Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tito, Ettore - Titov, Alexei - Titran - Titre - Titreranalyse, Titrering - Tittoni, Tommaso - Titulatur - titulus - titulær - Titulærbiskop - Titus (romersk Kejser)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bedste Mænd ved sin Kunsts straalende
Farvepragt, dens Friskhed og tekniske Sikkerhed i
Kolorit og Tegning; det var dog først T.’s
udenlandske Sejre (»Vaskerpige ved Garda-Søen«,
Guldmedaille i München 1888, og særlig »Venus’
Kys«, der 1903 fik Guldmedaille paa det
internationale Kunststævne i Venedig), som gav ham
ogsaa fuld indenlandsk Medbør. Foruden
talrige Portrætter har T. malet livfulde
Strandscener og Folkelivsbilleder fra Venedig m. v.:
»Foran Kirken«, »Procession«, »En gammel
Historie«, »Godt Vejr« (1905), »Badende«,
»Italien bevarer Venedigs Kunstskatte«, »Amazone«,
endvidere dekorative Billeder for Villa
Berlingeri i Rom (Sport, Leg etc.)- Han har ogsaa
været virksom som Tegner og Illustrator. Uden
for Italien kom hans Kunst bl. a. til
Luxembourg-Museet i Paris (»Chioggia«, »Badet«).
(Litt.: I. Neri, E. T. [Bergamo 1916]).
A. Hk.
Titov [titåf], Alexei, russisk Komponist
(1769—1827), var Militær og tjente sig op
til Generalmajor. Han var en fortræffelig
Musiker og skrev en Række populære Operaer
nærmest i Mozart’s Stil uden den senere nationale
Tone (Glinka). Flere af Operaerne er
komponerede i Forening med T.’s Broder Sergei,
der i øvrigt udmærkede sig som Violinspiller.
— Hans Søn Nikolai T. (1800—75) var
ligeledes Militær og gik af som Generalløjtnant.
Uden at være nogen stor eller kundskabsrig
Musiker lykkedes det hans Sans for folkelig
Melodik at frembringe en Række Sange og
Romancer, der vandt vid Udbredelse, og endog,
omend med Urette, har skaffet ham Navn af
»den russiske Sangs Bedstefader«; ogsaa hans
Danse og Marcher, til Dels over nationale
Temaer, var meget populære i Rusland.
W. B.
Titran, Fiskevær, Sør-Frøya Herred,
Sør-Trøndelag Fylke. Her boede i 1920 427
Mennesker i 78 Huse. Her er Dampskibsanløbssted,
Post- og Rigstelefon. I T. og det nærliggende
Kjærringvaagsund opfiskedes 1910 310000 Stkr
Skrei af 1037 Fiskere. I Anledning af en
Søulykke i 1898, hvorved mange Fiskere mistede
Livet, blev der ved offentlig Indsamling dannet
et Fond »Titranfondet«.
M. H.
Titre, se Silke, Tajg og Uld.
Titreranalyse, Titrering, se Analyse,
S. 688, og Alkalimetri.
Tittoni, Tommaso, italiensk Minister, f.
4. Maj 1855 i Rom, studerede i Rom, Oxford og
Liège og blev derefter Sagfører i sin Fødeby.
Han valgtes 1882 til Kommunal- og 1883 til
Provinsraadet for Rom (var 1889 Formand for
det sidste), samt 1886—97 til
Deputeretkammeret. 1897 blev han Præfekt i Perugia og
forflyttedes 1900 til Neapel, hvor han var ansat
indtil 1902; derefter udnævntes han i Novbr
1902 til Senator. Novbr 1903—Decbr 1905 var
han Udenrigsminister, samt paa ny
Maj 1906—Marts 1910. Han havde Juli 1907 og September
1908 Sammenkomster med den østerrigske
Udenrigsminister Aehrenthal samt April 1908
med den tyske Rigskansler Fyrst Bülow, men
søgte ogsaa Tilnærmelse til Frankrig. Var
Gesandt i Paris 1910—16, Juni—Novbr 1919 igen
Udenrigsminister samt Italiens Delegerede paa
Fredskonferencen, trak sig tilbage p. Gr. a.
Svagelighed, blev Decbr samme Aar Præsident
i Senatet, støtter i denne Stilling Mussolini’s
Regering uden at slutte sig til det fascistiske
Parti. 1920—22 Medlem for Italien af
Folkeforbundets Delegeretforsamling.
H. J-n.
Titulatur, se Titel.
titulus (lat. »Grund«, »Adkomst«).
Betingelserne for den ældre romerske Rets civile
Hævdserhvervelse ved usucapio var possessio
opnaaet jusio titulo og bona fide. For at
possessio kunde begrunde usucapio, krævedes en
retmæssig Erhvervsgrund eller, som visse
Tekster udtrykker det, en justa causa adquirendi.
Kilderne nævner flere saadanne causæ
usucapionis: t. pro emptore, pro donato, pro dote,
etc., hvis Adkomst var henholdsvis et Salg, en
Gave, en Medgift. I den ældste historisk kendte
romerske Ret krævedes utvivlsomt hverken
jusius t. eller bona fides. Kun res furtivæ
(stjaalne Ting) var undtagne fra Erhvervelse ved
Hævd. (Litt.: Esmein, Sur l’histoire de
l’usucapio. Mélanges d’histoire du droit [1886],
S. 171 s. s.).
C. W. W.
titulær (lat.), hvad der vedrører en Titel,
ogsaa i Betydningen: kun som Titel (i
Modsætning til det Embede, selve Titlen sigter til),
f. Eks. t. Professor modsat Professor ved et
Universitet etc.
K. B.
Titulærbiskop, en Biskop i den
romersk-katolske Kirke med Titel af Biskop over et ikke
længere eksisterende Bispesæde. T. har altsaa
ikke noget Bispedømme, men anvendes i særlige
Missioner eller som Hjælpebiskop. Han staar
direkte under Paven. Der findes ogsaa
Titulærpatriarker, saaledes en T. af Konstantinopel,
som residerer i Rom.
A. Th. J.
Titus, med sit fulde Navn Titus Flavius
Vespasianus, som ogsaa hans Fader,
sædvanlig blot kaldet Vespasianus (s. d.) bar,
var romersk Kejser 79—81. Han var født i
Rom 30. Decbr 41 og døde 13. Septbr 81. T.
var en rigt begavet Mand og nød i alle
Henseender en god Uddannelse. En Del af sin
Ungdom tilbragte han ved Nero’s Hof, hvor han
fik Smag for Livets Nydelser, men han deltog
dog ogsaa med Hæder i flere Krige. Da hans
Fader Vespasianus, som førte den romerske
Hær i Krigen mod Jøderne, 69 rejste til Rom
for at bestige Kejsertronen, overlod han
Kommandoen over Hæren til T., som det følgende
Aar erobrede Jerusalem, der blev næsten helt
ødelagt. Senere deltog han som sin Faders
Medregent i Rigets Forvaltning, hvorved han
udviste en Del Vilkaarlighed, ligesom ogsaa
hans Privatliv gav Anledning til megen Dadel.
Man saa ham derfor kun med Bekymring
bestige Kejsertronen ved Faderens Død, men som
Kejser beflittede T. sig lige fra Begyndelsen
for at vinde Folkets Hengivenhed og
forandrede paa flere Punkter fuldstændig sin
Optræden. Han udviste snarest en overdreven Iver
for at gøre sig populær og besvarede nødig
nogen Henvendelse med et Afslag. I Rom
udførte han store Byggeforetagender, Anlæggelsen
af de efter ham opkaldte Termer og
Fuldførelsen af det flaviske Amfiteater, der gav
Anledning til store Fester. Herved og ved den
store Gavmildhed, som T. udviste ikke mindst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
