Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tolain, Henri Louis - Toland, John - Told
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvæstorer. 1890 var han en af Frankrigs
Repræsentanter ved den Konference om
international Arbejderbeskyttelse, som Kejser Wilhelm II
fik samlet i Berlin.
E. E.
Toland [’tou£ənd], John, engelsk Filosof
og Teolog, f. 1670 i Redcastle paa Irland, d.
1722 i Putney ved London. Han var opdragen
i Katolicismen, men traadte 17 Aar gammel
over til Presbyterianerne og studerede nu
Teologi i Glasgow, Edinburgh og Leyden.
Senere kastede han sig over politiske Studier
og kom som Forsvarer af den protestantiske
Arvefølge 1701 i Forbindelse med det
hannoveranske Hof og gennem dette særlig i Yndest hos
Leibniz’ Elev, Sofie Charlotte af Preussen. For
de Penge, han havde tjent som Forfatter, købte
han sig et Landsted i England, men Lykken
vendte sig senere fra ham, og sine sidste Aar
levede han i Nød og Sygdom. I sit første Værk
Christianity not mysterious (1696), der blev
brændt af Bøddelen, søgte han i Tilslutning til
Locke at vise, at man ikke med Rette kunde
kalde Kristendommen et Mysterium; Gud kan
ikke fordre, at vi skal tro, hvad vor Fornuft ikke
kan fatte; Fornuften er det højeste, og i Kraft
af den lærer vi at finde Kristus’ sande Lære
og forkaste Kirkens Autoritet og Teologernes
indviklede Systemer. Sine religionsfilosofiske
Anskuelser udviklede han senere videre i
Pantheisticon (1720). T. staar ved disse Værker som den
betydeligste blandt de engelske Deister og er
den første, om hvem Ordet »Fritænker« skal
være brugt. Hans filosofiske Hovedværk er
Letters to Serena (Sofie Charlotte) (1704), i
hvilket han paa lignende Vis som Leibniz
kritiserer det kartesianske Materiebegreb og
hævder Bevægelsen som en lige saa væsentlig
Egenskab som Udstrækning og Soliditet. Foruden
disse Værker har han skrevet Adeisidæmon
(1709) og Nazarenus, or jewish, gentile and
mohametan christianity (1718) samt udgivet
Milton’s Værker med en Biografi (1699).
(Litt.: Berthold, »T.« [1876).
(A. T-n). W. N.
Told (svensk tull, gammelengelsk toll, tysk
Zoll, gammelsachsisk tol, af latinsk telonium,
vulgærlatinsk toloneum [egentlig Toldhus], som
er at føre tilbage til græsk τελώνιον, af τέλος,
Ende, Maal, Betalingstermin) kaldtes i
tidligere Tider, da Ordet havde en videre
Betydning end nu, enhver Afgift, som
krævedes for at lade Varer eller Personer
passere, ofte en hvilken som helst Grænse, men
hyppigere en eller anden Adkomst, hvorfor der
tales f. Eks. om Vej-, Bro-, Færge-, Flod-,
By- eller Markeds-, Sundtold (s. d.). I denne
videre Betydning spiller T. navnlig i
Middelalderen en fremtrædende Rolle i det
økonomiske Liv. T. opfattedes dengang som en
Erstatning for en ydet Tjeneste, f. Eks. for at have
holdt Vejen, Broen etc. ved lige, eller for at
yde den Rejsende og hans Gods Beskyttelse
eller Lejde over det Toldherren underliggende
Omraade; men ofte nok var den eller virkede
den som en drøj og vilkaarlig Beskatning fra
Enkeltmands Side, i hvis Magt det stod at
paalægge den. Kun spredte Spor er i vore Dage
levnede af denne Ordets og Tingens Betydning,
dog at en Række lokale Udgifter som Bro-,
Færge- og Bompenge samt Accisen (s. d.) blev
bevaret langt ned i Tiden.
I moderne Tid er T. en Betegnelse ganske
overvejende for den af Staten paalagte Afgift,
der afkræves enhver, der lader sin Vare
passere Landets eller Toldomraadets Grænse
enten for at lade den forblive inden for dette
Omraade (Indførselstold), at føres ud af dette
(Udførselstold) eller at føres igennem det uden
at komme Landets Forbrug til gode
(Gennemførsels- eller Transittold). Kun den første af
disse Toldformer spiller i vore Dage en
betydningsfuld Rolle, idet den danner en af de
vigtigste Indtægtskilder i de fleste moderne
Statsbudgetter, medens de to sidste omtrent overalt
er afskaffede, fordi de viste sig at virke
nærmest som en Hemsko paa den indenlandske
Industri og Handel, eller erstattede af
frigørende Foranstaltninger som Transitoplag (s. d.),
Kreditoplag (s. d.), Frihavne (s. d.) eller
Udførselsgodtgørelse (se ndf.).
T. kan efter sit principielle Formaal
deles i Finans- og Beskyttelsestold. Finans-
eller Fiskaltold paalægges for derigennem
at skabe Staten en varig Indtægtskilde. Disse
Toldsatser danner et Led i Forbrugsbeskatningen;
de paalægges sjælden andre end dels saadanne
Varer, der ikke kan frembringes i Landet selv,
men som er blevne alment anvendte
Nødvendighedsartikler, saasom Kolonialvarer, Kaffe,
Te, Sukker, Petroleum (de, som Toldobjekter
betragtede, saakaldte »Kasseartikler«), dels
saadanne Nydelsesmidler, hvis Brug ud over en
vis Grænse man af folkehygieiniske Grunde
ønsker hemmet, saasom Spirituosa, Vin, Øl og
Tobak. For disse sidste maa der da fastsættes
en til T. svarende Produktionsafgift for, hvad
der af dem frembringes inden for Landet selv.
Beskyttelsestold er en Byrde, der
paalægges den udenlandske Vare for at begrænse
eller ophæve dennes Evne til at konkurrere
med den indenlandske Produktions
Frembringelser. Den (se Beskyttelsestold,
Protektionismen) har det handelspolitiske
Formaal at værne om det hjemlige Marked;
den fordyrer Importørens
Produktionsomkostninger med Toldsatsens Højde. Lykkes det for
den paa denne Maade støttede indenlandske
Industri at dække Hjemlandets hele Behov, er
dette ensbetydende med, at Beskyttelsen har
spærret Udlandet ude, og at den for saa vidt
har naaet sit Maal. Dette vil dog sjældent
helt kunne gennemføres. Udlandet vil som
Regel reagere lige over for en saadan Bestræbelse
og paa forskellig Maade søge at ophæve dens
Virkning, ved Overenskomst gennem
Handelstraktat om en modus vivendi, ved
Udførselspræmier, dumping, Nedsættelse i sine
Fragttariffer, Retorsionstold o. a. Det ligger i Sagens
Natur, at Grænserne mellem Finanstold og
Beskyttelsestold ofte vil være flydende. Ved de
første spiller foruden de fiskale ogsaa de
nationaløkonomiske Hensyn en Rolle, og ved de
sidste er sjælden Ønsket om rigeligere
Statsindtægter tabt af Syne. Det bør dog fastholdes,
at det finansielle og det protektionistiske
Øjemed strider mod hinanden og derfor ikke kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
