Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tokammersystem - Tokant - Tokantins - Tokar - Tokara Gunto - Tokat - Tokayer Vin - Toke - Tokei - Tokelau-Øerne, - Tokimbladede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fællesforfatning af 2. Oktbr 1855 m. v. Flere nyere meget
demokratiske Forfatninger som Schweiz’, det
australske Forbunds og det tyske Riges hjemler
enten obligatorisk eller fakultativt Tvistens
Afgørelse ved Folkeafstemning, og endelig
hjemler ogsaa som anført enkelte nyere
Forfatninger den Løsning, at det ene Kammers
Beslutning efter en vis Frist ensidigt bliver
afgørende, oftest dog kun, naar den gentages med
kvalificeret Flertal.
T. frembyder saaledes mange Problemer, der
stadig staar under Debat, ikke mindst nu, da
selve Parlamentarismen og dermed hele
Spørgsmaalet om Parlamentets Stilling i Statslivet
paa ny for Alvor bliver diskuteret. (Af Litt.
kan henvises bl. a. til Sigfrid
Wallengren, »Första kammaren i nutida
förfatningar« [Stockholm 1919]).
K. B.
Tokant (mat.), se sfærisk Geometri.
Tokantins, se Tocantins.
Tokar, lille By i Anglo-ægyptisk Sudan,
Provinsen Røde Hav, ligger c. 80 km S. f.
Suakin og c. 30 km fra det Røde Hav. Den spillede
en Rolle under Mahdistkampene, idet den blev
erobret af Mahdisterne Febr 1884,
tilbageerobret Maj samme Aar af Englænderne, men
straks efter rømmet; først 1891, da
Englænderne havde slaaet Osman Digma, blev den
atter besat af Englændere og Ægyptere.
C. A.
Tokara Gunto, se Riukiu Øerne.
Tokat, d. s. s. Tokad.
Tokayer Vin [da. ogsaa -kaj’ər-], forsk.
ungarske og tschekkoslovakiske Vine, af hvilke den
bedste Sort faas fra Omegnen af Tarczal,
hvorefter som de fineste Produktionssteder regnes
Talya, Mád, Kisfaludy,
Zombori-Nyak, Kereztar, Zsadaly, Tolcsva,
Liszka; derefter kan endnu nævnes Tokay,
Sarospatak, Szanto, Golop, Ratka
og Kis-Toronya. Der fremstilles dels tørre
Bordvine, dels søde, fyldige Vine, til hvilke
anvendes en Blanding af friske og tørrede
Druer. Hertil hører bl. a. Maszlacz. De T.,
til hvilke der anvendes Halvdelen eller mere
tørrede Druer, henregnes til Ausbruchvinene,
og hvad der fremstilles af den Most, som
frivilligt flyder ud af Druerne under disses
Opbevaring, kaldes Essens.
K. M.
Toke, 1) se Palnatoke.
2) Navn paa en Skaansk Høvding, der nævnes
paa nogle Runestene i Hellestad Kirke (Torna
Herred). Han ses at have deltaget i Styrbjørn’s
(s. d.) Tog mod Upsala. Da han kaldes Gorm’s
Søn, har man, men med tvivlsom Ret, i ham
ment at kunne se en Broder til Harald
Blaatand. (Litt: Wimmer, »De danske
Runemindesmærker«, I).
J. O.
Tokei, se Tokio.
Tokelau-Øerne, se Massau.
Tokimbladede (Dicotyledones), Klasse af
Dækfrøede, hvis Kimplanter har 2 Kimblade;
Undtagelser fra denne Regel gives dog
(Vorterod, Alpeviol, enkelte Arter Lærkespore og
Vibefedt har kun 1 Kimblad; visse snyltende
Formers Kim mangler helt Blade). T. adskiller sig
desuden fra Enkimbladede ved en Række
ejendommelige Bygningsforhold. Primroden er
længe levende og vokser ofte ud til en Pælerod;
hos T. med Rodstok eller anden underjordisk
Stængel findes dog Rødder af lignende
Beskaffenhed som hos Enkimbladede. Rødderne har
hyppigst Tykkelsesvækst ved et Vækstlag.
Livsvarigheden er hos T. meget forskellig, men
medens Enkimbladede for største Delen er
urteagtige, forvedder Stængelen yderst
almindelig hos T.; Buske og Træer findes inden for
overmaade mange Familier, og nogle Familier
omfatter kun træagtige Planter. Forgreningen
er rig og yderst forskelligartet, idet
Sideknopperne kommer til Udvikling i større Antal end
hos Enkimbladede. Meget karakteristisk er den
indre Bygning af Stængelen; Karstrengene er
ordnede i en Kreds, set paa et Tværsnit, og
aabne. Ved et Vækstlag, der forbinder alle
Karstrengene i Kredsen med hverandre, sker der
en Tykkelsesvækst hos alle fleraarige, særlig de
træagtige; ved denne Tykkelsesvækst dannes
som Regel Aarringe, idet Væksten ikke
foregaar uafbrudt, men er i høj Grad afhængig af
de klimatiske Forhold. Bladenes Stillinger
og Former er overordentlig forskellige; noget
alment kan vanskelig siges. Dog er liniedannede
og ligenervede Blade sjældne hos T., og hvad
Bladfoden angaar, er denne mindre almindelig
end hos Enkimbladede udviklet til en Skede,
derimod ofte til Akselblade. Knoppernes 2
første Blade staar gerne til højre og venstre
(smlg. Enkimbladede). Blomsten er
ligesom hos Enkimbladede bygget af 5 Kranse,
men disse er hos T. oftest 4- eller 5-tallige;
dog har den inderste Krans, Frugtbladenes, som
Regel et mindre Antal Blade end de udenfor
værende. Om Blomstens Tilslutning til
Forbladene og Talforholdene i Blomsten hos T. se
Blomst, S. 463; jfr. ogsaa Diagrammerne Fig.
34—36. Af den almindelige Grundplan for
Blomstens Bygning hos T. findes en stor Mængde
Variationer, om hvilke der vanskelig kan
anføres noget alment. Men ligesom for
Enkimbladede gælder for T., at Undertrykkelse af
enkelte Blade inden for en af Blomstens
Bladkranse eller af een eller flere Bladkranse i
højere eller ringere Grad tilslører den typiske
Grundplan for Blomstens Bygning hos T.; det
samme sker ved Spaltning af Bladene i en
Krans, hvilket ofte finder Sted for
Støvdragernes Vedkommende. Reduktionen i Antallet af
Frugtblade er allerede nævnt; hos mange findes
kun 1 Frugtblad, saaledes hos Bælgplanterne.
2 Frugtblade er meget almindeligt, saaledes hos
de allerfleste Helkronede og blandt Frikronede
hos Skærmplanterne, Korsblomstrede o. a.
Familier. Frøene har snart Frøhvide, snart
mangler de en saadan; ved Spiringen føres
Kimstængelen og Kimbladene som oftest op over
Jordens Overflade.
Allerede 18. Aarhundredes Botanikere (f. Eks.
Ray) benytter Benævnelsen Dicotyledones, men
den første, der anvendte det som een stor
naturlig Slægtskabsgruppe inden for et System,
var A. L. de Jussieu (s. d.) 1789; han stillede
den sideordnet med Enkimbladede, en Ordning,
som siden da er bibeholdt. T. deles i 2 store
Grupper (Underklasser): Frikronbladede
og Helkronede (s. d.).
A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
