Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 574 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toldvæsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overtoldinspektør, under hvilken fungerer 4
Toldinspektører, deraf een ved Kjøbenhavns
Frihavn. Dette Toldsted omfatter 15
Regnskabskontorer, hvoraf et enkelt,
Toldkassererkontoret, f. T. har over 36 Mill. Kr aarligt i
Oppebørseler. Ved Provinstoldstederne er
Administrationsforholdene indbyrdes afvigende.
I Helsingør, Odense, Aalborg, Aarhus, Randers,
og Horsens bestyres Toldopsynsforretningerne
af Toldinspektører, Regnskabsvæsenet
af Toldkasserere. Ved de øvrige
Provinstoldsteder er Bestyrelsen af Toldstedet som
Regel underlagt en Toldforvalter, der
saaledes er Chef saavel for Opsyns- som
Regnskabsvæsenet. Ved Ledelsen af
Toldopsynsforretningerne ved de større Toldsteder bistaas
Chefen som Regel af een eller flere
Toldkontrolører. En særlig Ordning gælder
for Bornholm, der udgør et Toldinspektorat
med Oppebørselskontrolører ved hvert af Øens
6 Toldsteder. De øvrige Funktionærer, der er
knyttede til Toldopsynet, benævnes
Toldasassistenter, Medhjælpere,
Kontorister, Vagtmestre,
Toldbetjente, alt efter Tjenestens nærmere Beskaffenhed.
I 1926 omfattede den danske Toldetat c. 1750
Embeds- og Bestillingsmænd (derunder 670
Assistenter, 92 Medhjælpere og 56 Elever.
Udgifterne til det danske T. er paa
Finanslovforslaget 1926—27 budgetteret saaledes:

Departementet for Told- og Forbrugsafgifter	222396	Kr.
Toldrevisionsdepartementet	414680	—
Det almindelige Toldvæsen	12068347	—
Grænsegendarmeriet	1803492	—

Indtægterne gennem Toldvæsenet er ligeledes
for 1926—27 budgetteret saaledes paa
Finanslovforslaget:

A.	Toldafgifter:
	1.	Indførselstold	81500000	Kr.
		Godtgørelse af Indførselstold	4500000	-	77000000	Kr.
	2. Pakhusleje				150000	-
	3. Leje af Frilagre				200000	-
	4. Toldbodarbejdspenge				350000	-
	5. Andre Indtægter				650000	-	78350000	Kr.
B.	1. Spiritusafgift				4000000	Kr.
		Godtgørelse af Spiritusafgift:
		for denatureret Spiritus	2525000	Kr.
		- udført —	125000	-	2650000	-	1350000	-
	2. Tillægsafgift paa Spiritus						32000000	-
C.	Ølskat						30000000	-
D.	Afgift af indenlandsk Tilvirkning af Roesukker				6000000	Kr.
	Godtgørelse for Sukker og Sirup				1200000	-	4800000	-
E.	Afgift af Cigarer, Cigaretter m. m. samt paa Dyrkning af Tobak						22000000	-
F.	Stempelafgift af Spillekort						400000	-
G.	Afgift af indenlandsk Vin, Cider o. desl.						700000	-
H.	Afgift paa Omsætningen i Kafeer, Restaurationer m. m.						20000000	-
I.	Omsætningsafgift af Chokolade og Sukkervarer m. m.						11500000	-
	Hertil kommer endvidere under Afsnittet Gebyrer, Sportler, Kendelser etc.:
Kendelser af Handelsrejsende							700000	-
Konsulatafgift							283000	-
Skibsmaalingsafgift							7000	-
Gebyr for Tobakskort							32000	-
— - Legitimationskort (Sukkerkort)							23000	-

Omsætningsafgiften af Motorkøretøjer er
under Hensyn til det i Tiden fra 1. Aug. 1924 til
31. Juli 1925 indgaaede Beløb for Finansaaret
1926—27 anslaaet til 6,5 Mill. Kr.

Forbrugsafgifterne efter Valutaloven er
under Hensyn til de i Halvaaret 1. Jan.—30. Juni
1925 indgaaede Beløb, samt til, at
Valutaydelsen af Pelsværk, Silke og Vin skulde ophøre
med Udgangen af December Maaned 1926, ansat
til 3,4 Mill. Kr. (jfr. dog nu Lov af 23. Decbr
1926).

Som i de andre skandinaviske Lande gaar
Anvendelsen af T. ogsaa i Norge mindst lige
saa langt tilbage i Tiden som den skrevne
Historie. I dette Land paalagde allerede Harald
Haarfagre en saakaldt »Landøre« (landaurar),
der svarede til de mellemeuropæiske
Transitafgifter og navnlig til den frankiske
Udførselstold. Den var en Afgift til Kongen, for at han
ikke skulde gøre sit farbann (Forbud mod
Skibsfart til og fra Landet) gældende, og blev
afkrævet baade Ind- og Udlændinge. Riget og
dets Skatlande (Kolonier) udgjorde et
Landøreomraade. Da Island 1262—64 blev
indlemmet i Norge, faldt Landøren bort. I alt Fald fra
13. Aarh. kendtes i Norge en Ind- og
Udførselstold, der blev benævnt tollr (teloneum) og
blev afkrævet Udlændinge som en
Markedsafgift, der nærmest havde en fiskal Karakter.
Før 1300 gjaldt Indførselstolden kun Korn og
»andre tunge Varer«, medens Udførselstold
alene var lagt paa Sild. Korntolden blev 1294
fastsat til et Skippund Korn eller Mel pr Skib;
Sildetolden havde fra gammel Tid af været
ydet med en rund Sum pr Skib (»Koggetold«),
men blev ved en Række Privilegier for
Bremen, Hamburg og Kampen under Erik
Magnussøn og Haakon V bestemt til en fast

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>