Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tirpitz, Alfred von - Tirrillregulator - Tirsbæk - Tirsdag - Tirso - Tirso de Molina - Tirsted-Stenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parlamentariker; han blev straks Medlem af
Forbundsraadet og senere af det preussiske
Herrehus. Ogsaa de store Masser bearbejdede han
i Skrift og Tale og fik dannet Flaadeforeninger
rundt om i Landet, der satte Flaadens
Udvikling paa Programmet. Det lykkedes Kejseren
og T. at overbevise det tyske Folk om, at
Tysklands Fremtid laa paa Havet, og at det
var nødvendigt at betrygge denne Fremtid ved
en stor Kampflaade. For ikke at skulle være
afhængig af de aarlige Finanslove med stadig
tilbagevendende Debatter fik T. gennemført
særlige Flaadelove med et Byggeprogram,
fastslaaet for en Del Aar ad Gangen. Den sidste
af disse Love gennemførtes 1912, men den var
ikke bragt til fuld Udførelse ved
Verdenskrigens Udbrud. Den tyske Flaade var ved dette
kun den engelske underlegen og i teknisk
Henseende denne fuldt jævnbyrdig, om ikke
overlegen, et Forhold, der skyldtes T.’s store
Indsigt i alle Detailler. Verdenskrigen kom T.
noget for tidligt. Hans Maal var efterhaanden
blevet Jævnbyrdighed med England i Kampkraft
paa Søen; men dette var ikke naaet endnu.
Under Krigen udviklede han, efter de i dens
Begyndelse indhentede Erfaringer,
Undervandsvaabnet; men han fik ikke Lov til at anvende
det, som han ønskede det, nemlig saa
hensynsløst som muligt. I det hele taget førtes Krigen
til Søs ikke ganske i Overensstemmelse med
T.’s offensive Egenskaber, og da han ikke
kunde sætte sin Villie igennem, tog han sin
Afsked efter en af ham selv fremkaldt
Opfordring 1916. T. var under sin Ministertid
avanceret til Storadmiral, og ophøjet i den arvelige
Adelsstand. T. haabede stadig paa et godt
Udfald af Krigen og kæmpede for en uforsonlig
Krig med England og Erhvervelse af
Støttepunkter paa Flanderns Kyst. Revolutionen og
Nederlaget ramte ham haardere end nogen
anden. Han saa sit Værk, den stolte Højsøflaade,
blive ført til engelsk Havn for at tilintetgøres,
og han følte baade sine egne Landsmænds og sine
Fjenders Harme særlig rettet mod sig, skønt
han dog havde været en af sit Lands bedste
Sønner. (Litt.: »Erinnerungen von A. v. T.«
[Leipzig 1919]).
C. B-h.
Tirrillregulator. Til Regulering af
Samleskinnespændingen paa elektriske Centraler
anvendes Spændingsregulatorer, som automatisk
indregulerer Maskinernes Magnetiseringsstrøm
paa den nødvendige Værdi. Regulatorerne kan
ogsaa indrettes saaledes, at Centralens
Spænding vokser med stigende Belastning. Af
saadanne Regulatorer findes forskellige
Konstruktioner, af hvilke T. har vundet en Del
Udbredelse. Princippet i T.’s Virkemaade er
følgende: I Serie med Magnetbeviklingen er indskudt
en fast Modstand, som periodisk kortsluttes af
et System af svingende Kontakter, der er
indbyggede i T. I Generatorens
Magnetiseringskreds fremkommer derved en pulserende Strøm,
hvis Middelværdi og deraf følgende
Magnetiseringsevne som Følge af Selvinduktionen i
Magnetbeviklingen vil være afhængig af den
Frekvens, hvormed de periodiske
Kortslutninger af Forlagsmodstanden finder Sted. Jo
hurtigere Pulsationerne i Magnetiseringsstrømmen
sker, des mindre vil Middelværdien af
Magnetiseringsstrømmen og dermed Maskinens
Klemspænding være.
T., hvis mekaniske Opbygning iøvrigt er
meget kompliceret, er nu indrettet saaledes, at en
Nedgang i Spændingen vil faa Fjedrene til at
svinge langsommere og en Opgang i Spænding
vil faa dem til at svinge hurtigere, saaledes at
Spændingen holdes konstant paa en forud
indstillet Værdi.
R. J. J.
Tirsbæk, Hovedgaard i Hatting Herred, Ø.
f. Vejle, tilhørte fra 15. Aarh.’s Begyndelse
Slægten Dyre, af hvilken senere Ejere tog
Navnet Lunge. Ved Giftermaal gik T. 1611 over til
Slægten Bryske og fra den til Biller og
Rosenkrantzer. 1774—76 ejedes den af Brigadér
Halling. 1780 solgtes T. for 85000 Rdl. til
Kammerherre Chr. v. Benzon, der 20. Novbr 1782 fik
kgl. Stadfæstelse paa T. som et Stamhus. Dette
traadte imidlertid aldrig i Kraft. 1792 blev der
derimod givet Bevilling til at afhænde det, og
i Aarene derefter frasolgtes der for c. 59000
Rdl. Bøndergods. Resten af Godset tillige med
Gaarden solgte Ejeren 1798 for c. 27000 Rdl. til
sin Søn, der fortsatte Udstykningen. 1806
afhændedes T. til et Interessentskab, der 1810
solgte Tienderne og omtrent den hele Rest af
Bøndergodset til Hofagent Becker i Altona for
185000 Rdl. og 200 Dukater. 1840 købte
Birkedommer Christensen den for 71200 Rdl. og
solgte den 1841 til Baron Brockdorff for 89000 Rdl.
1879 købte Grevinde Schack T. for 500000 Kr.
Senere er T. solgt til Premierløjtnant F.
Neergaard. Af Hovedbygningen, der er omgivet af
Grave, er den østligste vistnok fra 15.
Aarhundrede, den nordlige fra Begyndelsen og den
sydlige fra Slutningen af 16. Aarhundrede. I
Gaardens indre Hjørner har der oprindelig
været to firkantede Taarne, af hvilke kun eet
staar endnu. Gaarden har oprindelig været
lukket af en fjerde Fløj.
B. L.
Tirsdag (oldnordisk Týsdagr, svensk
Tisdag), Ugens tredie Dag, opkaldt efter
Krigsguden Tir eller Tyr (s. d.) som
Oversættelse af lat. dies Martis.
(A. O.). G. K-n.
Tirso, Fiume d’Oristano, Flod paa
Sardinien, udspringer paa Monte Lerno i den
nordøstlige Del af Øen og strømmer under
talrige Bugtninger mod SSV., indtil den
udmunder i Golfo di Oristano. T. optager Taloro eller
Daloro samt Araxisi eller Flumeneddu og har
en Længde af 150 km.
(H. P. S.) C. A.
Tirso de Molina [’tirså-ðæ-må’lina], se
Tellez, Gabriel.
Tirsted-Stenen, dansk Runesten, funden i
Tirsted Sogn (NV. f. Rødby, Maribo Amt); den
var længe indsat i Muren om Kirkegaarden,
hvorhen den skal være bleven bragt fra en
Høj, men blev 1817 flyttet til Kjøbenhavn og er
nu opstillet i Nationalmuseets Runehal, hvor
den ved sin Bredde og Tykkelse overgaar alle
de andre Runestene. Indskriften, der
rimeligvis er fra Tiden 1025—1050, er paa flere Steder
svær at forstaa p. Gr. a. en Del Fejl, som
Runeristeren har begaaet, især fordi han har
villet efterligne ældre Indskrifter (f. Eks.
Sæddingestenen, s. d.). Wimmer tyder Indskriften
saaledes: »Asraad og Hildulv rejste denne Sten
efter deres Frænde Frode; men han var den
Gang Mændenes (Krigernes) Fører; men han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
