Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toda - Toddy - Tode, Johann Clemens - Todea - Todhunter, Isaac - Todi - Todi, Luiza Rosa de Aguiar - Todleben - Todmorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gravfund viser imidlertid, at de ikke har deres
oprindelige Sæde i disse Egne, og man
antager, at de er indvandret i forholdsvis sen
Tid. Den endnu senere indvandrede
Badagar-Stamme anser imidlertid T. for de retmæssige
Ejere af Landet og yder dem aarlig Tribut.
(Litt: W. H. R. Rivers, The T. of the
Nilgiri Hills [London 1906]).
K. B.-S.
Toddy [’tådi], en Drik blandet af Spiritus
eller Vin, varmt Vand og Sukker. Hjemstedet
er Skotland. Serveredes i Kbhvn første Gang
i den Hagen’ske Vinhandel i Gothersgade i
Tiden efter 1830. Ordet betød oprindelig sød
Palmesaft; Sanskrit: toldi eller taldi, i Indien
nu taadi.
(Bernh. O.). J. O.
Tode, Johann Clemens, Læge og dansk
Forfatter, f. 24. Juni 1736 i Toldstedet
Zollenspieker ved Elben, d. 16. Marts 1806 i Kbhvn.
Ved Faderens Død flyttede den 8-aarige Dreng
med Moderen til Hamburg, hvor han gik i
Latinskole. 16 Aar gammel kom T. i Lære hos
sin Svoger, der var Kirurg og
Regimentsfeltskærer, først i Tønder, senere i Haderslev.
1757 sendtes han til Kbhvn med Anbefaling til
Kirurgen Wohlert, der efter T.’s egne Ord
blev hans Læremester baade i Læge- og
Menneskekundskab. Disse Læreaar blev udnyttede
af T. paa en særdeles intens Maade; hver
Fristund anvendte han til Læsning, Lægevidenskab
og Skønlitteratur i Flæng, og kastede sig ivrig
over Studiet af de forskellige Sprog — han var
en af de første, der dyrkede Engelsk i
Danmark, oversatte siden flere af Smollet’s
Romaner. — Ved Wohlert’s Hjælp blev han
Rejsekirurg 1763, kom derved i Forbindelse med
Hoffet og fik 1765 kgl. Rejsestipendium for at
studere Medicin i Udlandet (man maa erindre,
at Kirurgi og Medicin endnu var to skarpt
adskilte Discipliner). I 3 Aar var T. ude og
besøgte alle Lægevidenskabens Centralpunkter.
Ved sin Hjemkomst underkastede han sig
medicinsk Eksamen og Aaret efter Doktorgraden.
I en Aarrække udfoldede T. nu en rastløs og
omfattende Virksomhed baade som Læge og
skønlitterær Forfatter. Hans egentlige og
karakteristiske Domæne er dog det Punkt, hvor
disse to tilsyneladende saa heterogene
Virksomheder skærer hinanden — som
folkemedicinsk Skribent. I en Række hurtig vekslende
Tidsskrifter, som »Museum for Sundheds og
Kundskabs Elskere«, »Hygæa og Muserne« o.
s. v., som han — der ved Midten af 1770’erne
var begyndt at skrive Dansk — forfattede ene,
behandlede han eksempelvis saadanne almene
hygieiniske Emner som Aftenmaaltiders
Skadelighed, Snørlivs Farlighed, Gadernes
Renligholdelse. Paa Udviklingen af Kbhvn’s Hygieine har
T. sikkert haft ikke ringe Indflydelse. Ikke
mindre frugtbar var T. som Kritiker — en noget
bidsk og egensindig, men original og ganske
fintmærkende Kritiker, der i sine mange
kritisk-litterære Tidsskrifter, hvoraf »Kritik og
Antikritik« (1787) er det bedst kendte, tumlede
sig i Polemik som en ung Fole paa en
Græsmark. Men T. virkede ogsaa som original
Forfatter. 1782 opførtes hans af engelske
Forbilleder paavirkede moraliserende Drama
»Søofficererne’, der gjorde betydelig Lykke, og af
hvilket Sangen »Vi Sømænd gør ej mange Ord«
er bevaret til vore Dage. Hans øvrige Forsøg
paa Dramaets Omraade var afgjort uheldige.
Som Visedigter i det opblomstrende Klubliv
var T. uhyre virksom (»Oldtiden havde en god
gammel Skik« m. fl.); ogsaa i denne Form
docerede han Hygieine (»Gaasevise«,
»Aspargesvise« o. s. v.). T.’s betydeligste skønlitterære
Arbejde er den friske Roman »Kærligheds
Nytte«, offentliggjort 1791—92 i hans Tidsskrift
»Iris«, senere optrykt med et Udvalg af hans
Skrifter ved J. C. Lange (1834). — 1774 var
T. blevet designeret Professor, i hvilken
Stilling han i mange Aar var en skattet Docent.
1772 var han Medstifter af det »Medicinske
Selskab«, 1785 Hovedstifter af »Selskabet for
Borgerdyd«, og kort efter af »Selskabet for
Efterslægten«. T.’s Virksomhed er i det hele et
tiltalende Eksempel paa Oplysningstidens Energi
og Arbejdstrang. — Hans samlede danske
Skrifter, I—VIII, udgaves 1793—1805. (Litt.:
V. Haderup, »J. C. T.« [1892]).
J. Cl.
Todea Willd., Bregneslægt af
Kongebregnernes Familie med en enkelt Art, T. barbara (L.)
Moore, der lever i det østlige Australien, paa
New Zealand og i Sydafrika. Denne smukke
Bregne bliver ofte over 1 m høj og træagtig.
De meterlange Blade er dobbelt fjersnitdelte; en
Del af Fligene bærer Sporehusene paa deres
Underside.
A. M.
Todhunter [’tåd[h]antə], Isaac, eng.
Matematiker, f. i Rye i England 1820, d. 1884. T.,
der var Professor i Matematik i Cambridge, er
mest kendt gennem en Række Lærebøger i
Algebra, Differentialregning, analytisk
Geometri m. m., af hvilke adskillige har opnaaet
mange Oplag. Af hans andre Skrifter kan nævnes
Researches of the calculus of variation (1872),
prisbelønnet af Cambridge Universitet, History
of the theory of probability (1865), A history
of the mathematical Theory of attraction and
the fiuure of the earth (1873).
Chr. C.
Todi, By i Mellemitalien, Provins Perugia,
ligger 38 km S. t Perugia paa en Høj ved
Najas Udmunding i Tiber. (1911) 17450
Indbyggere. T. har gamle etruriske Mure, der er
byggede af store Blokke af Travertin, og
desuden Levninger fra Romertiden. Byen er
Bispesæde og har en berømt Valfartskirke S. Maria
della Consolazione. T., de gamle Etrurers
Tutere og Romernes Tuder, er en af Italiens
ældste Byer.
(H. P. S.). C. A.
Todi, Luiza Rosa de Aguiar,
portugisisk Sangerinde (1753—1833), optraadte med
Glans i Madrid 1777 og derefter i Paris
(Concerts spirituels); hun kappedes her med den
bekendte Mara (s. d.), saaledes at det franske
Musikpublikum deltes i Partier for de to
Sangerinder; siden fejrede hun Triumfer i
Petrograd og Berlin og atter i Paris indtil
Revolutionen; sine sidste Aar tilbragte hun (blind) i
Italien. Hendes Mand, Francesco T., var
en italiensk Violinist. (Litt.: Biografi af
Vasconcellos).
W. B.
Todleben [’to.tle.bən], se Totleben.
Todmorden [tåd’må.ədən], By i det nordlige
England, West Riding af Yorkshire, ved
Grænsen af Lancashire, Floden Calder og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
