Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tjærefarvestoffer - Tjærefernis - Tjærekit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opdagede, f. Eks. Eosin, Erythrosin, Fluorescein og
Safrosin. Alle disse er meget lysfølsomme, men
indføres Alkylgmpper, fremkommer de ret
lysægte Rhodaminer. Gallussyre og
Ftalsyreanhydrid giver Galleinerne, hvoraf Coerulein,
Antracengrønt, er en af de faa ægte, grønne T.
De fleste T. er Azofarvestoffer, og flere
Hundrede forhandles for Tiden. De fremstilles ved
med Salpetersyrling at omdanne Aminer til
Diazoforbindelser, der saa kobles til andre
Aminer eller Fenoler. Det simplest byggede er
Anilingult, Amidoazobenzol, NH2 . C6H4 . N2 .
C6H5. De har fortrinsvis gule, gulrøde og brune
Farver. Af Anilin afledes Krysoidin og
Bismarcksbrunt samt Tropæoliner, hvoraf
Metylorange bruges som Indikator. Af Naftalin
fremstilles Naftolorange, Ægterødt, Ponceau,
Skarlagen, Naftolsort, endvidere de sure
Alizaringult og Diamantsort. Benzidinerne, Kongorødt
og Benzopurpurin, er, eller var, de almindeligst
anvendte Bomuldsfarvestoffer; de farver uden
Bejdse. Det gule Krysamin hører ogsaa hertil.
Naar Azofarverne fremstilles paa selve Tøjets
Fibre, kaldes de Is- eller Fibrazofarver. Det
først fremstillede Antracenfarvestof er
Alizarinet, der har samme Konstitution som
Kraprodens Farvestof, hvilket det hurtigt fortrængte
af Markedet, fordi det baade var billigere og
langt mere ensartet. Af Antracen faas ogsaa
Purpurin og de smukke blaa Farver,
Alizarinblaat og Indanthren. Intet andet T. kan dog
erstatte det blaa Indigo, der oprindelig vandtes
af Planter, men nu kun fremstilles kunstigt.
Dets Konstitution er fuldstændigt klarlagt, og
forskellige Metoder bruges til dets Fabrikation.
Adskillige Derivater kendes; Cibablaat er
Tetrabromindigo, de svovlholdige
Thioindigoderivater er røde eller violette. Indigo paaføres
Tøjet som en farveløs Leukoforbindelse, der
først ved paafølgende Iltning i Luften bliver
farvet (se ogsaa Leukobaser). Af de
mindre Grupper kan nævnes de gule Kinolin-, de
rødgule Safranin- og de gule Nitrofarvestoffer.
Til de sidste hører Pikrinsyre, der er
Trinitrofenol, og Martiusgult, som er Dinitronaftol.
Svovlholdige T. er bl. a. Thiazolfarvestofferne,
Primulin og Thioflavin, samt Thioniner og
Thiaziner. Hertil hører det berømte Lauth’s Violet,
der er et Diamin af Thiodifenylamin (s. d.).
Erstattes Brintatomerne i Amingrupperne med
Metyl, faar man det nu meget anvendte
Metylenblaat; det fremstilles ved Iltning af
p-Fenylendiamin i svovlbrinteholdig Vædske. Hvorledes
Anilinsort er sammensat, vides endnu ikke med
Sikkerhed; det fremstilles ved Iltning af Anilin
og er det mest anvendte sorte T. I
Modsætning til de fleste T. er den Gruppe T., der
kaldes Svovlfarvestofferne, meget ægte, d. v. s.
upaavirkelige af Lys, Sæbe og Syre (Luftens
Kulsyre). De er brune, blaa eller sorte.
En Del af de i Naturen, især i Planter,
forekommende organiske Farvestoffer har samme
kemiske Sammensætning som T., f. Eks. Indigo
og Krap. De er nu saa godt som alle fortrængt
af T.; kun til Næringsmidler og Sminke bruges
der endnu en Del Naturprodukter. Oprindelig
var nemlig de fleste T. giftige, nu fremstilles
adskillige, der er ganske ugiftige, og som
anvendes i betydelige Mængder til Bolscher,
Citronsodavand, »Hindbær«limonade o. l. Til Smør
maa kun bruges Plantestoffer f. Eks. af
Orleansfrø. Lakmus, Orseille, Saflor, Safran, Cochenille
(af Skjoldlus), Rødtræ, Blaatræ, Karmin (til
Sminke), Spinatgrønt (Klorofyl) o. a. forhandles
endnu, omend i ringe Mængder.
Hvorledes Farven afhænger af Konstitutionen
har været undersøgt med megen Iver, og
adskillige empiriske Regler er fundet. Det, der
betinger den farvende Evne og Glansen
(Brillanz), de to Faktorer, som foruden
Fremstillingsomkostningerne har størst Betydning for
Stoffets Handelsværdi, kender man imidlertid
meget lidt til. Naar en kemisk Forbindelse er
farvet, kan man ofte udpege en bestemt
Atomgruppe som værende ansvarlig for Farven; den
kaldes en Kromofor. Som saadan virker bl. a.
Azo-, Nitro-, Nitroso-, Imid-, Karbonyl- og
Ætylengrupper. Ofte er de kun Kromogener,
idet de først virker farvende, naar andre
Grupper, Auxokromer indføres i Molekylet. Trods
talrige og vidtløftige Teorier kan man ikke
heraf beregne, hvilke af Lysets Bølgelængder der
absorberes af Stoffet, d. v. s. hvilken Farve det har.
Fabrikationen af T. er — tilsyneladende —
meget simpel, og Apparaterne er de sædvanlige
kemiske til Kogning, Røring, Blanding,
Filtrering o. s. v. Det særegne og det, der betinger
Fabrikationens Rentabilitet og Varens
Salgsværdi, kan ikke beskrives i faa Ord; iøvrigt
skyer Fabrikkerne ingen Bekostning eller
Anstrengelse for at holde alt væsentligt
hemmeligt. Den største Fabrik, Die Badische Anilin-
und Sodafabrik, ligger i Tyskland, hvilket Land
ogsaa kvantitativt og kvalitativt har den
betydeligste Produktion af T. Dette beror paa, at
man her tidligt forstod at knytte de dygtigste
Videnskabsmænd til Fabrikkerne og at arbejde
paa langt Sigt; en ret haardhændet
Handelstaktik har heller ikke været uden Betydning.
Under og efter Verdenskrigen er der i De
Forenede Stater i Nordamerika skabt en meget
stor Industri, ikke blot af T., men ogsaa af
Mellemprodukterne dertil.
S. P.
Tjærefernis (black varnish) bestaar af
Stenkulsbeg, opløst i Benzol eller Benzin, og bruges
til Strygning af større Jernkonstruktioner,
navnlig Skibe. Disse Stoffer benyttes
indenbords paa Steder, som er stærkt udsatte for
Rustdannelse, f. Eks. Kulkasserne; de
paastryges i to eller tre Lag, og der tilsættes ofte
noget Portlandcement, hvorved de bliver
haardere. Ogsaa Skibshunde stryges ofte indenbords
med T., og oven paa denne lægges et Lag
Asfalt-Cement (en Blanding af Tjære og
Cement) i varm Tilstand. Til Grunding af
Staalskibe udenbords anses T. ligeledes for noget
af det bedste. Den dækker udmærket og
hænger godt fast ved Jernet, er nem at stryge,
men giver let Blærer under Strygningen. Den
egner sig ikke til Brug i smaa lukkede Rum
som Pontoner, da Benzol- ell. Benzindampene
forhindrer Brugen af kunstigt Lys (undtagen
elektrisk) og kan fremkalde Besvimelse hos
Arbejderne.
E. Su.
Tjærekit er en Blanding af letflydende
Kultjære og revet Kridt.
E. Su.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
