Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tjære - Tjærebeton - Tjæreblomst - Tjærefarvestoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammen dermed, reagerer Trætjæren surt og
meddeler ved Sammenrystning med Vand denne
Reaktion til Vandet, der sædvanlig samtidig
farves gult. Den indeholder dels forsk.
Parafiner, baade lettere og tungere flygtige, dels
forsk. aromatiske Kulbrinter og Fenoler, dog
kun i ringe Mængde i fri Tilstand, mest i Form
af Forbindelser som Guajakol, Parakresol,
Kreosol o. a., samt forsk. ikke nærmere kendte
Bestanddele, der ved Destillation af T. bliver
tilbage i Form af Beg. I øvrigt er Trætjærens
Sammensætning overordentlig vekslende efter
den Træsort, af hvilken den er fremstillet.
Størst Anvendelse har den ved Destillation af
Naaletræer fremstillede T., Pyroleum Pini, der
foruden i Medicinen benyttes til »Tjæring« af
Tovværk, Træværk, Skibe og Murværk. Den
fremstilles navnlig i Finland, Rusland og det
nordlige Sverige, men fra gammel Tid, da T.
fremstilledes over hele Sverige, kaldes den
bedste endnu »Stockholmer-T.«. Ogsaa af de jyske
Plantninger og Bjergfyr kan man fremstille
en fortrinlig Trætjære. Trætjæren bliver i
øvrigt ogsaa underkastet en brudt Destillation,
hvorved den skilles i lette Olier, tunge Olier
og Beg. De lette Olier af Bøgetrætjære
anvendes paa samme Maade som Benzin, medens de
lette Olier af Naaletrætjære, der indeholder
noget Terpentinolie, anvendes som Surrogat
for denne. Disse Olier kaldes i Sverige
»Kienolja«, paa Dansk haves ingen Betegnelse for
dem. De tungere Olier, navnlig af
Bøgetrætjære, anvendes dels til Imprægnering af Træ,
dels til Udvinding af Kreosot, der ogsaa
bruges som Betegnelse for selve disse Olier, dels
til Fremstilling af Guajakol. Fremstillingen af
Bøgetrætjære sker navnlig i Tyskland. Ang.
Birketjære s. d. Enebærolie, Kadineolie, faas
af den alm. Ene; den er i Reglen tungere end
Vand og anvendes blandet med Fedt, Olie ell.
Sæbe og Alkohol (Tjæresæbe) mod forsk.
Hudlidelser. — Brunkulstjære er en brun,
meget ildelugtende Vædske, lettere end Vand;
den bestaar i Hovedsagen af flydende og faste
Kulbrinter af Metanrækken og indeholder
desuden aromatiske Kulbrinter, forsk.
Iltforbindelser, f. Eks. Kreosot, samt Svovl- og
Kvælstofforbindelser. Den oparbejdes ved brudt
Destillation, hvorved den deles i tre Fraktioner,
lette Raaolier. Parafinmasse og tunge Raaolier,
af hvilke Parafinmassen benyttes til
Fremstilling af Parafin, Af de lette Raaolier udvindes
dels Pyridin, dels »Kreosotolier«, der bestaar
af Kresoler, Kreosol o. a., dels bliver de ogsaa
underkastede en brudt Destillation, hvorved
faas Benzol, Solarolie og Parafinolier. Af de
tunge Raaolier udvindes Parafin,
Imprægneringsvædsker og Smøreolier. Ved Destillation
af forsk. bituminøse Skifere, de saakaldte
Olieskifere, udvindes ogsaa T., af hvilke den
skotske Skifertjære hovedsagelig indeholder
de samme Bestanddele som Brunkulstjære og
oparbejdes paa samme Maade som denne. Den
australske Olieskifer giver derimod en T., som
navnlig indeholder en Mængde lette Raaolier,
men intet Parafin. Ogsaa ved Forkoksning af
Tørv faas som Biprodukt T., der navnlig kan
oparbejdes til Fenol.
K. M.
Tjærebeton .[-be’tåŋ] kaldes en af
Stenskærver med Tjære som Bindemiddel kunstig
dannet breccieagtig Masse, der benyttes til
Belægning paa Veje. Se Landeveje.
(Fr. V. M.). A. Bj.
Tjæreblomst, se Viscaria.
Tjærefarvestoffer (se ogsaa Farve,
Farveri og især de talrige Artikler om enkelte
T. og Grupper af T.). T. er kunstigt
fremstillede af en Række Stoffer, især Benzol, Toluol,
Fenol, Naftalin og Antracen, der vindes ved
Destillation af Stenkulstjære. Paa særlige
Fabrikker omdannes disse enten med Salpetersyre
til Nitroforbindelser, som reduceres til Aminer,
f. Eks. Anilin, eller med Svovlsyre til de mange
Sulfonsyrer. Disse »Mellemprodukter«
behandles saa videre paa de store Farvestoffabrikker.
Det første egentlige T., Mauvein, blev
fremstillet 1856 i England af Perkin, medens det
første fabriksmæssigt fremstillede, Fuksin,
skyldes Franskmanden Verguin, der derved blev
Grundlægger af Farvestofindustrien, som
udvikledes med rivende Fart og hurtig blev
overordentlig mægtig og meget betydningsfuld for
hele den kemiske Industri. 1869 lykkedes det
Graebe og Liebermann af Antracen at
fremstille Alizarin, der svarer til det røde
Krapfarvestof, og 1884 fremkom de første
Azofarvestoffer, som kunde farve Bomuld uden Bejdse,
hvilket betød en hel Revolution for
Farverierne. 1898 kom det første kunstige Indigo i
Handelen, og man kender nu mange Tusinde T.,
hvoraf for Tiden c. 500 forhandles i større
Mængder. Man inddeler T. enten efter deres
Farve eller efter deres Forhold ved
Farvningen (med eller uden Bejdse o. l.) eller hyppigst
efter deres kemiske Konstitution. De tre
største Grupper kaldes Trifenyl-, Azo- og
Antracenfarvestoffer. Til de første hører Rosanilinerne,
der især fremstilles af Anilin og Toluidin. Det
berømteste er det prægtigt røde og stærkt
farvende Fuksin (Fuchsin, se Rosanilin), som
tidligere blot kaldtes Anilin. Ved Behandling
med koncentreret Svovlsyre omdannes det til
en Sulfonsyre, hvis Natriumsalt, Syrefuksin, i
Modsætning til selve Fuksinet er opløseligt i
Vand. Omdannelsen til sulfonsure Salte er et
meget anvendt Middel til at gøre T. opløselige
i Vand. Indfører man Alkylgrupper i Rosanilin,
bliver Farven mere og mere blaa; saaledes er
Trifenylrosanilin Anilinblaat, som er
tungtopløseligt i Vand, men letopløseligt i Alkohol, og
derfor kaldes Spritblaat; det tilsvarende
opløselige sulfonsure Natriumsalt benævnes
Alkaliblaat eller Vandblaat. Hexametylrosanilin eller
Krystalviolet, der er dybt violet og meget stærkt
farvende, bruges i stor Mængde til Farvebaand
paa Skrivemaskiner. Metylenblaat,
Malakitgrønt, Patentblaat og det gule lysægte Auramin
har lignende Sammensætning. Fenol- eller
Fenylfarvestoffer er Rosaniliner med Hydroxyd i
St. f. Amin, de fremstilles bl. a. ved Ophedning
af Fenol med Oxalsyre og Svovlsyre. Hertil
hører Rosolsyre, Aurin og Korallin, der
navnlig bruges til Tapettryk. 1871 kondenserede v.
Baeyer Ftalsyreanhydrid med Fenol til
Fenolftalein, og de smukke, for største Delen røde til
rødgule, fluorescerende Ftaleiner blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
