- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
531

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tjenestemandsorganisationer - Tjeribon - T-Jern - Tjerne - Tjernhulstind - Tjervonaja Rus - Tjitjerin, Georgej Vasiljevitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paagældende Styrelse om ethvert fagligt,
ikke-teknisk Spørgsmaal vedrørende Staten eller
Grupper inden for denne samt vedrørende
Enkeltmand, dog ikke om Enkeltmands Udnævnelse
eller Afskedigelse (§ 21). Der gives derhos
nærmere Regler om, under hvilke Betingelser
saadanne Organisationer skal anerkendes som
Indehavere af Forhandlingsret, og om de
Anliggender, der skal gøres til Genstand for
Forhandling med Organisationerne. Derimod
indeholder Tjenestemandsloven ingen
Bestemmelser om Tjenestemandsstrejker.
P. A.

I Aarene omkring 1890 begyndte de
danske Tjenestemænd — som dengang
betegnedes Embedsmænd eller Bestillingsmænd,
eftersom de havde kongelig Udnævnelse eller
ikke — at røre paa sig med Hensyn til
Forbedring af deres Lønnings- og
Tjenestevilkaar. Det var dengang en almindelig
Opfattelse, at Tjenestemænd kun kunde forebringe
deres Ønsker ad »tjenstlig Vej« gennem deres
nærmeste foresatte, og nogle Forsøg paa direkte
Paavirkning af Rigsdagsmænd til Opnaaelse af
Forbedringer i Lønning og
Forfremmelsesvilkaar, som Tjenestemænd forsøgte i 1892, blev
paatalt af Indenrigsministeriet som uforenelige
med Tjenestemændenes Stilling. Bevægelsen lod
sig imidlertid ikke standse, Toldetatens
Organisation blev dannet i 1894 og 1898—99 blev de
første T. inden for Trafiketaterne stiftet.
Nogen Samling til et Hele var der imidlertid ikke
Tale om, og de enkelte faglige Foreninger
inden for Trafik- og Toldetaterne delte sig ikke
alene efter Skillelinien imellem
»Embedsklasserne« (Assistenter og højere Personale) og
»Funktionærklasserne« (Tog- og Budpersonale
m. fl.), men inden for disse Kategorier var der
flere Foreninger, som dog ikke altid
samarbejdede, selv om Formaalet og Interesserne var
de samme. I 1901 gav imidlertid Regeringens
Tvangsforflyttelse af et Par Tillidsmænd inden
for Jernbaneorganisationen Stødet til en fælles
Protest og det første Skridt til en
Sammenslutning. I 1909 dannedes de nuværende
Centralorganisation I (Funktionærklasserne) og
Centralorganisation II (Embedsklasserne),
omfattende hver for sig de faglige Foreninger
inden for Jernbane-, Post-, Telegraf- og
Toldvæsenet. I Samarbejde med
Centralorganisationerne angaaende Lønningsspørgsmaal staar
enkelte andre Organisationer, som f. Eks.
Lærerforeningerne. I 1910 fik Statstjenestemændenes
Organisationer »Forhandlingsret«, ifølge hvilken
Forslag til Lovændringer vedrørende
Personalets Pligter og Rettigheder skal tilstilles den
eller de Etatsorganisationer, som repræsenterer
de paagældendes Interesser, til Drøftelse.
Samme Regel følges, naar der forberedes
Regulativer eller Instrukser af en mere almindelig
Karakter, som vil medføre Forandringer i
bestaaende Lønningsregler, Arbejdstiden,
Tjenestemændenes personlige, retlige Stilling i
Etaten og lignende ikke-tekniske Forhold;
Ændringer i Forhold, der alene vedrører Enkeltmand,
skal dog ikke afgives til Drøftelse. Desuden
er Organisationerne, enkeltvis eller gennem
Sammenslutninger, berettiget til at kræve
Forhandling med Administrationen om ethvert
fagligt, ikke-teknisk Spørgsmaal, dog ikke om
Enkeltmands Udnævnelse eller Afskedigelse.
Forhandlingsretten er lovfæstet ved Lønningsloven
af 1919.

I Decbr 1924 indførtes i Postvæsenet
»teknisk« Forhandlingsret, saaledes at
Organisationerne fik Ret til at rejse Spørgsmaal om
tekniske Sager og føre denne Forhandling frem
til Generaldirektøren, der dog ikke var
forpligtet til at forhandle med Organisationerne om
saadanne Reformer. Denne Ordning indførtes i
1926 ogsaa for Statsbanerne, men blev helt
afskaffet af Regeringen i 1927, som mente, at den
var i Strid med Lovgivningen.

Foruden Centralorganisationerne findes under
»Danske Statsembedsmænds Samraad«
organiseret en væsentlig Del af de
Tjenestemandssammenslutninger, der ikke har naturlig faglig
Tilknytning til de to Centralorganisationer.
M. G.

Tjeribon, se Cheribon.

T-Jern, se Profiljern.

Tjerne, Herregaard i Ringsaker Herred,
Nord-Hedmark Sorenskriveri, Hedmark Fylke,
af 76 Skyldmarks Størrelse, Oprindelig en
adelig Sædegaard, som i 15. og 16. Aarh. tilhørte
de norske Adelsslægter Kamp, Kruchow,
senere forsk. danske Adelsmænd, hvoriblandt
General Jørgen Bjelke til Hovindsholm. Gaarden
har i en Menneskealder tilhørt Statsraad W.
Konow, som solgte den 1924.
M. H.

Tjernhulstind, 2333 m høj spids Tind S. f.
Gjendevand i Jotunheimen, Norge. Paa Nord-
og Sydsiden har den snefyldte Botner.
M. H.

Tjervonaja Rus, d. s. s. Røde Rusland.

Tjitjerin, Georgej Vasiljevitsch, f.
1872, russisk Revolutionsmand og
Udenrigsminister, Søn af en adelig Godsejer og Diplomat,
var i sin Ungdom ansat i Tsardømmets
Udenrigsministerium, men begav sig 1903 paa Rejse
for at studere den socialdemokratiske
Bevægelse, blev 1907 Sekretær i det russiske
Socialdemokratis udenlandske Organisation. Han blev
1908 arresteret i Tyskland og udvist fra dette
Land, opholdt sig ved Verdenskrigens Udbrud
1914 i Bryssel, flygtede herfra til England, hvor
han blev Sekretær i de russiske Landflygtiges
Organisationskomité, agiterede 1916 imod, at
disse Landflygtige meldte sig til Krigstjeneste,
men var efter den russiske Martsrevolution 1917
med til at lede deres Hjemrejse til
Fædrelandet. Imidlertid lykkedes det T.’s bitreste
Fjender, de russiske Politiagenter, hvis Færd i
Udlandet han havde studeret, at faa ham arresteret
af det engelske Politi (August 1917). De
engelske Arbejdere demonstrerede, endogsaa ved
Strejker, for hans Frigivelse, som fandt Sted
Decbr 1917. Jan. 1918 kunde han vende tilbage
til Rusland, blev straks knyttet til Ledelsen af
Udenrigsministeriet, og allerede efter
Afslutningen af Brest-Litovsk-Freden i Marts s. A. afløste
han Trotzki som Udenrigsminister. Lige siden da
har T. som en af Bolsjevikkernes første Mænd
varetaget Ruslands Udenrigspolitik og gjort det
med utvivlsom Dygtighed. Han ledede den
russiske Delegation ved Genua-Konferencen 1922,
foretog i Foraaret 1926 en meget omtalt Rejse
til Warszawa, Berlin og Paris, hvorunder han
i Warszawa udtalte sig for et godt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0539.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free