Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Told
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der fortrinsvis har anvendt Værditold, er
Holland frihandelsvenligt, De Forenede Stater i
Amerika protektionistiske.
Hvor tiltalende Værditolden, der kun
behøver at klassificere Varerne efter deres
almindelige Karakter (Raastoffer, Halvfabrikata etc.)
og kan nøjes med nogle faa Satser, end virker
for den umiddelbare Opfattelse, synes den
historiske Udvikling om end med Svingninger at
gaa fra Værditold til Vægttold, der er lige for
alle. Overgang til Vægttold skete saaledes i
Preussen ved Toldtariffen af 1818, i Sverige
1826, i England 1853 ved den af Gladstone
gennemførte Tarifreform, i Frankrig 1880 og 1892,
i Italien 1892. Fra 1797 har Linien været den
samme i dansk Toldlovgivning, dog at
Værditolden i de sidste Aars Lovgivning, derunder i
den nugældende Tarif af 1924, igen har fundet
nogen videre Anvendelse, særligt ved
Luksusvarer.
Den Overenskomst, der ligger til Grund for
en Traktattarif, vil selvfølgelig stedse
forekomme de kontraherende Parter at frembyde visse
Fordele. Disse kan da enten bestaa i
Nedsættelse af Toldsatser for Varer, indførte fra
vedkommende medkontraherende Stat eller ogsaa
i dennes Forpligtelse til i et nærmere fastsat
Tidsrum ikke at forhøje allerede godtagne
Satser. I saadanne Tilfælde er altsaa flere eller
færre Tarif satser bundne; Autonomiens
Grundregel er paa disse Punkter ophævet.
Handelspolitiske Hensyn kan ogsaa lede til, at
Indførselstolden beregnes forskellig efter Varens
Oprindelse, saaledes at der lige over for det
enkelte Land indrømmes et Afslag i den
normale Tarifsats; saadanne formindskede Satser
benævnes détaxes; bringes derimod et Tillæg
til de ordinære Satser i Anvendelse, kaldes disse
særlige Satser surtaxes.
Differentialtold (s. d.) foreligger, naar der for samme
Vare ved Siden af den almindelig gældende
Sats er fastsat en anden, lavere, til Gunst enten
for bestemte Indførselslande (f. Eks.
Nabolande, egne Kolonier), en bestemt
Indførselsvej (f. Eks. over visse Havne), eller
en hjemlig Næringsvej (f. Eks. Skibsfarten,
idet der kræves, at Varen skal indføres
i Skibe af Indførselslandets Nationalitet).
Ligesom den differentielle Toldbehandling
kan benyttes til Begunstigelse, kan den ogsaa
bringes i Anvendelse som Kampmiddel. Den
kaldes da som Regel Kamptold eller
Retorsionstold, og den moderne Toldpolitik
benytter sig hyppig af denne i Tilfælde, hvor
Hjemlandets Varer i vedkommende fremmede
Land er blevne Genstand for ugunstigere
Behandling end i andre Lande, jfr. for Danmarks
Vedkommende Lov 29. Marts 1924 § 4. Bringes
Retorsionstolden op i en Højde, der i en særlig
Grad vanskeliggør Handelssamkvemmet med
vedkommende Land, taler man om
Toldkrig. Saadanne handelspolitiske Konflikter
forekommer i nyeste Tid ret hyppig.
Da T. er en Form af Forbrugsbeskatningen,
vil den i sidste Instans regelmæssig væltes over
paa Konsumenterne. Hvis dette Skatteformaal
ikke naas, f. Eks. derved at Varen efter T.’s
Erlæggelse atter udføres, kan det fremstille sig
som en Forholdsregel, der tilsiges af en rimelig
og praktisk Handelspolitik, at den af Varen
eller dens Raaprodukter erlagte T. bør
godtgøres Eksportøren; denne Toldgodtgørelse
(s. d.), der ofte benævnes drawback, vil i mange
Tilfælde virke som en Udførselspræmie (s. d.).
For at nyde godt af den maa Eksportøren
selvfølgelig fremlægge en Erklæring gaaende ud
paa, at Varen eller dens Raastof virkelig er
indført, det saakaldte Oprindelsesbevis.
T.’s Historie rækker tilbage i den graa
Oldtid. I det gamle Hellas kendtes —
formentlig ved Overførelse fra Ægypterne og
Fønikerne — saavel Udførsels- som Indførselstold
baade for Transport til Søs og til Lands.
Ogsaa i Rom hørte T. til de ældste regulære
Statsindtægter. Den blev opkrævet i bestemte Havne
(deraf Navnet portoria, egentlig Havneafgifter,
om T.), ved Veje og Broer. Som Regel
udgjorde T. 2 1/2 % (quadragesima) af den
transporterede Vares Værdi. Flere Gange blev T.
ophævet for atter at genindføres; Aar 60 f. Kr. blev
denne Skat saaledes afskaffet i Italien, men
blev atter indført paa ny allerede under Cæsar.
I Kejsertiden udviklede der sig et omfattende
Rigstoldsystem med Anvendelse saavel af
Grænsetold som af forskellige indre
Provinsgrænse- og andre stedlige Afgifter.
Oppebørselen af disse Toldpaalæg var bortforpagtet til
publicani, hvis Udsugelser og vilkaarlige
Fremfærd danner et af de mørkeste Blade i den
romerske Statsforvaltnings Historie. Paa
Justinian’s Tid nævnes (fr. 16 § 7 Dig. XXXIX, 4)
55 Artikler som toldbelagte. Fra Romerriget gik
Toldvæsenet i Arv til den tidlige Middelalders
germaniske Stater. Her gik T. stedse mere over
til at blive lokale Afgifter for Gennemfart eller
Lejde. I det merovingiske Frankrig maatte der
saaledes erlægges T. ved alle folkerigere Steder.
Faste Toldgrænser blev nu gennem mange
Aarhundreder ukendte. De karolingiske
Skyggekonger begyndte at forlene eller bortskænke
Retten til Toldoppebørslerne. Heraf forstod
ikke mindst Kirkens altid forsynlige Tjenere at
skabe sig mangen værdifuld Præbende. I
Lenstiden blev det til Slut Regel over hele
Mellemeuropa og i Italien, at enhver Kronens Vasal
oppebar T. inden for sit Omraade for egen
Regning. En grænseløs Forvirring blev Følgen,
til stort Mén for Vareførsel og Omsætning.
Endelig begyndte de mægtigere Fyrster at
forsøge mere taalelige Tilstande for Handelen
tilvejebragt. I den tyske Kong Karl IV’s »gyldne
Bulle« af 1356 blev saaledes alle ubillige og
unødige Toldsatser forbudte, og Kong Wentzel
lovede 1379 højtidelig ikke at ville bortskænke
ny Toldrettigheder inden for Riget uden
Kurfyrsternes udtrykkelige Tilladelse.
Først da Lensvæsenet var gaaet til Grunde
og de ny Nationalstater dannedes med en
absolutistisk Centralmagt som Kerne, gik T.
efterhaanden atter over til at blive en Højhedsret
og en Indtægtskilde for Kronen. I Frankrig blev
det allerede 1484 paa en Rigsdag i Tours bragt
paa Bane at søge den indenlandske, stedlige T.
afløst af et Grænsetoldsystem, og denne Plan
dukker atter op 1614 uden dog at naa til
Gennemførelse. Dette fandt først Sted — og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
