Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tjenestemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller kun med »konstitutorial«,
»anteckningsbevis« eller »förordnande«, idet som Regel
T. med Fuldmagt og kun saadanne i Henhold
til Regeringsformens § 36 er uafsættelige
undtagen ved Dom. Uden Betydning i denne
Henseende er det derimod, om Udnævnelsen er
foretaget af Kongen eller af andre Myndigheder,
idet ogsaa disse undertiden udfærdiger
Fuldmagter, medens omvendt T. med
»konstitutorial« o. s. v. undertiden udnævnes af Kongen.
2. Egenskaben af T. erhverves i Nutiden ved
en Akt af offentligretlig Karakter, som Regel
en Udnævnelse, der foretages af
Statschefen, en Minister eller et lavere
Forvaltningsorgan. Sjældnere forekommer det, at T. direkte
eller indirekte vælges af Befolkningen; som
Eksempel kan nævnes, at hvis nogen ved den
Afstemning, der i Henhold til Lov af 30. Juni
1922 finder Sted ved Bispeembeders Besættelse,
opnaar over to Trediedele af de afgivne
Stemmer, skal han indstilles til Udnævnelse af
Kongen; det tilsvarende gælder i Henhold til
Menighedsraadsloven af 30. Juni 1922 om den
Ansøger til et Præsteembede, der ved første
Afstemning i Menighedsraadet har faaet alle de
afgivne Stemmer. — I Tjenestemandslovens 2.
Del er det nu for de der omhandlede T.’s
Vedkommende fastsat, hvilke T. der skal udnævnes
af Kongen, hvilke der skal ansættes af
Ministeren, og hvilke der skal ansættes af en
Myndighed, som er Ministeren underordnet (§ 6).
Ansættelsen af T. hører til de vigtigste
Afgørelser inden for Forvaltningen, idet den lovlige
og hensigtsmæssige, upartiske og hurtige
Besørgelse af de offentlige Anliggender
naturligvis i første Række beror paa det administrative
og judicielle Personels Kvalifikationer. Fra
Menneske- og Borgerrettighedernes Erklæring
(Artikel 6: — — Tous les citoyens — — sont
également admissibles à toutes dignités, places
et emplois publics, selon leur capacité, et sans
autre distinctions que celle de leurs virtus et
de leurs talents) til den ny tyske Rigsforfatning
(Artiklens § 128: »Alle Staatsbürger ohne
Unterschied sind nach Massgabe der Gesetze und
entsprechend ihrer Befähigung und ihren
Leistungen zu den öffentlichen Ämtern
zuzulassen«) har det derfor været en
Hovedbestræbelse for Demokratiet at sikre den bedst mulige
Rekrutering af T., dels ved, at der i
Lovgivningerne opstilles Regler om, hvilke
Kvalifikationer der udkræves til Opnaaelse af de
forskellige Tjenestemandsstillinger, dels ved Regler om
den formelle Fremgangsmaade ved Besættelsen
af Tjenestestillinger. I sidstnævnte Henseende
gælder det som Regel, at Ansættelse i
Tjenestemandsstillinger sker efter Opslag, saaledes
ifølge Tjenestemandslovens § 6, hvorefter dog
vedkommende Minister kan bestemme, at visse
Grupper af Tjenestestillinger er undtagne fra
denne Regel. Ifølge samme Paragraf har
Ansøgere Ret til at faa Oplysning om
Medansøgernes Navne, medens
Offentliggørelse af disse kun kan finde Sted med
vedkommende Styrelses Samtykke. Navnlig i Frankrig
gælder det i vidt Omfang, at Tjenestestillinger
besættes efter en Konkurrence, der afholdes for
en Jury, hvis Sammensætning er bestemt ved
Lov eller Forordning. Forud for Konkurrencen
affatter den udnævnende Myndighed en
Fortegnelse over de Ansøgere, der faar Adgang til at
deltage. Paa Grundlag af Konkurrencens
Udfald indstiller Juryen et Antal Ansøgere, der
oftest netop svarer til Antallet af ledige
Stillinger, saaledes at den udnævnende Myndighed
ikke har noget Valg ud over, at den kan undlade
at besætte Stillingerne. Hos os anvendes
Konkurrence kun undtagelsesvis ved Besættelse af
Tjenestestillinger, f. Eks. ved Ansættelse af
Universitetslærere. — Endelig skal anføres, at
Udnævnelsens Saglighed undertiden søges
betrygget derved, at den finder Sted under fleres
Medvirken. Saaledes gælder det i Henhold
til den norske Grundlovs § 21, at Udnævnelse
af Embedsmænd finder Sted i Statsraadet,
hvilket derimod i Reglen ikke er Tilfældet hos os,
jfr. Reskript af 28. Marts 1848. Og efter den
norske Tjenestemandslovs § 2 sker Ansættelsen
af Bestillingsmænd, saafremt den ikke foretages
af Kongen eller et Regeringsdepartement, altid
ved en kollegial Ansættelsesmyndighed.
Hvis en Ansættelse viser sig at være ulovlig
af materielle eller formelle Grunde, bør den
annuleres af Ansættelsesmyndigheden eller af
en overordnet Forretningsmyndighed. I
Frankrig gælder det derhos, at Medansøgere og
Tjenestemændsorganisationer i et vist Omfang
kan anlægge Sag for Consul d’Etat til
Annulation af den ulovlige Udnævnelse. Nogen
egentlig Hindring for, at et saadant Søgsmaal kan
antages til Paakendelse af vore Domstole,
eksisterer ikke. Tilfældet ses imidlertid ikke at
have foreligget i Praksis.
Et omtvistet Spørgsmaal er det, hvorvidt
Retsforholdet mellem Staten (Kommunen) og
T. bør anses for stiftet ved en Aftale (Kontrakt)
eller ved en ensidig Akt fra Statens Side
(Forvaltningsakt). Muligheden for at opfatte
Retsforholdet som et Kontraktsforhold er for saavidt
til Stede, som det overalt gælder, at
Udnævnelsen til T. kun kan finde Sted efter Ansøgning
eller med vedkommendes Samtykke. Imod
Kontraktsynspunktet gøres det imidlertid
gældende, at Ansættelseserklæringen i Forbindelse
med Ansøgningen eller Samtykket dog ikke kan
sidestilles med en Kontrakt, idet der ikke fra
nogen af Siderne foreligger noget udtrykkeligt
eller stiltiende Løfte, og idet der navnlig ikke
er nogen retlig Mulighed for Skabelsen af et
Retsforhold af individuel Karakter, fordi den
Retsstilling, T. opnaar, paa Forhaand er
objektivt bestemt ved Loven. Om man tager
sit Udgangspunkt i den ene eller den anden
af de to Opfattelser, bliver især af
Betydning, naar der spørges, hvorvidt de Lønnings-
og Arbejdsvilkaar, som var gældende ved
Ansættelsen ifølge Loven, Lønningsreglement
o. s. v., senere eensidigt kan ændres af Stat ell.
Kommune i T.’s Disfavør, idet
Kontraktsynspunktet synes uforeneligt med, at saadanne
Ændringer skulde kunne finde Sted, medmindre
der da i selve de ved Ansættelsen gældende
Regler er taget Forbehold om Ændringer, jfr
ndf. De hos os foreliggende Domstolsafgørelser
giver ikke afgørende Holdepunkter for den ene
eller den anden af de to Opfattelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
