Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tjörn - Tjøtta (norsk Ø) - Tjøtta (Herred) - Tkvibuli - Tl - Tlacotalpam - Tlalpam - Tlalpujahua - Tlascala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bohus Len og er mod SØ. og Ø. skilt fra
Fastlandet ved Hakefjorden og Askerofjorden og
mod N. fra Øen Orust ved Stegfjorden. Selve
T. er 134 km2 stor; men medregnes nærliggende
Smaaholme, stiger Arealet til 160 km2.
Indbyggerantallet er (1918) 9618, hvoraf c. 1/3 lever af
Fiskeri og Resten af Landbrug. T. er skovløs og
fuld af nøgne Bjergdrag, der optager 5/6 af
Arealet, men mellem hvilke der ligger
overordentlig frugtbare Dale. Foruden Bebyggelsen
i Dalene har T. et Par Fiskerlejer, Skårhamn,
Elekel og Kyrkosund. Sammen med de
nærliggende Smaaøer, af hvilke nævnes
Paternosterskærene, Tjörnekalv, Dyrön, Herrön og Mjören,
udgør T et Herred, der er delt i 3 Sogne.
(H. P. S.). M. H-n.
Tjøtta, opr. Thjotta, en 11,88 km2 stor,
flad Ø i den sydlige Del af Herredet af samme
Navn i Nordland Fylke. 1920 boede der 219
Mennesker i 39 Huse. Paa Øen ligger den store
Gaard T., af Skyld 67,27 Mark, med 31
Husmandspladser og tre bortforpagtede Brug.
Gaarden har i den senere Tid tilhørt Slægterne
Irgens, Angell og Peter Dass. Familien
Brodtkorb, de nuv. Ejere, erhvervede den 1767.
Omkr. Aar 1000 boede den bekendte Høvding
Haarek af Thjotta der. Der findes mange
Oldtidslevninger; der er saaledes 4 Bautastene, 30
Gravhøje og 4 à 5 stensatte Ringe. (Litt.:
Wladimir Moe, »Norske Storgaarder«).
M. H.
Tjøtta, Herred, Alstahaug Sorenskriveri,
Helgeland Politidistrikt, Nordland Fylke, 346
km2 med (1920) 2287 Indb., 6,6 pr km2.
Herredet udgøres af T. Sogn med Skaalvær Kapel af
T. Præstegæld. Det ligger omkr. den ydre Del
af Vefsnfjorden. Af Arealet er 63 km2 større
Øer som Tjøtta, Minda, Rødø, Offersø og en
Del af Alsten, hvortil kommer c. 50 mindre Øer,
Holme og Skær. Fjeldene naar i Finnknæet op
i 1158 m. Det begrænses af Herrederne Herøy,
Alstahaug, Stamnes, Vefsen, Velfjorden,
Brønnøy, Vevelstad og Vega. De større Øer er til
Dels opdyrkede. Af Arealet er 9,35 km2 Ager og
Eng, 3,25 km2 Skov, 4,92 km2 Ferskvand, Resten
er Fjeld, Myr og Snau. Fiskeriet er naturligvis
Hovednæringsvejen; det samlede Udbytte var
1918 238600 Kr. Af Betydning er tillige den
stedfindende Indsamling af Æg og Dun, da der
i Herredet findes meget Ederfugl. Der er en
Del Zink- og Blyforekomster. Bebyggelsen er
spredt og knyttet til Øerne samt til
Fastlandets Strandsider og den nederste Del af
Dalførerne; naar undtages den store Tjøtta Gaard,
i den tidlige Middelalder Sæde for Eyvind
Skaldespiller og Haarek af Thjotta, senere
tilhørende Ærkebiskoppen af Nidaros og i nyere
Tid Hovedsæde for Familien Brodtkorb’s
Jordegods, er Brugene smaa. Af industrielle Anlæg
findes Mejeri og enkelte Savbrug; Østersdrift
forekommer. For Kommunikationerne spiller
Fjordene den største Rolle, og
Dampskibsanløbsstederne er Forvik, Rødøvaagen (Tro),
Tjøtta, Skaalvær, Stokka, Husvik, Bærøen,
Vistvaagen, Sørnæs. For Skibsfarten er inden for
Herredet oprettet flere Fyr (Snertholmen,
Skaalvær, Skjelva m. fl.). Antagen Formue 1922 var
2,5 Mill. Kr og Indtægt 779000 Kr.
(N. S.). M. H.
Tkvibuli, Tkvibula, lille By i
Transkaukasien, russ. Guv. Kutais, ligger 26 km
ØNØ. f. Kutais ved Dsevruli og ved en 52 km
lang Sidebane fra Rion paa den
transkaukasiske Hovedhane til T. I Omegnen af T. findes
Kullejer, der gaar frem til Overfladen og har
en Mægtighed af 12—15 m.
(H. P. S.). M. V.
Tl, kemisk Tegn for Thallium.
Tlacotalpam, By i Mexiko, Stat Vera Cruz,
ligger 80 km SØ. f. Vera Cruz, ved Rio
Papaloapans Udmunding i den store
Alvarado-Lagune, der optager flere andre Floder, og T.
bliver derigennem Handelscentrum for disse
Floders Opland. 6000 Indb. T., der ligger i en
lav og sumpet Egn, har en Havn, der særlig
anløbes af Flod- og Kystfartsskibe.
(H. P. S.). M. V.
Tlalpam, By i Mexiko, ligger i det
meksikanske Forbundsdistrikt, 15 km SSV. f. Byen
Mexiko. 5000 Indb. T., der særlig er kendt som
Valfartssted, ligger i et snævert Pas, gennem
hvilket Amerikanerne i Krigen 1847 trængte
ind i Mexiko-Dalen.
(H. P. S.). M. V.
Tlalpujahua [-ja’wa], T. de Rayon, By
i Mexiko, Stat Michoacan, ligger 25 km ØSØ. f.
Maravatio og 2556 m o. H. 10000 Indb., der for
største Delen er Indianere.
(H. P. S.). M. V.
Tlascala, Tlaxcala (tlak’kala], 1) den
mindste Stat i Mexiko, ligger inde i Landet paa
Anahuac Plateauet og grænser mod V. til Staten
Mexiko, mod NV. til Hidalgo og mod N., Ø. og
S. til Puebla. Arealet er 4132 km2 med (1921)
178570 Indb., eller 43 pr km2. T. er et udpræget
Plateauland, der gennemsnitlig ligger 2300 m
o. H. Terrainet bestaar mod Ø. og NV. af
sandede Sletter, medens de centrale og nordlige
Dele har en leret Bund. Mod SØ. hæver sig
Sierra Malinche, Atztekernes Matlalcueyatl,
hvis højeste Punkt ligger 4107 m o. H. Skønt
T. ligger nærmest ved Mexikos østlige Kyst,
har det gennem Rio Mexcalas Tilløb til Rio
Atoyac Afløb til det stille Ocean. Klimaet er et
subtropisk Fastlandsklima, og Regnmængden,
der er ringe, falder om Sommeren.
Agaveplantninger optager udstrakte Arealer fra Byen
T. hen imod Pachuca og Mexiko, og T. er et
vigtigt Produktionssted for Mexikanernes
Yndlingsdrik Pulque samt for Tovværk og Tøj, der
tilvirkes af Agave- ell. Maguey-Plantens
Bladtrævler. For øvrigt egner Jordbunden sig
gennemgaaende godt for Kornavlen, og der dyrkes
en betydelig Mængde Hvede og Majs. Fra gl
Tid har T. været bekendt for sin Frugtbarhed,
og selve Navnet T., der egl. bør skrives
Tlaxcallan, betyder »det Sted, hvor der findes
Tlaxcalli«, ɔ: indiansk Brød. Af andre Næringsveje
staar kun visse Grene af
Haandværksvirksomhed som Pottemageriet og Væveriet
forholdsvis højt. Bjergværksdriften staar lavt, uagtet der
findes en god Jernmalm, og noget lgn. gælder
Handelen, skønt T. gennemskæres af den vigtige
Banelinie fra Mexiko til Vera Cruz samt af et
Par Sidebaner. Befolkningen er næsten
udelukkende indiansk og bekendt for sin høje og
kraftige Legemsbygning. Tlascalanerne eller
Tlascaltequerne befandt sig paa Erobringens
Tid i Krig med Atztekerne og kom som
Spaniernes Forbundsfæller til at spille en betydelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>