. Fra Point Loma er udgaaet flere
Tidsskrifter, som giver Underretning om Anstaltens
Drift og Resultater, saaledes Century Path,
senere The theosophical Path.
Edv. L.
Tinglid, Tingmannalid, se Vederlag.
tinglige Rettigheder betegner i
Retsvidenskaben saadanne Rettigheder, der giver Adgang
til en Raaden over Ting, i Modsætning til de
obligatoriske Rettigheder, der bestaar paa
Fordringer mod en Person. Den vigtigste Sondring
mellem de to Arter af Rettigheder ligger i
Retsbeskyttelsen, idet de t. R. er beskyttede
mod alle og enhver, medens
Fordringsrettighederne væsentligst kun er beskyttede mod en
enkelt Person, nemlig Skyldneren. Indenfor de
t. R. sondrer man mellem Ejendomsretten paa
den ene Side og de begrænsede t. R. paa den
anden Side. Disse sidste falder igen i 5
Hovedgrupper, Brugsret, Servitutter, Realbyrder, Pant
og Tilbageholdelsesret. Iøvrigt kan man ogsaa
sondre mellem saadanne t. R., nemlig
Ejendomsret, Brugsret og Servitutter, der i større
eller mindre Udstrækning giver Adgang til en
Benyttelse af en Ting, og paa den anden Side
de t. R., nemlig Realbyrder og
Tilbageholdelsesret, der hjemler Sikkerhed for en Ydelses
Erlæggelse i en bestemt Ting. Endelig kan
bemærkes, at det for Rettens nærmere Indhold er
af væsentlig Betydning om den haves over
faste Ejendomme eller Løsøre. Servitutter og
Realbyrder kan overhovedet kun stiftes over
faste Ejendomme. — Se iøvrigt under de
enkelte t. R. og under Tingsret.
A. D. B.
Tinglysning af borgerlig Vielse, Ægtepagt
og Bosondring (se Ægteskab). T. af
Umyndiggørelse (se Umyndighed).
V. B.
Tinglysning. Fra gammel Tid af har det
været Regel i vor Ret ligesom i mange
fremmede Retsforfatninger, at vigtige Retshandler,
særlig angaaende Overdragelse af fast
Ejendom, foregik paa Tinge eller dog
kundgjordes (lystes) der. Ogsaa om andre vigtige
Begivenheder af retlig Betydning, f. Eks. Loves
Vedtagelse, skete der T. Hvad særlig T. af
Love angaar, fandt den Sted, lige til den
nugældende Kundgørelsesform for Love ved deres
Optagelse i Lovtidende indførtes i 1871. — I
ældre Tid var det almindeligt, at selve
Retshandlingen foretoges paa Tinget; men
efterhaanden som Brugen af skriftlige Dokumenter
trængte igennem, blev det Skik, at selve
Retshandlen afsluttedes udenfor Tinget, ved at
Parterne oprettede, underskrev (og forseglede) et
skriftligt Dokument, hvorefter dette »læstes«
paa Tinge med den Retsvirkning, at
Dokumentets Indhold ansaas for derigennem at være
kommen til Almenhedens Kundskab. Herved
opnaaede den, der erhvervede Ret efter
Dokumentet, navnlig, at Trediemand ikke ved
Retshandler med den anden Part senere kunde
erhverve Retten paa hans Bekostning under
Paaberaabelse af at være uvidende om hans Ret.
Ogsaa en vis præklusiv Virkning havde T.’en i
ældre Tid, idet den i et vist Omfang afskar
Trediemand fra efter Udløbet af en vis Frist at
fremkomme med Indsigelser mod den
stedfundne Transaktion. Efter at Dokumentets Læsning
paa Tinge var blevet den afgørende Faktor,
blev Tinglæsning det almindelig benyttede
Udtryk for, hvad der foregik paa Tinget; men
den nugældende Lov om T. af 31. Marts 1926
har atter genoptaget den gamle Rets
Udtryksform, der henleder Opmærksomheden paa
Offentliggørelsen som det centrale Led i det,
der sker paa Tinget. — Et væsentlig
Fremskridt paa T.’s Omraade skete ved Danske
Lov, der gjorde Brugen af Tinglæsningsbøger
obligatoriske (se Skøde- og Pantebøger),
og hvis Regler om Tinglæsningen i det hele
dannede Grundlaget for vort Tinglæsningsvæsen
indtil Tinglysningsloven af 1926. — T. m. H. t.
faste Ejendomme fandt i ældre Tid Sted baade
ved Landstingene og ved Underretterne
eftersom det drejede sig om frit Jordgods eller om
Bonde- eller Købstadjord; men efter
Landstingenes Afskaffelse i 1805 har T. udelukkende
fundet Sted ved Underretterne. — De nugældende
Regler om T. findes i L. Nr. 111 af 31. Marts
1926, der er traadt i Kraft den 1. Apr. 1927.
Loven giver først og fremmest Regler om T. af
Rettigheder over fast Ejendom. I § 1
bestemmer Loven, at Rettigheder over fast Ejendom
skal lyses til Tinge for at faa Gyldighed mod
(senere) Aftaler om Ejendommen og mod
Ejerens Kreditorers Retsforfølgning (Udlæg,
Konkurs m. v.). T. er ogsaa en Betingelse for at
kunne fortrænge tidligere, utinglyste
Rettigheder. Det er derhos en Betingelse for at
erhverve Ret ved Aftale paa en tidligere,
utinglyst Rets Bekostning, at Erhververen ved
Aftalens Anmeldelse til T. var i god Tro, d. v. s.
ikke kendte den utinglyste Ret og ejheller ved
grov Uagtsomhed var Skyld i sit Ukendskab til
den. Derimod kan Ejerens Kreditor ved
Retsforfølgning, f. Eks. ved at gøre Udlæg i
Ejendommen og lade dette tinglyse, fortrænge den
tidligere utinglyste Ret, selv om han kender
den. Undtagne fra Reglerne om T. er: 1)
Transport af Pantebreve, 2) sædvanlige
Brugsrettigheder, 3) Stat og Kommunes
Sikkerhedsret for Skatter og Afgifter, anerkendte
Brandforsikringsselskabers Panteret for Præmie samt
Benyttelses-, Vedligeholdelses- (ikke Anlægs-)
bidrag til Vand-, Vej-, Kloak- o. l. Anlæg, som
foretages af det offentlige. Rettigheder, der
efter hidtil gældende Ret var gyldige uden T., f.
Eks. Hævdsrettigheder, bevarer deres
Gyldighed uden T. i 5 Aar efter Lovens Ikrafttræden.
— Tinglysningsstedet er som hidtil Tingstedet
i den Underretskreds, hvor den faste Ejendom
er beliggende. — Grundlaget for T. er altid et
Dokument, der indleveres til Retten tilligemed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
