Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toftlund - Toga - togata - Togfløjte - Toggenburg - Toggergarn - Toggia - Togian-Øer - Togkilometer - Togline - Togmodstand - Togplaner - Togo - Togo, Heihachiro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke, Præstegaard, Skole, Læger, Apotek, Bank,
Filial af Handelsbanken og T. Sogns
Sparekasse. Endvidere flere Hoteller, Mejeri, Købmænd
og Haandværkere, Elektricitetsværk,
Telegrafstation og Postkontor samt Station paa
Privatbanen Over Jerstal—Arnum.
M. S.
Toga var i det gamle Rom det alm. ydre
Klædningsstykke for Mænd, naar de optraadte
uden for deres Hus. Om dens Form og Maaden
at bære den paa henvises til Dragt, S. 368.
Den var i Reglen af hvid Uld; kun naar man
havde Sorg, bar man en mørk T. Hos højere
Embedsmænd og hos Børn var T. forsynet med
en purpurfarvet Bræmme (t. prætexta). Det
var et meget ubekvemt Klædningsstykke, som det
ikke var let at bære paa en værdig Maade. I
Tidens Løb gik T. ogsaa mere og mere af Brug;
den holdt sig længst hos Klienterne.
H. H. R.
togata kaldtes hos Romerne en Komedie af
nationalt-romersk Indhold, hvis Personer var
Folk af den jævne Stand; smlg. palliata og
prætexta. Den betydeligste Digter af T. var
Afranius.
H. H. R.
Togfløjte, se Rangerfløjte.
Toggenburg [’tågənbork], tidligere et
rigsumiddelbart schweizisk Grevskab, beliggende
omkring øvre Thur og dens Tilløb, tilfaldt 1469
Abbediet St. Gallen efter den grevelige Slægts
Uddøen 1436. Heraf opstod mange Stridigheder
(se Schweiz, Side 115), der skærpedes ved
de religiøse Modsætninger: Af T.’s 4 Bezirker
(fra 1803 under Kanton St. Gallen) er Alt-T.
væsentlig katolsk, de andre protestantiske.
O. K.
Toggergarn, se Fiskeredskaber, S.
152.
Toggia, Tosa, se Toce.
Togian-Øer (Togean-Øer,
Tadjan-Øer), Øgruppe i Tomini-Bugten Ø. f. Celebes,
677 km2 med c. 1000 Indb., der dyrker Sago og
driver Fiskeri og Fangst af Trepang og
Skildpadder.
M. V.
Togkilometer, se Nyttekilometer.
Togline, se
Interkommunikationssignaler.
Togmodstand, se Trækkekraft.
Togplaner, se Jernbanekøreplaner,
S. 925.
Togo, Togoland, Landskab paa
Øvre-Guineas Kyst mellem Dahome i Ø. og
Guldkysten i V. Det har Form som en Rektangel
med en Bredde paa c. 160 km, og en Længde
fra N. til S. paa c. 600 km. Den c. 50 km
lange Kyst er en lav, flad Lagunekyst med
flere Strandsøer, hvoraf Togosøen er den
største. Inden for Kysten er Landet først
bølgeformet Lavland, senere bjergrigt, medens det
nordlige »Bagland« er en græsbevokset
skovfattig Savannehøjslette. — T. besattes af
Tyskerne 1884 og var i deres Besiddelse, til det
1914 blev erobret af en britisk fransk Styrke.
1919 overdrog Folkeforbundet England og
Frankrig Mandatet over T., og de to Magter
har delt det saaledes, at en mindre vestlig Del
(32000 km2 med [1921] 188260 Indbyggere,
hvoraf 20 Hvide) tilfaldt England og en større
østlig (52600 km2 med 698340 Indbyggere, hvoraf
210 Hvide) med hele Kyststrækningen tilfaldt
Frankrig. De betydeligere Byer i den engelske
Del er Jendi (Administrationens Sæde) og
Kete Kratje, i den franske Del Lome
(Administrationens Sæde), Anecho (Klein Popo) og
T. ved Kysten, Atakpame, Palime (Misahöhe)
og Sansanne-Mango i det indre. Fra Lome
udgaar en Kystbane til Anecho, en Indlandsbane
til Palime og en Bane til Atakpame. De
vigtigste Udførselsartikler er Kakao, Palmenødder,
Bomuld og Palmeolie. (Litt:
Trierenberg, »T.« [Berlin 1914]; Calvert,
»Togoland« [London 1918]; Togoland Handbook
[London 1920]).
C. A.
Togo [’togo], Heihachiro, japansk
Søofficer, Søn af Kitchizaimon T., Samurai af
Satsuma, f. 22. Decbr 1847 i Kagoshima. I hans
Barndom blev Japan for første Gang af de
nordamerikanske Fristater
tvunget til
delvis at aabne sig
for den
internationale
Handelsomsætning,
hvorved Stødet
blev givet til, at
Landets Hær og
Flaade
organiseredes efter
europæisk
Mønster.
Sammen med
andre unge
Japanere bestemtes
han derfor til
at studere
Søkrigsvæsen i
Europa; imidlertid udbrød inden hans Afrejse
den indre Krig mellem Shogunen og de
japanske Lensfyrster, hvorved Regeringsformen
grundig forandredes; i denne Strid 1868 deltog
T. om Bord i Satsumas Krigsskib »Kasuga«, der
kæmpede mod Regeringens (Shogunens) Flaade.
Efter at denne Revolution var tilendebragt,
udsendtes T. 1871 til England, hvor han i 6 Aar
ivrig studerede dels paa Marineskolen, dels paa
den engelske Flaade; derefter kontrolerede han
i nogen Tid Bygningen af Skibet »Hiyei« og
vendte med dette tilbage til Japan 1878, hvor
han Aaret efter udnævntes til Kaptajn; 1882
havde han det Hverv at beskytte sine
Landsmænd i Tchemulpo under Urolighederne i
Korea. Efter nogle Togter avancerede han 1884
til Kommandør og ansattes som Adjoint i
Marineministeriet. 1890 blev han Stabschef for
Marinepræfekturet, 1893 var han Chef for
Krydseren »Naniva« paa Togt til Sandwich-Øerne.
I samme Skib deltog han 25. Juli 1894 i det
første Sammenstød med den kinesiske Flaade,
endnu forinden Krigen officielt var erklæret;
han lagde ved samme Lejlighed sit raske
Initiativ for Dagen ved hensynsløst at bore en
engelsk Damper med kinesiske Tropper i Sænk
efter først at have anmodet Englænderne om
at gaa fra Borde. Ogsaa ved Operationerne i
det gule Hav og ved Angrebene paa Weihaiwei
udmærkede han sig. 1895 forfremmedes T. til
Kontreadmiral og Chef for den aktive Flaade;
med denne optraadte han ved Øen Formosa,
 |
| H. Togo. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
