Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tokammersystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
konstitutionelle Charter af 1814 og 1830, om det
tidligere preussiske og østerrigske Herrehus og
ungarske Magnaternes Hus m. m. fl., se
Første Kammer. Men af alle disse
aristokratiske Førstekamre er foruden det ældste af dem
alle, det rent middelalderlige, men nu i Magt
til en blot Skygge reducerede engelske Overhus,
og bortset fra det ligeledes meget aristokratiske
japanske Pairskammer, endnu kun tilbage det
italienske Senat og enkelte engelske
selvstyrende Koloniers, saaledes Kanadas og Ny Syd
Wales’, Første Kamre, der alle alene bestaar af
Medlemmer udnævnte paa Livstid, foruden at
det spanske Senat endnu til Hælvten bestaar af
selvskrevne og livsvarige kongevalgte
Medlemmer.
Hermed er dog den Montesquieu’ske Tanke,
at Parlamentets Sammensætning bør indeholde
en Sikring mod et øjeblikkeligt eller tilfældigt
Flertals Tyranni, ingenlunde opgivet, og denne
Tanke søges vedvarende oftest gennemført
gennem T. Ganske vist kan man ogsaa inden for
Etkammersystemet søge det samme opnaaet paa
forskellig Vis, f. Eks. ved i selve Etkammeret
at indsætte et tilstrækkeligt Antal
Repræsentanter for forskellige betydende Mindretal, jfr.
den danske Etkammerforfatning af 2. Oktbr
1855, hvorefter der i Rigsraadet foruden de af de
forskellige Repræsentationer i Monarkiet valgte
sad Medlemmer valgte af højere beskattede, og
kongevalgte Medlemmer, endvidere ved til
vigtigere Beslutninger at kræve kvalificeret
Flertal, jfr. som Eks. den finske
Etkammerforfatning af 1906, eller ved til alle vigtigere
Beslutninger at kræve selve Folkets Godkendelse
ved Folkeafstemning, saaledes som Tilfældet er
i næsten alle de schweiziske Kantoner, hvor
den lovgivende Forsamling kun bestaar af eet
Kammer. Men i de allerfleste Lande anses dog
vedblivende T. som den erfaringsmæssigt set
bedste eller endnu uundværlige Form for
Skabelsen af fornøden Sikkerhed mod overilede
og Mindretallenes Ret krænkende Beslutninger
af et tilfældigt Parlamentsflertal, og dette saa
meget mere som det absolutte eller blot
suspensive Veto, der endnu er tillagt den udøvende
Magts Repræsentant, Kongen eller
Præsidenten, oftest er af faktisk slet ingen eller kun
ringe Betydning.
Med den lige og almindelige Valgrets
sejrrige Fremtrængen i næsten alle Lande er T.
dog blevet ikke lidt vanskeligere at
gennemføre, idet det er blevet et mere og mere svært
Problem at skabe to Kamre, udgaaede af
samme Valgret, og dog saa tilstrækkelig forskellige
i deres Dannelse, at de kan danne den
fornødne Modvægt imod hinanden. Til at begynde
med søgte man i flere Lande at afsvække
Førstekammerets alt for aristokratiske Karakter
og dog gøre det mere konservativt end det
andet Kammer ved at lade det for en Del eller
heltud blive folkevalgt ligesom det andet
Kammer, men lade det delvis eller heltud fremgaa
af et snævrere, højere beskattet Vælgerkorps.
Det danske Landsting af 1866, hvori der dog
ogsaa sad 12 livsvarige Kongevalgte, og det
svenske Første Kammer indtil 1921 var
Eksempler paa folkevalgte Førstekamre af denne
Overgangstype. Af disse helt eller overvejende
cencusvalgte Første Kamre eksisterer endnu
kun det rumænske Senat, hvori der dog ogsaa
sidder enkelte livsvarige og selvskrevne
Medlemmer, saavel som Førstekamrene i enkelte
australske selvstyrende Kolonier som Victoria
og Syd Australien, hvor endnu en lav
Ejendomscensus kræves til Valgret. Ellers er nu
saakaldet almindelig d. v. s. ikke af
Formuecensus betinget Valgret indført næsten overalt
ogsaa ved Valg af Førstekamrets Medlemmer,
og derved er Forskellen mellem Kamrene i
høj Grad blevet udvisket.
I mange Lande forekommer dog endnu en
ret betydningsfuld Forskel mellem de to
Kamres Sammensætning derved, at Valgretten vel
er almindelig, men ikke lige til begge Kamre.
Dette gælder navnlig i de fleste Forbundsstater.
Senatet i Amerikas Forenede Stater bestaar
saaledes af et lige stort Antal — to —
Senatorer valgte af hver Stat, ganske uanset dennes
Størrelse; en lignende Ordning gælder saavel
i alle andre amerikanske Forbundsstater som
i Schweiz og den australske Forbundsstat. I
ulige mindre Grad er denne Ordning
efterlignet i det tyske Rige efter Forfatningen af 1919,
idet vel ethvert af de tyske Lande har mindst
een Repræsentant i Førstekammeret
(Rigsraadet), men Antallet af Medlemmer i dette iøvrigt
retter sig efter Landenes Indbyggerantal.
Beslægtet med denne Ordning er af
Ikke-Forbundstaters Frankrigs, idet Landkommunernes
Repræsentation i Senatet stadig er forholdsvis
langt stærkere end Bykommunernes, hvad der
i høj Grad bidrager til at give Senatet en mere
konservativ Karakter end Deputeretkammeret.
I andre Lande, saaledes i Danmark efter den
ny Grundlov af 1915, er derimod Valgretten
baade almindelig og lige til begge Kamre.
Undertiden har man dog ogsaa her søgt at skabe
en vis Valgretsforskel mellem Kamrene, nemlig
ved at kræve en højere Valgretsalder til det
ene Ting end til det andet, hvorved man vil
gøre Førstekammeret til de ældres og mere
erfarnes Ting. Dette gælder saaledes saavel i
Danmark efter Grundloven af 1915, hvorefter
Valgretsalderen til Folketinget er 25, men til
Landstinget 35 Aar, i Tschekkoslovakiet, efter
Forfatningen af 1920, hvor Valgretsalderen til
Deputeretkammeret er 21, men til Senatet 26
Aar, og i Polen, efter Forfatningen af 1921,
hvor Valgretsalderen til Sejmen er 21, men til
Senatet 30 Aar. Iøvrigt søges Forskellen
mellem de to Kamre regelmæssigt opnaaet derved,
at det ene Kammer har et mindre Medlemstal,
altsaa repræsenterer større Kredse, og vælges
paa længere Tid end det andet og afgaar blot
successivt, ikke paa een Gang som det andet,
hvorved bevirkes, at der, selvom Valgretten er
den samme, til Tider kan sidde et forskelligt
Partiflertal i de to Ting. Til at sikre dette
Resultat er derhos, hvor ikke begge Kamre er
uopløselige som i Amerika, det mindre, paa
længere Tid valgte Kammer ofte gjort enten
helt uopløseligt som i Frankrig eller kun
meget vanskeligt opløseligt, saaledes som i
Danmark efter Grundloven af 1915 § 22 og i nogle
australske Enkeltstater. Endelig fremgaar det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>