- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
545

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tocharisk - Tococa - Tocopilla - Tocqué, Jean Louis - Tocqueville, Alexis de - Tocuyo - Toda

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Sylvain Lévi og A. Meillet i Mémoires de la
Société de Linguistique
, XVII—XIX og i Journal
Asiatique
1911—13. En Samling Tekster i
Dialekten A er udgivne i Omskrift og til Dels i
Faksimile af Sieg og Siegling (»Tocharische
Sprachreste«, I, Berl. og Leipz. 1921).
Holg. P.

Tococa Aubl. (Sphærogyne Naud.), Slægt af
Melastomataceæ, Buske med store Blade, der hos
nogle Arter bærer blæreformede Dannelser med
en Indgang paa Bladets Underside, og temmelig
store, hvide, rødlige eller rosa Blomster, der
oftest er 5-tallige. Frugten er et kødet Bær.
40 Arter i det tropiske Sydamerika. Biologisk
interessante er Arterne med de ovenfor nævnte
Blærer ved Bladets Grund eller paa Bladstilken;
de sidder stedse parvis. Blærerne er Bolig for
Myrer, der af nogle menes at være en
»Beskyttelsesvagt« for Blomsterne, nemlig over for
andre Myrer eller andre Insekter.
A. M.

Tocopilla [tåkå’pilja], Havneby i Provinsen
Antofagasta, Chile, 10000 Indb., betydelig
Udførsel af Salpeter.
M. V.

Tocqué [tå’ke], Jean Louis, fransk
Maler, f. 1696 i Paris, d. 1772 smst., var Elev af
N. Bertin og Nattier, hvis Svigersøn han blev,
var i Begyndelsen stærkt paavirket af
Largillière og blev ved sin fine, intime Portrætkunst
den franske Middelstands foretrukne Maler.
Han blev Medlem af Paris-Akademiet 1734 og
senere kaldet til Petrograd som Hofmaler. Paa
Rejsen dertil optoges han 1758 som udenlandsk
Medlem ved det nystiftede Akademi i
Kjøbenhavn, indsendte som Medlemsarbejde sin
Svigerfaders Portræt, der ligesom et Portræt af
Wasserschlebe (1746) findes i Akademiets
Samlinger, og kom fremfor nogen anden fransk
Maler i Forbindelse med danske. Henved en
Snes Billeder af T. findes endnu i Danmark:
Frederik V og Juliane Marie i Christian VII’s
Palæ paa Amalienborg, den 10-aarige Christian
VII (Bregentved), Prinsesse Vilhelmine
Caroline, de smukke Portrætter af Fr. Løvenørn
(1736, privat Eje) og af Frederik Berregaard
(Kunstmuseet i Kbhvn) o. m. a., som nærmere
paavist af Mario Krohn i hans Værk om
Forbindelsen mellem fransk og dansk Kunst (jfr
ogsaa M. Krohn’s Afhandling om Berregaard
i Kunstmuseets Aarsskrift, V). T.’s Portrætkunst
er for øvrigt bedst repræsenteret ved en
Række Billeder i Louvre (Maria Leczinska, Ludvig
XV’s Søn, Dauphinen o. a.), i Versailles og i
en Række franske Provinsmuseer.
(A. R.). A. Hk.

Tocqueville [’tåk’vil], Alexis de,
Greve, fransk Statsmand og politisk Forfatter, f.
29. Juli 1805 af en gammel Adelsæt i
Normandie, paa mødrene Side Ætling af Malesherbes,
d. 16. Apr. 1859. Han sendtes 1831 til
Nordamerika tillige med G. Beaumont for at
undersøge Fængselsvæsenet, men foruden en dygtig
Beretning herom fik han som Frugt af sin
Rejse Emne til sit navnkundige Værk De la
Démocratie en Amérique
(4 Bind, 1835). Heri
skildres med Indsigt og varm Interesse De Forenede
Staters Stats- og Samfundsforhold, samt deres
Indvirkning paa Folkets Karakter og
Virksomhed. Det vakte stor Opsigt (15. Oplag 1868)
og oversattes paa flere Sprog; H. Hage gav et
Uddrag i Monrad’s »Gengangeren« (1844). T.
vandt derved 1841 Sæde i Akademiet. Han var
1839—48 Medlem af Deputeretkamret, hørte til
den maadeholdne Opposition og kæmpede for
Slaveriets Afskaffelse og lignende humane
Fremskridt. 1848 valgtes han til
Nationalforsamlingen, blev Medlem af Forfatningsudvalget
og hørte til de frisindede Monarkister; støttede
Cavaignac’s Valg til Præsident. Juni—Oktbr
1849 var han Udenrigsminister, billigede Toget
til Rom, men søgte forgæves at opnaa Reformer
i Kirkestatens Styrelse. Efter at have nedlagt
Indsigelse mod Statskuppet Decbr 1851 trak
han sig tilbage til Privatlivet og skrev 1856
L’ancien régime et la révolution (7. Oplag 1866),
det første uhildede Værk om det franske
Kongedømmes Væsen og Betydning i 18.
Aarhundrede. T.’s samlede Skrifter og Brevveksling
udgaves 1860—66 i 9 Bind. Souvenirs de A. de
T.
udkom 1893. (Litt: James Bryce, The
Predictions of T.
[1887]; Count de
Puymaigre
, Les souvenirs d’ A. d. T. [1893]; hans
Brevveksling med Gobineau udkom 1908).
E. E.

Tocuyo [tå’kujå], By i Staten Lara,
Venezuela, 655 m o. H. ved Rio T. paa
Nordskraaningen af Cordillera de Mérida, grundlagt 1545,
handler med Uld og har Uldvæverier, 15000
Indb.
M. V.

Toda, Dravida-Stamme i det sydligste
Forindien, hvor de bebor Egnen om Utakamand i
Nilgiri-Bjergene, c. 2000 m o. H. Sprogligt
tilhører de samme Gruppe som de store
Folkeslag Tamiler og Kanaresere, men selv udgør
T. kun en lille Stamme paa c. 1000 Individer,
idet de hyppige Mord paa spæde Pigebørn har
standset Tilvæksten. T., der fysisk anses for at
være af den reneste Dravida-Race, er høje,
slanke Folk paa 160—170 cm, med lang
Hovedskal, lokket Hovedhaar, yppigt, sort Skæg, mørk
Hudfarve og fine Træk. Ligesom den i samme
Egne boende Badagar-Stamme har T. holdt
sig uberørte af Hindu-Kulturen. De er
Kvægavlere og lever saa at sige kun af Mælkespiser
og indsamlede vilde Rødder og Frugter. Efter
Malkningen, der forestaas af Landsbyens Præst
(Pâl-âl, ɔ: Malkemand), bringes Mælken til
Templet og fordeles blandt Beboerne efter
deres Behov. En Ko af særlig udvalgt Stamme
er Genstand for Kultus, men desuden tilbedes
Sol og Maane; før hvert Maaltid foretages en
ceremoniel Ofring til Moder Jord, og en Gang
om Aaret ofrer de dybt inde i Skoven en Kalv,
der skal steges ved den hellige Ild, frembragt
ved Gnidning af to Træstykker og næret ved
ganske bestemte Træsorter. Tidligere fandt
Menneskeofringer Sted. Hver Familie bebor en
halvtøndeformet Hytte med eet Rum, bygget af
Bambus og tækket med Græs, medens Kvæget
holdes i Stenindhegninger. Dragten bestaar af
et Lændeklæde og en folderig, togalignende
Kappe. I social Henseende er T. delt i to
endogame Klasser; Præster og Hyrder danner en
egen Gruppe, der lever under særlige
Tabuforskrifter. Der er fem Kaster, som ikke gifter sig
indbyrdes. Kvinden erhverves ved Køb og
tilhører i Fællesskab alle Brødrene i en Familie;
Børnene tilskrives i Rækkefølge Brødrene fra
den ældste til den yngste. T. brænder deres
Døde og bringer dem af og til Ofringer. Gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:17 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free