Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tlascala - Tlemcen - Tlepolemos - Tlingit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rolle ved Mexikos Erobring, til Løn for hvilket
Cortez gav det forholdsvis lille Landskab en
Art Selvstændighed under Spaniernes
Overhøjhed. Før Erobringen udgjorde T. en oligarkisk
Republik, der ved en 10 km lang Mur over et
Dalstrøg mellem to Fjeldvægge var skilt fra
den mægtige mexikanske Nabo. 1548 fik en
Tlascalaner, Tadeo de Niça, af den sp.
Vicekonge Ordre til at skrive Erobringens Historie,
og dette Værk blev et godt Bidrag til
Bevaringen af de gamle Anahuac’ske Traditioner. 1586,
da Spanierne erobrede Coahuila og anlagde
Saltillo, benyttede de sig atter af
Tlascalanernes Hjælp. Sproget, der nu næsten er veget
for det spanske, var et Nahuatl-Sprog og nær
beslægtet med det atztekiske. I den nyeste Tid
har man helt nede i San Salvador i
Mellemamerika fundet indianske Landsbyer, hvor den
gamle tlascalanske Dialekt gennem en Koloni
har forplantet sig hen og hævdet sig gennem
Tiderne. — 2) Statens Hovedstad T. ligger
95 km ØSØ. f. Mexiko i en snæver Dal 2225 m
o. H. paa højre Bred af Rio Zahuapan, der er
et Tilløb til Rio Atoyac; et Stykke S. f. Byen
ligger den afløbsløse Saltsump Acuitlapilco.
2000 Indbyggere. T har et gammelt
Bispepalæ og Mexikos ældste Franciskanerkloster,
men er gaaet meget stærkt tilbage i
Folketal og økonomisk Betydning, skønt den nu
har Station paa Banelinien
San Luis-Apizaco-Puebla. I Byens Nærhed findes fl. Rester af
gl mexikansk Bygnings- og Befæstningskunst
samt gl. Jernminer og Højovne.
(H. P. S.). M. V.
Tlemcen, By i det vestlige Algier, Dept
Oran, ligger tæt ved den marokkanske Grænse,
106 km SV. f. Oran og 46 km fra Kysten af
Middelhavet. (1921) 43090 Indbyggere, hvoraf 11150
Europæere, overvejende Franskmænd. Den
ligger paa Sydskraaningen af et Plateau, der
dominerer Tafnas Tilløb Saf-Safs Dal, omgivet af
pragtfulde Haver og udmærkede Vingaarde,
udgør en uregelmæssig Firkant indesluttet af en
fransk Enceinte og er forsvaret af et Fort.
Blandt dens Bygninger kan fremhæves over 30
Moskeer, en katolsk Kirke, Synagoge, Museum
og Kaserner. Bydelen Kissaria, hvor italienske,
franske og spanske Købmænd med fuld
Religionsfrihed var bosat under Almoravidernes
Herredømme, har i lang Tid været benyttet til
Spahi’ernes Barakker, men er nu ryddet for
disse og til Dels overdækket som Markedshal.
T. driver en Del Fabrikation af Tæpper og
Uldvarer samt livlig Handel med Marokko. Rundt
omkring den træffes talrige Ruiner, der minder
om dens Glansperiode i 13. og 14. Aarhundrede,
da den var Hovedstad i Abd-el-Ouaditernes
uafhængige Sultanat og efter Beretningerne havde
over 100000 Indbyggere. Januar 1836 blev T.
erobret af Franskmændene under Clausel; 1842
og 1845 fandt der Kampe Sted mellem
Franskmændene og Abd-el-Kader.
C. A.
Tlepolemos, Broder til Telefos (s. d.),
maatte ifølge Sagn, der er bevarede hos Homer,
fra Argos efter et Drab flygte til Rhodos, hvor
han grundede ny Byer, Lindos, Kameiros og
Ialysos. Siden deltog han i Kampen om Troja
og dræbtes af Sarpedon.
H. A. K.
Tlingit (Tlinkit) ell. med den russ.
Betegnelse Koloscher, er et Indianerfolk i
Nordamerika, bestaaende af fl. Stammer ell.
rettere geografiske Grupper, der bebor
Territoriet Alaskas Sydvest-Kyst mellem
Portland-Kanalen i S. og Chilcat i N. samt de foran
liggende Øer. Sprogligt set synes de at være
fjernt beslægtede med Haidaerne paa Queen
Charlotte Island og Tinne-Indianerne ell.
Athabaskerne i det vestlige Kanada. De førstnævnte
staar T. desuden nær baade i Henseende til
Legemsbygning og i Levevis, og som disse er
de udprægede Repræsentanter for den
nordvestamerikanske Kultur. Det bjergrige, fugtige
Land med de talrige Fjorde og Øer henviser
T. fortrinsvis til Havet, hvis Rigdom paa
Helleflynder, Torsk, Laks (som fanges, naar den
gaar op i Floderne), Sæler o. s. v. danner
Grundlaget for deres Eksistens, hvorimod
Jagten spiller mindre Rolle. De har derved
opnaaet en vis Bofasthed, idet de om Vinteren bor
i faste Landsbyer, bestaaende af firkantede
Bjælkehuse, prydede med Snitværk og
udskaarne Totemstolper. Herfra foretager de om
Sommeren Udflugter til Fangstpladserne ved
Hjælp af Kanoer, der udhules af vældige
Træstammer og prydes med Udskæringer og
Maling. Tidligere foretoges ogsaa udstrakte
Krigstog og Slavejagter. En af de største
Krigskanoer kunde rumme 60 Mand, og til
Forarbejdelsen medgik ofte et Par Aar. Krigerne bar
ejendommelige Hjelme og Brynjer sammensat
af Træstave og var væbnede med Bue og Pil,
Køller af Ben ell. Sten og lange Dolke. De
sidste havde Blad af Kobber, som T. selv forstod
at hamre koldt, ell. af Jern, der allerede før
Europæernes Komme havde fundet Vej til T.
fra Asien. I det hele taget stod
Haandværksdygtigheden højt, som det ikke alene fremgaar
af deres Træudskæringer, hvortil ogsaa de
fantastisk formede og malede Dansemasker hører,
men ogsaa af deres Kurvefletning og
Vævekunst. Materialet til denne sidste Industri var
opr. Bjergfaarets Uld, og de ejendommeligt
mønstrede Tæpper var efterspurgt langt uden
for T.’s eget Omraade. Den opr. Dragt bestod
af en fint garvet Læderskjorte, Kappe og for
Kvindernes Vedk. et Skørt. Prydelser indsattes
i den gennemborede Næseskillevæg og
Underlæbe. Samfundet var ret udviklet. Høvdinger
og Adel hævede sig over det menige Folk og
dette igen over Slaverne, som bestod af
Krigsfanger. Desuden var hele Folket delt i to
Klasser, der havde Navn efter Ravn og Ulv, og som
igen faldt i talrige Klaner. Ægteskab maatte
altid ske mellem Medlemmer af forsk. Klasser.
Religionen var en Aandetro med en rig Skat
af Sagn. — Den første Efterretning om T.
stammer fra Bering’s Rejse 1741, og 1799 byggede
Russerne det første Fort i deres Land. 1867
kom de under U. S. A.’s Herredømme ved
Købet af Alaska. De tæller nu kun nogle faa
Tusind, men Nedgangen i deres Tal synes dog
at være ophørt. (Litt.: A. Krause, »Die
Tlinkitindianer« [Jena 1885]; H. H.
Bancroft, The Native Races of the Pacific States
of North America [S. Francisco 1875]; A. P.
Niblack, The Coast Indians of Southern
Alaska and Northern British Columbia [Report
of the U. S. National Museum 1888,
Washington 1890]).
K. B-S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
