Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toksin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
T. menes at være Aarsag til de ikke helt sjælden
indtrædende »Frikasséforgiftninger«, hvor
Kødet har været forurenet med de nævnte
toksindannende Bakterier). Ultraviolet Lys og
elektrisk Strøm virker ligeledes svækkende paa de
fleste T. Derimod har Antiseptika, der eventuelt
dræber toksindannende Bakterier, kun ringe
Indflydelse paa selve T. Indtørring taales godt,
og i indtørret Tilstand modstaar T.
gennemgaaende langt bedre saadan Paavirkning
(Opvarmning etc.), der virker destruerende paa T.
i fugtig Tilstand. 3) i Modsætning til mange
andre Giftstoffer kræver T. en vis Latenstid,
før Virkningen indtræder. 4) T. viser
gennemgaaende specifik Virkning, hvorved der
fremkommer et for hvert T. karakteristisk
Forgiftningsbillede, der let tillader en bestemt
Diagnose. 5) Vigtigst som karakteriserende Evne
er T.’s antigene Egenskab, hvorved forstaas
dets Evne til, indbragt i et (varmblodet) Dyrs
Kredsløb at frembringe Produktion af specifikt
neutraliserende Modgift, saakaldet Antitoksin.
Herpaa beror hele Serumbehandlingen ved en
Række Infektioner med toksindannende
Bakterier, saaledes som den først er sat i Gang ved
E. v. Behring’s og Kitasato’s klassiske
Undersøgelser over Antitoksindannelse over for
Difteri- og Tetanustoksin (1890) (se i øvrigt
Serumbehandling).
I øvrigt er det karakteristisk for mange T.,
at de virker i overraskende smaa Mængder, en
Brøkdel af et Milligram kan være tilstrækkeligt
til at dræbe en Kanin. For øvrigt er de enkelte
Dyrearter i meget forskellig Grad modtagelige
for de forskellige T. Koldblodede Dyr er som
Regel slet ikke eller dog kun lidet modtagelige
(for Tetanustoksin bliver Frøer dog
modtagelige, naar de holdes ved 37° C.); Pattedyr
viser ret stor Forskellighed. Mus er saaledes
meget modtagelige for Tetanustoksin, langt
mindre for Difteritoksin, Marsvin forholder sig
omvendt. Pindsvin er i det hele taget lidet
følsomme for de fleste T.
Hvorledes T. og Antitoksin forbinder sig til
en ugiftig Forbindelse er endnu ikke ganske
afgjort. T. destrueres i alt Fald ikke herved,
Forbindelsen er delvis reversibel, saaledes at
T. igen kan udvindes ved passende
Fremgangsmaade.
T. kan deles i Bakterietoksiner og T.
frembragt af højere Planter og Dyr. Som
Følge af vort Ukendskab til T.’s kemiske
Sammensætning er det vanskeligt nøjagtigt at
afgrænse T. Det er derfor ikke muligt at sætte
nogen ganske skarp Grænse mellem Bakterier,
der danner T., og saadanne, der ikke gør det,
eftersom de allerfleste Bakteriers Protoplasma
i mere eller mindre høj Grad er giftigt for
Pattedyr. Der er dog en vis Mening i at
udskille en lille Gruppe af Bakterier, som
egentlige Toksindannere, omfattende Difteribacil,
Stivkrampe(Tetanus)bacil, Shiga-Kruse’s
Dysenteribacil, Botulinus(»Pølseforgiftnings«)bacil
samt en Del Baciller, der staar hinanden nær,
og som frembringer saakaldet Luftphlegmone
(ɔ: akut Betændelse af Hud og Muskler med
Pusdannelse og Luftudvikling); som
Repræsentant for disse sidste kan nævnes
Welch-Fränkel’s Bacil.
For Infektion frembragt af de i snævrere
Forstand T.-producerende, nævnte Bakterier
bestaar det karakteristiske i Sygdomsbilledet i, at
T., der produceres paa det Sted, ofte ret
begrænset, hvor Bakterierne har faaet Fodfæste
(»Indgangsporten«, for Difteribacillens
Vedkommende oftest Svælgets eller Næsens Slimhinde,
for Tetanusbacillens et eller andet læderet Parti
af Hud og Muskler), enten efter at være opsuget
i Blodet (Difteri) eller efter at have diffunderet
op gennem Nervebaner (Tetanus) naar til
livsvigtige Organer som Hjerte eller
Centralnervesystem og beskadiger disses Funktion.
Bakterierne selv er derimod ikke i Besiddelse af
stor Angrebsevne; skulde de komme ind i
Blodet, gaar de i Almindelighed hurtig til Grunde
og frembringer ikke, som adskillige andre,
egentlig T.-producerende Bakterier (forskellige
Coccer m. fl.), Infektion af Blodet, saakaldet
Sepsis.
De fleste Bakterietoksiner virker ikke, naar
de indbringes gennem Fordøjelseskanalen,
antagelig fordi de ødelægges i Mavesækkens og
Tarmens Sekreter. En Undtagelse danner dog
Batulinus-T., der frembringer et egenartet
Sygdomsbillede, Botulisme. Den nævnte Bakterie
er ikke i Stand til at angribe den levende
Organisme, men dens i forskellige Fødevarer
(Kød, Fisk, mangelfuldt henkogte Grønsager
etc.) producerede T. kan uskadt opsuges fra
Tarmkanalen. Opvarmes de paagældende
toksinholdige Fødevarer (Kogning, Stegning),
destrueres imidlertid T. let, og uskadeliggøres
saaledes. I kunstigt tilberedte Næringssubstrater
for Bakterier (Bouillon, Peptonvand etc.)
producerer de nævnte Bakterier T. Der synes dog
hertil at kræves Tilstedeværelse af visse delvis
nedbrudte Æggehvidestoffer (Albumoser,
Pepton). Den toksinholdige Bouillon kan ved
Filtrering skilles fra Bakterierne og den saaledes
fremstillede T.-Opløsning benyttes til
Immunisering af Dyr (særlig Heste) for Produktion af
antitoksinholdigt Serum. Flere Bakterier
danner Stoffer, der i visse Henseender minder om
T., saaledes frembringer f. Eks. visse
Staphylococcer og Vibrioner Stoffer, Hæmolysiner,
der opløser de røde Blodlegemer, andre
danner Stoffer (Leukocidin), der ødelægger de
hvide Blodlegemer. Særlige Bakterieprodukter er
kaldet Agressin, de er ikke i sig selv
giftige, er altsaa ikke T., men menes at
understøtte Bakterierne i deres Angrebsevne.
De ikke egentlig T.-dannende Bakterier, som
er pathogene, virker ved deres Evne til at
formere sig, ikke blot lokalt, men ogsaa i Blod,
Lymfe og Vævsvædske. Da en Mængde
Bakterier herunder gaar til Grunde, frigøres ved
Bakteriernes Død og Opløsning Stoffer i
Bakteriernes Protoplasma, saakaldet
Endotoksin, der forgifter Organismen. Nogen aldeles
skarp Grænse mellem T. og Endotoksin kan
ikke opstilles. Af Vigtighed er det dog at
anføre, at Endotoksinet ikke viser nogen specifik
Virkning i Sammenligning med det
karakteristiske Sygdomsbillede, der frembringes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
