Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tinktur - Tinlegeringer - Tinlod - Tinn - Tinne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Æbleekstrakt med Jern, 5 Dele vinaandholdigt
Kanelvand), T. Ratanhiæ, Ratanhiedraaber (1 Del
Ratanhierod, 5 Dele fortyndet Vinaand), T.
Strophanti, Strophantusdraaber (1 Del
Strophantusfrø, 10 Dele fortyndet Vinaand), T.
Thebaica, Opiumsdraaber (1 Del Opium, 10 Dele
fortyndet Vinaand), T. Thebaica benzoica,
beroligende Brystdraaber (2 Dele Anisolie, 3 Dele
Kamfer, 5 Dele Benzoesyre, 5 Dele Opium, 1000
Dele fortyndet Vinaand), T. Thebaica crocata,
Laudanum (6 Dele Ceylon-Kanel, 6 Dele
Nelliker, 25 Dele Safran, 100 Dele Opium, 1000
Dele fortyndet Vinaand), T. Tolutana,
Toludraaber (1 Del Tolubalsam, 5 Dele Vinaand),
T. Valerianæ, Baldriandraaber (1 Del
Baldrianrod, 5 Dele fortyndet Vinaand), T. Valerianæ
ætherea, æteriske Raldriandraaber (1 Del
Baldrianrod, 5 Dele Hoffmannsdraaber).
(A. B.). E. K.
Tinlegeringer, Legeringer af Tin med
andre Metaller. Foruden
Tinkobberlegeringerne, de egentlige Bronzer (s. d.)
er navnlig Tinblylegeringerne af
Betydning. De er haardere end Bly, og med
større Tinindhold end 60 % ogsaa noget haardere
end Tin og væsentlig billigere end dette
Metal. Deres Vægtfylde er mindre end den
beregnede. Tin bliver letsmelteligere, naar der af
Bly tilsættes mindre end dets dobbelte Vægt;
den lavest smeltelige Legering af Tin og Bly
smelter ved 180° og indeholder 68 % Tin og
32 % Bly; den kaldes Snel og er de to
Metallers eutektiske Legering. Tinblylegeringerne
er mere støbelige end rent Tin, da de fylder
Formen bedre, men Farven er mindre hvid, de
anløber i Luften og iltes lettere end rent Tin.
T. med større Blyindhold afgiver Bly til
Eddike, hvorfor der nu i Almindelighed kun tillades
et Indhold paa 10 % Bly i saadanne Genstande,
som kan ventes at ville komme i Berøring med
Spisevarer (se Tinstøbning). Medens
Tinblylegeringer nu sælges og forarbejdes efter
Analyse, skelnede man tidligere imellem
firestemplet Tin, der havde 32 Dele Tin og 1 Del
Bly, og trestemplet med 5 Dele Tin og 1 Del
Bly; man bedømte det ogsaa efter Pundigheden,
idet fempundigt Tin havde 4 Dele Tin og 1
Del Bly, firepundigt 3 Dele Tin og 1 Del Bly,
trepundigt eller tostemplet 2 Dele Tin og 1 Del
Bly o. s. v. Letsmeltelige T. bruges til Snellod
(s. d.). Stærkt blyholdigt Tin gøres haardere
og stivere ved Tilsætning af Antimon, Kobber,
Zink og Vismut. Til denne Art Legeringer
hører de i Specialartikler behandlede
Britanniametal, Antifriktionsmetal,
Hvidmetal, Typemetal o. s. v.
Tinblyvismutlegeringerne omtales
under Vismut. Kompositionsmetal,
som paa Grund af dets Uforanderlighed i Luft
og Fugtighed anvendes til Skeer og lignende,
kan sammensættes af 40 Dele Tin, 45 Dele Bly
og 15 Dele Kobber.
Tinzinklegeringerne er blødere end Zink, men haardere end
Tin; visse af dem anvendes paa Grund af deres
Strækkelighed til uægte Bladsølv eller Slagsølv,
Sølvskum.
(F. W.). Carl J.
Tinlod, se Lodning.
Tinn, Herred i Telemark Politidistrikt,
T. Sorenskriveri, Telemark Fylke, 1765,5 km2
med (1920) 11460 Indb., 6,6 pr km2. T., der
tillige udgør T. Præstegæld med Attraa, Østbygd,
Mæl og Dal Sogne, begrænses af følgende
Herreder: Rauland, Opdal, Nore, Rollag, Hovin,
Hjartdal og Seljord. T. er et Fjelddistrikt, der
ligger dels omkr. den nordre Del af Tinnsjøen
(s. d.) og dels omkr. de til samme stødende
Dalfører, af hvilke de vigtigste, regnet Sønden
fra, er: Vestfjorddalen med Elven Maane,
Nysetdalen og Maarelvens Dalføre, samt
Tessungdalen. Af store Fossefald bør særlig nævnes
Rjukan, 105 m (s. d.), som er taget i
Industriens Tjeneste ved de mægtige Anlæg ved
Rjukan og Vemork i Vestfjorddalen, i Elven
Maane, Staupfossen i Maarelven og Lurefossen
i Elven Lure, som er Bielv til Tessungdalens
Vasdrag. I alt findes 375 Indsøer, som helt ell.
delvis tilhører T. De to største, som dog kun
for en Del tilhører dette Herred, er Tinnsjøen
(s. d.) og Møsvandet (s. d.). Af de øvrige
Indsøer kan særlig mærkes Maarvand (20 km2)
og Gjeitbuvand (8,5 km2). Herredets højeste
Fjeld er det vakre, for dets Udsigt meget
bekendte Gaustad (1875 m), der ligger straks
S. f. Vestfjorddalen. Turisthytte paa
Toppen. — Agerbrug er af mindre Betydning,
da hverken Klima eller Terrain er
gunstigt. Kvægavlen er i Fremgang, men den
støder paa den Vanskelighed, at man ikke kan
vinterfodre saa mange Kreaturer, at
Fjeldbeiterne fuldt ud kan udnyttes. Af Skov findes
en Del i de nedre Bygder. Af Arealet er 11,0
km2 Ager og Eng, 4,82 km2 Udslaatter, 291,7
km2 Skov, 119,4 km2 Ferskvand; Resten er
Snaufjeld, Udmark og Myr. Ved Rjukan i
Vestfjorddalen er der vokset op en hel By omkr.
det store Salpeterværk og elektriske
Kraftstation. Byen er foreslaaet udskilt som eget
Herred. Herredet er sparsomt forsynet med Veje.
Paa Tinnsjøen underholdes regelmæssig
Dampskibsfart i Forbindelse med den elektriske
Jernbane op over Vestfjorddalen (Mæl—Rjukan)
til de store Salpeterværker. Plejehjem for
Tuberkuløse. Antagen Formue 1922 var 121,8 Mill.
Kr og Indtægt 35,0 Mill, Kr. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: Amund Helland,
»Bratsberg Amt« [Oslo 1900]; Halvor H. Einung,
»Tinn Soga« [Rjukan 1920]).
(P. N.). M. H.
Tinne (Tinneh, Déné, ɔ: Mennesker, Folk)
eller Athabaskere i videre Forstand er
Navnet paa en af de mest udbredte indianske
Sprogætter i Nordamerika, efter de nyeste
Undersøgelser muligvis fjernt beslægtede med
Tlinkiter og Haidaer paa Nordvestkysten. T.
falder i tre, geografisk adskilte Grupper, af
Irvilke den største undertiden betegnes som T.
i snævrere Betydning. Denne lever i
Naaleskovbæltet N. paa, hvor den hovedsagelig er
udbredt over det indre Alaska, store Dele af
Køjsletterne i Britisk Columbia og
Mackenzie-Rivers Opland. De er afskaarne fra Havet
undtagen paa ganske korte Strækninger ved
Cook-Inlet i Alaska og Churchill ved Hudson-Bay. De
vigtigste Stammer inden for denne Gruppe er
Kutchin, hvis østligste Udløber inden for
Mackenzies Munding har faaet Øgenavnet
Loucheux (»Skelerne«), Takulli eller Carriers,
Bæver-, Hunderibben, Hare-, Gulkniv- eller
Kobber-Indianerne og Chippeways. Den anden
Gruppe lever, splittet i adskillige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
