Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Told - Toldbod - Tolddeklaration - Tolderlund, Hother Hakon Viggo - Toldforening eller Toldunion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun delvis — ved Colbert’s (s. d.) berømte
Edikter af 1664 og 1667. Disse Love er af
epokegørende Betydning i Toldvæsenets
Historie. Ved den første af dem skabtes der af
Frankrigs tolv centrale Provinser et virkeligt
nationalt Toldomraade uden indre
Toldskranker og med samme Tarif udad. Dette Princip
fandt yderligere Udvidelse ved Loven af 1667.
Ved disse Bestræbelser fra Colbert’s Side
ligesom ved Cromwell’s tilsvarende i England var
»Merkantilsystemets« (s. d.) Beskyttelsespolitik
bleven det herskende Statsprincip. Imidlertid
vedblev ikke desto mindre de indre
Toldgrænser mellem en Del af Frankrigs Provinser at
bestaa lige indtil den store Revolution. Først
ved Dekretet af 30. September 1790 skabtes et
fuldstændigt nationalt Toldterritorium. I
Tyskland, hvor for øvrigt 1522 et Forsøg paa at
indføre et nationalt Rigstoldsystem uden Held
var anstillet, vedvarede Splittelsen, idet hver
Stat havde sit Toldvæsen. Ved Tariffen af 1818
naaede man dog i Preussen til ensartede Satser
og Fjernelsen af det gamle Accisevæsen, og fra
1834 forelaa »Toldforeningen« (s. d.), der
omfattede 18 Stater. I Italien ordnedes
Forholdene først ved Helstatens Oprettelse.
Merkantilismens Protektionisme udartede ofte —
saaledes baade i Frankrig og i England — til et
virkeligt og det endog meget omfattende
»Prohibitivsystem« (s. d.). Endnu saa sent som 1815
blev der saaledes i England udstedt Forbud
mod Indførsel af Hvede, saa længe Prisen paa
denne Kornart inden for Landet selv holdt sig
under 80 sh. pr Quarter, paa Rug under 53 sh.
for samme Kvantum (se
anti-cornlaw-league). Disse Beskyttelsessystemets
Udskejelser fremkaldte som deres naturlige Følge den
dybtgaaende Bevægelse, som Richard Cobden
(s. d.) en Menneskealder senere bragte til Sejr
ved Frihandelsprincippernes vældige
Gennembrud. Herom og om Toldlovgivningens senere
Historie i de forskellige Lande maa henvises til
disses Historie samt til Frihandel,
Protektionisme og Toldvæsen med den
der anførte Litteratur.
(K. V. H.). Fr. T.
Toldbod, den gængse Betegnelse for det
Sted, hvor fremmede Varer toldberigtiges og
Toldafgifterne erlægges.
Fr. T.
Tolddeklaration, den Forklaring, som
Skibsføreren ved Ankomsten til Toldstedet afgiver
over Skib og Ladning (norsk: Varefortegnelse).
I den danske Toldforvaltning bruges denne
Betegnelse specielt om en 1845 administrativt
indført Deklaration, der som Regel forelægges den
fra Udlandet indkommende Skibsfører, og
hvori Skibsføreren anfører de toldpligtige
Varer, der medføres i Skibet uden for de af
Toldvæsenet eftersete eller toldforseglede Rum. Med
Postgods, der forsendes fra et Land til et
andet, følger som Regel en T., der specificerer
Forsendelsens Art og Indhold. — Af
handelsstatistiske Hensyn blev der i Toldloven af 5.
Maj 1908 (§ 40) optaget en Bestemmelse,
hvorefter Varemodtagere og Vareafsendere ved
Indførsel fra og Udførsel til Udlandet, saavel
for toldfri som for toldpligtige Varers
Vedkommende, er forpligtede til at meddele
Toldvæsenet Oplysning om de ind- og udførte Varers
Art og Mængde, det Land, hvor de er indkøbte,
eller hvortil de er solgte, samt for de udførte
Varer tillige Oplysning om, hvorvidt disse er
af dansk eller fremmed Oprindelse.
I Henhold til denne Bestemmelse, der findes
optaget i Toldloven af 29. Marts 1924 § 45,
jfr. § 46, anvendes der nu ved
Toldekspeditionerne tillige forskellige statistiske Blanketter,
ligesom der er udarbejdet en omfattende
handelsstatistisk Varefortegnelse.
Fr. T.
Tolderlund, Hother Hakon Viggo,
dansk Forf., f. i Nakskov 2. Decbr 1820, d. i
Kbhvn 9. Apr. 1880, studerede fra 1844—48
Medicin, men blev ved Treaarskrigen, hvori han
deltog som Underlæge, afbrudt i sin
Eksamenslæsning, saa han aldrig blev Kandidat. Efter
at have gjort Lægetjeneste ogsaa under Krigen
1863—64 forestod han en Tid et Institut for
medicinsk og ortopædisk Gymnastik i Aarhus;
1868 fik han jus practicandi, men benyttede sig
kun i ringe Maal deraf; fra 1870—80 levede
han, bortset fra forskellige, til Dels ret
omfattende Udenlandsrejser, endog til Orienten, i
Kbhvn som Forfatter og Oversætter. Blandt de
mange Fortællinger, han dels under sit eget
Navn, dels med Mærket »Dr. H.« udgav i hele
Samlinger eller lod fremkomme i Blade,
Tidsskrifter og Kalendere, er der ikke faa, der kan
læses med Behag; særlig gælder dette om de
Noveller og Livsbilleder, hvortil Emnerne er
tagne fra Sønderjylland: »Synsmandens Pibe«
(»Folkekalender for Danmark«, 1854) o. fl.
Indtrykkene fra sine Rejser gengav han med
Liv og Friskhed og med ikke ringe Vidnesbyrd
om Iagttagelsesevne i »Rejsebilleder«, »Billeder
fra Orienten« og »Fra Syd og Nord«. Nogen
stærkt udpræget Forfatterejendommelighed sad
T. ikke inde med; han gør nærmest Indtryk af
at være Elev af Carl Bernhard (s. d.). Men han
behandlede sine smaa Motiver lige saa
elskværdigt som naturligt og sundt, var ikke blottet for
psykologisk Sans og raadede over Lune.
(S. M.). J. Cl.
Toldforening eller Toldunion er en
Overenskomst mellem flere selvstændige Stater
om en fælles Toldordning, hvorigennem de
udad, lige over for andre Stater, optræder som
toldpolitisk Enhed, altsaa med samme Toldtarif
og ensartet Toldadministration. Fuldstændig
Toldfrihed for indbyrdes udvekslede Varer
mellem de i T. optagne Stater er ingenlunde nogen
nødvendig Forudsætning, om end en gensidig
Hensyntagen dem imellem naturlig let vil gøre
sig gældende. Den hidtil mest kendte T. er den
tyske »Zollverein«, der fik sin historiske
Betydning ikke mindst derved, at den forberedte
Tysklands politiske Rigssammenslutning.
Den tyske T. fremgik af et gennem
Aarhundreder følt Behov efter at komme bort fra
de utaalelige Tilstande, Landets Udstykning i
talrige, ofte mellem hinanden spredte
Smaastater, der ikke blot havde hver sit særegne
Toldsystem, men i mange Tilfælde ogsaa gamle,
nedarvede indre Toldlinier mellem de enkelte
Provinser. Alene Preussen havde saaledes
endnu ved Udgangen af Napoleon-Krigene ikke
mindre end 67 indre Toldlinier. Disse Forhold
ledede til den største Forvirring og dannede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
