- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
503

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tippo Sahib - Tippo Tib - Tipster - Tip, talli, fusti, kras - Tipton - Tip-top - Tipuani - Tipula - Tipvogn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hyder-Ali) som Hersker og døde 1799. T. S.,
hvis egentlige Navn var Feth-Ali-Khan, fik fra
sin tidlige
Ungdom en
omhyggelig
muhammedansk
Opdragelse,
samtidig med
at han af
franske Officerer
blev undervist
i europæisk
Krigskunst.
Han traadte
tidlig ind i sin
Faders Hær og
var allerede
1767 Fører for
en
Rytterafdeling. I Krigen
mod
Mahratterne 1775-79
udmærkede han sig flere Gange, og da 1780 en
Krig udbrød med Englænderne, blev han
Øverstkommanderende over en af sin Faders Hære.
1784 sluttede T. S. Fred med Englænderne,
hvorefter han antog Sultantitelen. 1787—88
gjorde han sig til Herre over Malabarkysten.
Et Angreb paa den under engelsk Overhøjhed
staaende Raja af Travancore 1789 bragte ham
paany i Krig med Englænderne. Han forsøgte
at føre denne ind i de engelske Besiddelser,
men blev slaaet af Cornwallis ved
Seringapatam og tvunget til en Fred (1792), ved hvilken
han mistede Halvdelen af sine Besiddelser. Da
han senere forsøgte at knytte Forbindelser med
Frankrig, der nu var bleven Republik, og da
der fra Guvernøren over Isle de France
sendtes nogle franske Officerer og Soldater til ham,
erklærede Englænderne, at T. S. havde
krænket Fredstraktaten, hvorfor de i Marts 1799
faldt ind i hans Land. Overvunden i to
Feltslag maatte han indeslutte sig i Seringapatam,
som imidlertid 4. Maj stormedes af
Englænderne, ved hvilken Lejlighed han selv mistede
Livet. (Litt.: L. B. Bowring, Haidar Ali
and Tipu Sultan
[i Serien Rulers of India, 1893]).
(V. S.). A. C.

Tippo Sahib.
Tippo Sahib.


Tippo Tib, ogsaa kaldet Hamid ibn
Muhammed
, arabisk Slavehandler og
Handelsfyrste ved den øvre Congo i sidste Halvdel
af 19. Aarhundrede (død Juni 1905). Han
traadte gentagne Gange i Forbindelse med
europæiske Opdagelsesrejsende, og navnlig blev
hans velvillige Holdning af Betydning for
Stanley paa dennes første store Rejse. Ved
Undsætningsekspeditionen efter Emin Pasha spillede
T. T. en mere tvivlsom Rolle, idet han vel
tilsikrede sig forskellige Fordele, men kun i ringe
Grad opfyldte de derfor paatagne Forpligtelser.
Da den nydannede Congo-Stat i 1880’ernes
Slutning søgte at gaa kraftig frem mod
Slavehandelen, trak T. T. sig forsigtigt tilbage og
flyttede til Zanzibar. Hans Sønner forsøgte
senere, men forgæves, at spille en politisk Rolle
i Centralafrika.
J. Ø.

Tipster, den, der giver Tips (se Tip).

Tip, talli, fusti, kras. En Børneleg mellem
to. Den ene lægger, sit Hoved i den andens
Skød, og denne sidste siger: T., t., f., k., idet
han enten holder en Finger rede til at prikke
den anden med (tip), eller den flade Haand,
saa han kan klapse den anden (talli), eller en
knyttet Næve til at dunke med (fusti), eller alle
Fingrene krummede til at kradse med. Den
anden maa da gætte paa en af Delene. Gætter
han rigtig, skal de bytte Roller, gætter han
fejl, faar han det, den anden har tiltænkt ham.
(Litt.: Stipti, Fausti, Grusti, Platti. Böhme,
»Kinderlied«, S. 634; »Tipp, Rapp, Tali, Fusti«:
Arwidsson, »Svenska Fornsånger«, III, 495.
Se videre: Handelmann, »Volks- und
Kinderspiele«, 1874, S. 39).
Fr. K.

Tipton [’tiptən], By i Midtengland,
Staffordshire, ved Dudley, NV. f. Birmingham, med
Bjergværksdrift og en derpaa baseret Industri.
Der findes Kul- og Jerngruber, Støberier,
Valseværker, Fabrikation af Maskiner, Specialitet:
Fabrikation af Ankre og Kabler, samt Mønje
og Blyhvidt. (1921) 34131 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.

Tip-top (engelsk), første Klasses, ekstra
(Slangudtryk).

Tipuani, lille By i Departementet La Paz,
Bolivia, paa Østcordillerens Østskraaning, 580
m. o. H. Guldvaskerier.
M. V.

Tipula, se Stankelbensmyg.

Tipvogn er en Transportvogn indrettet
saaledes, at Vognkassen ved Aflæsning kan vippes
(tippes) om i en skraa Stilling, saa Indholdet
glider ud. De anvendes fortrinsvis til
Jordarbejde (s. d.), men
ogsaa i Landbruget
(Sukkerroer) og i industrielt
Øjemed. Fra gammel Tid
har man kendt Vogne,
som kunde aflæsses ved
Vipning af Vognkassen
(f. Eks. Mergelkasser),
men Navnet T. bruges
kun om Vogne, der er
bestemt til at køre paa et Skinnespor. De
har sædvanlig 4 Hjul, som er fastkilede paa
de 2 Aksler, hvis Lejer er boltede under en
Ramme, der danner Undervognen. Smaa Vogne,
indtil 1 m3 Kasserumfang, bygges sædvanlig
helt af Jern. Vognrammen af Profiljern og
Vognkassen af tynde Pladejern forstærket i
Kanterne med Vinkeljern. Kassens Tværsnit er
oftest en ligesidet Firkant med Toppunktet
vendende nedad og afrundet som vist paa Figuren.
Vognkassens Endestykker kan hver have to
tætsiddende Tappe lidt lavere end
Tyngdepunktet for den fyldte Kasse, og disse Tappe hviler
i Hak paa en lodret Bøjle ved hver Ende af
Undervognen og tjener som Tipakser, hver for
Tipning til sin Side. Idet Kassen tipper,
fanges den frie Tap af en Krog, saa Vognkassen
ikke kan glide af. I Stedet for Tappe kan
Kassens Endestykker have dels et paanittet
vandret Vinkeljern, der kan vugge paa
Undervognens afrundede Bærebøjler, dels en Tap, der
under Tipningen fanges af en Krog paa
Understellet, hvorved Bevægelsen begrænses. De
større Vogne, indtil 2 m3 Jord, bygges
oftest med Undervogn af Tømmer og
firekantet Plankekasse, hvis ene Sidestykke
hænges paa Kassens forlængede Hjørnestolper, saa
det kan svinge ud under Tipningen, naar

Tipvogn.
Tipvogn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free