- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
566

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toldvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

almindelige Told, og 1621 fastsattes der en
Værditold paa 30 % for alle indførte Varer med
Undtagelse af Raastoffer til Industriens Brug.
Ogsaa paa Vin og fremmed Øl blev der
gentagne Gange lagt Accise. Ved Christian IV’s
Toldrulle af 3. Februar 1625 om »Smaatolden«
(ɔ: al Told med Undtagelse af Heste- og
Øksnetolden) ophævedes forskellige Indførselsforbud,
og der tilstodes Udførselsfrihed for alle i Riget
forarbejdede Manufakturer.
Indførselstoldsatserne varierede fra 2—6 %, ligesom
Udførselstolden var lav. Toldfrihed var indrømmet for
en stor Del industrielle Raaprodukter samt for
saadanne Varer, der maatte anses for
almindelige Livsfornødenheder. Indlændingene var
fritagne for mellemrigsk Told, hvorimod
Fremmede, der foer med Varer mellem Rigerne, skulde
svare Told lige saa fuldt, som om Varerne blev
udførte til Udlandet. De Fremmede maatte
fremdeles erlægge højere Indførsels- og
Udførselstold end Kongens egne Undersaatter. 1643
tvang imidlertid Finansnøden Regeringen til at
give en ny Toldrulle, der betegnede en
forandret økonomisk Politik. Der etableredes Told
mellem de danske Provinser, de bestaaende
Toldsatser blev forhøjede, og Indførselen af
Fødevarer og industrielle Raaprodukter blev
nu beskattet. Ganske vist maatte Regeringen af
Hensyn til den Modstand, de ny Bestemmelser
mødte i Landet, samme Aar ophæve
Forhøjelserne paa Kornvarerne, men de øvrige
Bestemmelser blev dog opretholdte. Ogsaa den
maritime Transittold, som Kongen opkrævede paa
Elben og i Sundet, var i denne Periode bleven
betydelig forhøjet.

Medens de nævnte Bestemmelser væsentlig
havde omhandlet selve Tarifferne, indeholder
Ordinansen af 12. Jan. 1632 en Række
Forskrifter om Varernes Fortoldning,
Oppebørslerne, Bogføringen og Kontrollen med
Regnskaberne.

Om end de merkantilistiske Principper, der
i henved halvandet Aarhundrede skulde blive
de herskende i dansk Toldlovgivning,
ingenlunde havde været fremmede for den ældre
Toldlovgivning, fik de dog først deres egentlige
Anerkendelse i Toldrullen af 13. Aug.
1651
, der betegner et Mærkepunkt i T.’s
Historie. Det var nemlig Hensigten med denne
Toldrulle at nedsætte Tolden paa de fremmede
Raastoffer, som fandt Anvendelse i den
indenlandske Industri, og Udførselstolden for de i
Danmark producerede Varer samt at forhøje
Tolden paa saadanne fremmede Varer, der
ogsaa var Genstand for Produktionen her. De
Grundsætninger, som var nedlagte i Toldrullen
af 1651, træder endnu stærkere frem i Christian
V’s vigtige Toldrulle af 1672 og i den reviderede
Toldrulle af 1683, der indeholder en Række
Forbud mod Ind- og Udførselen af vigtige
Varer.

Den Toldforordning, der blev udstedt af
Christian V 21. Marts 1691 og i det
væsentlige forblev gældende i henved 40 Aar, kom dog
til at betyde en midlertidig Standsning i
Merkantilismens videre Gang gennem
Toldlovgivningen. Forordningens Satser er nemlig ikke
alene forholdsvis moderate, men de
mangfoldige ældre Forbud er tillige blevne ophævede.
Denne midlertidige Standsning skyldtes næppe
forandrede Synspunkter hos Regeringen, men
det var Hensynet til Nederlandene, der havde
gjort sig gældende. Disse vilde nemlig ikke
finde sig i de danske Indførselsforbud saa lidt
som i de Bestemmelser i de ældre
Toldforordninger, hvorved deres Skibe var udelukkede fra
den dansk-norske Indenrigshandel, og hvorefter
der skulde erlægges firdobbelt Told for alle
Varer, der ikke var hjemtagne direkte »fra
første Haand« til Danmark og Norge.
Nederlandene havde derfor begyndt at forhøje
Indførselstolden paa danske og norske Varer, og
det begyndte at se truende ud for den vigtige
Udførsel af danske Øksne og norsk Trælast til
Nederlandene. Under disse Omstændigheder
maatte Regeringen i Danmark ved en 1688 med
Nederlandene afsluttet Traktat foreløbig
ophæve alle Indførselsforbudene, Bestemmelsen
om den 4-dobbelte Told samt Forbudet mod de
nederlandske Skibes indenrigske og
mellemrigske Fart. Dette nødtvungne Brud med
Forbudssystemet havde fundet sit Udtryk i den
1691 emanerede Toldforordning. Den bratte
Overgang kunde ikke virke heldig for de
indenlandske Industrier; særlig Silkeindustrien blev
hemmet derved.

Der knyttede sig i fiskal Henseende en ulige
større Interesse til Konsumtionen end til
Tolden i denne Periode. Konsumtionen
indførtes 1660 i Danmark, hvor den omordnedes 1671
og 1672. Ved Forordningen af 13. Oktbr 1688
blev de tidligere Afgifter delvis forhøjede,
ligesom Salt, Tobak, Vin og »alle Slags udtappende
Vahre«, der hidtil havde været afgiftsfri, nu
blev satte i Konsumtionsafgift. Hovedlovbudet
blev dog den af Frederik IV under 31. Decbr
1700 udstedte »Forordning om Konsumtionens
Oppebørsel i Danmark«, der omhandler de
forskellige Afgifter, deriblandt
Konsumtionsafgiften af de Varer, som indførtes i Byerne til
Forblivelse, Afgifterne af Vin, Brændevin, Salt
og Tobak, Formalingsafgiften,
Kopulationspengene og Folkeskatten paa Landet og i
Købstæderne.

Baade Told og Konsumtion var i Perioden c.
1690—1780 hyppigt bortforpagtet til Private eller
til Byerne selv. Saaledes forpagtede Edv. Kruse
1692 Tolden, Strømtolden ved Nyborg og
Fredericia, Lastepengene, den kjøbenhavnske
Konsumtion samt Konsumtionen af Vin, Salt og
Tobak i hele Danmark. Han skulde derfor
svare 310000 Rdl. om Aaret samt en Andel af
Overskuddet og overtage Lønningerne til T.
1706 nævnes Told og Konsumtion i Kbhvn som
bortforpagtet for 274000 Rdlr. I hele Perioden
1731—1746 indbragte Konsumtionen i Kbhvn og
de danske Købstæder gennemsnitlig 345818 Rdlr
aarlig deraf gennemsnitlig 213972 Rdlr i Kbhvn.

Ved Regeringsforandringen 1660 var
Bestyrelsen af T. bleven henlagt til et
Skatkammerkollegium, der bestod af en Skatmester samt
tre adelige og fire borgerlige Assessorer. Dette
Kollegium omdannedes 1679 til
Rentekammerkollegiet samtidig med, at der oprettedes et
Embede som Rentemester (fra 1684:
Overrentemester og 1692: Direktør). Dette Embede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free