Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tobias' Bog - Tobiesen, Frederik (Frits) Christian Heinrich Emil - Tobiesen, Sivert Kristiern - Tobin-Bronze - Tobio Gorrio - Tobis - Tobler, Adolf - Tobol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa at vinde sig en Brud og skaffe
Helbredelse for Faderen. Begge fremstilles som
Forbilleder for en ret, lovtro og gudfrygtig Vandel
under Livets skiftende Forhold.
(V. O.). J. P.
Tobiesen, Frederik (Frits)
Christian Heinrich Emil, f. 14. Maj 1829,
d. 19. Maj 1908, dansk Embedsmand og
Politiker, var fra 1872 Departementsdirektør i
Indenrigsministeriet, 1874—75 Indenrigsminister i
Ministeriet Fonnesbech, fik sin Hovedbetydning
i den følgende Tid som Kommissarius for en
Række Jernbaneanlæg, var en usædvanlig
dygtig Embedsmand, men for bureaukratisk til at
kunne gøre sig gældende som Politiker.
H. J-n.
Tobiesen, Sivert Kristiern, norsk
Ishavsfarer og arktisk Opdagelsesrejsende, f. paa
Tromsø 23. Juni 1821, d. paa Novaja Zemlja
29. Apr. 1873, deltog allerede 1834 i den første
norske Overvintring paa Bjørnøya, oplærtes
senere i Bødkerhaandværket, men opgav
Professionen for at gaa til Søs. Efter mange
Rejser, hvorunder han deltog i Hvalfangst paa
Beringsstrædet og ved Sandwich-Øerne samt i
Transporter under Krim-Krigen, kom han 1858
tilbage og forsøgte sig en Tid som Landmand
i Nærheden af Tromsø. Men snart drog T.’s
Eventyrlyst ham paa ny ud paa Fangst- og
Opdagelsesrejser i Ishavet. 1865—66
overvintrede han selv syvende paa Bjørnøya og
anstillede her en Række værdifulde meteorologiske
Iagttagelser, der skaffede ham videnskabelig
Anerkendelse. Fra 1869 gik han hvert Aar paa
Fangstrejse, først til Spitsbergen, derefter langs
Iskanten til Novaja Zemlja og det kariske
Hav, og hans Journaler fra disse Færder yder
rige Bidrag til Oplysning om de arktiske Egnes
Geografi og Klimatologi. Paa sin sidste Færd
(1872—73) med Jagten »Freya« frøs han inde
og besluttede sig til at overvintre; hans
Mandskab søgte derimod over til Samojed-Landet og
naaede siden hjem. Under Overvintringen
bukkede først T. under for Skørbug; den følgende
Maaned angrebes hans Søn Jakob, der før 12
Aars Alderen havde gjort sig fortjent til
Heltenavnet, og døde 5. Juli; først i August kom
»Freya« løs af Isen og reddedes med de 2
genværende Mand af Besætningen over Archangel
hjem til Norge. T.’s Journaler har i
Bearbejdelser af Karl Pettersen, A. E. Nordenskiöld
og Professor H. Mohn ydet vigtige Bidrag til
Kundskab om Ishavsforholdene, og selv
indtager han en hædret Stilling blandt de store
Polarforskere.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Tobin-Bronze er en amerikansk
Zink-Kobber-Legering (60 Cu + 39 Zn + 0,80 Sn +
0,46 Fe + 0,0015 P + 0,00 Pb) med lignende
Egenskaber og Sammensætning som
Duranametal; har samme Styrke som blødt Staal, men
en noget ringere Brudforlængelse. Den bruges i
Skibsbygningen til Forhudning, Skrueaksler og
Bolte.
E. Su.
Tobio Gorrio, se Boito. A.
Tobis (Ammodytidæ), en Familie af
langstrakte Benfisk med en meget lang Rygfinne og
en middellang Gatfinne, begge adskilte fra den
veludviklede, dybt kløftede Halefinne;
Brystfinnerne smaa, Bugfinner mangler. Ingen
Svømmeblære. T.-Familien omfatter kun to Slægter
og et ringe Antal Arter. Slægten Tobis
(Ammodytes) har et spidst Hoved med stærkt
fremragende Underkæbe; Munden er tandløs, naar
undtages, at Plovskærbenets forreste Ende
undertiden har et Par stærke Tænder;
Svælgbenene er altid besatte med fine Tænder.
Skællene meget smaa, fastsiddende og ordnede i
Skraarækker. Sidelinien ligger højt oppe, og
paa Grænsen af Side- og Bugfladen findes en
Hudkøl. Disse Fisk forekommer ved Europas
Kyster; de svømmer i Stimer, med megen
Hurtighed, men graver sig ogsaa dybt ned i
Sandet. Æggene lægges paa Bunden og klæber fast
til Sandskorn. T. anvendes meget som Agn for
andre Fisk. Den almindelige Tobis
eller Tobiskongen, norsk Storsilen
(A. lanceolatus), har Tænder paa
Plovskærbenet; paa Ryggen er den smukt grøn, medens
Sider og Bug er sølvhvide; en sort Plet paa
hver Side af Snuden; den naar en Længde af
34 cm og lever af Smaafisk, Krebsdyr og Orme.
Den er udbredt langs Europas Kyster, fra det
vestlige Frankrig til det nordlige Norge
(Tromsø); den er talrig gennem alle danske
Farvande til dybt ind i Østersøen.
Sandgrævlingen, norsk Smaasilen (A.
lancea), der mangler Tænder paa Plovskærbenet
og sort Plet paa Snuden, bliver kun halvt
saa stor som den forrige Art. Den naar længere
mod N., nemlig til Hvidehavet, og forekommer
tillige ved Island og Grønland samt det
nordlige Nordamerikas Østkyst.
Ad. J.
 |
| Tobis (Ammodytes lanceolatus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
