Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toldvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lokale Afgifter har det hele Land stedse
udgjort et eneste Toldomraade.
Siden Christian IV’s Tid havde
Toldindtægterne for begrænsede Distrikter (Toldsteder) i
Norge hyppig været Genstand for
Bortforpagtning. Om en almindelig saadan, omfattende det
hele Land eller større Dele deraf, blev der
først Tale, da Toldopkrævningen i Norge (og
Danmark) ved kgl. aabent Brev af 22. Marts
1670 blev udbudt til privat Overtagelse efter
Anbud. Til at begynde med ledede dette kun
til, at Udførselstolden for Trælast og
Tiende for enkelte Toldsteders Vedkommende
blev bortforpagtet. Den tilstræbte
omfangsrige Bortforpagtning kom ikke i Stand, før
den nordenfjeldske Told samt Trælast- og
Tjæretiende, Vrag, Lastepenge og Accise,
med eet Ord alt, hvad der efter
Toldanordn. af 22. Marts 1691 tilflød
»Particulaircassen« ɔ: Kongens Civilliste, ved Kontrakt af
30. Juni samme Aar blev bortforpagtet til
Kommerceraad, Toldforvalter Henrik Rye og
Kommercedirektør Jørgen Thormøhlen. Denne
Kontrakt fornyedes indtil Udgangen af 1697, og i
disse Aar erlagde Forpagterne gennemsnitlig c.
80000 Rdl. aarlig. 1698—1700 overtog Rye
Forpagtningen alene mod at erlægge 70000 Rdl.
aarlig som Minimum af Intraderne, dog
saaledes, at der af det, som yderligere maatte
udbringes, skulde tilfalde Rye 10 % og Staten 90
%, efter at alle Udgifter var dækkede. 1701—07
havde Kommerceraad Hans Schreuder
Forpagtningen for en Sum af 85000 Rdl. aarlig,
1708—09 Johann Garmann og Herman Treskow for en
aarlig Afgift for Bergens Stift af 74000 og for
Trondhjems af 46000 Rdl. I den følgende Tid
frembyder Toldadministrationen et yderst
forvirret Billede; snart var Tolden bortforpagtet,
snart gik den direkte til Statskassen. 1721 var
Udførselstolden for sidste Gang bortforpagtet,
medens Indførselstolden ogsaa senere flere
Gange med Afbrydelser blev overtaget af
højestbydende, saaledes den bergenske Told for
Tidsrummet 1736—46 af et Interessentskab,
bestaaende af Stadshauptmand K. Geelmuyden og 16
andre af Byens Borgere mod en aarlig Afgift
af 46000 Rdl., hvorefter den for en Del Aar
faldt tilbage til Administrationen. Da en saadan
Kontrakt udløb 1764, blev Toldindtægterne i
Bergen definitivt overtagne af Staten. I
Trondhjem, hvor de siden 1749 havde været
overdragede forskellige Interessentskaber, skete
dette fra 1777. Ogsaa i det søndenfjeldske
Norge var Toldforpagtning i 18. Aarhundredes
første Halvdel hyppig bragt i Anvendelse. Den
første almindelige Bortforpagtning af samtlige
Toldintrader i denne Landsdel fandt Sted ved
en Kontrakt af 14. April 1703, som til
Generaltoldforvalter Gjord Andersen overlod den halve
Indførselstold af alle Varer, Tobak undtaget,
mod et garanteret Minimum af 12000 Rdl. og
en Ottendedel af Udførselstolden mod et
Minimum af 17500 Rdl., saaledes, at hvis den første
oversteg 24000 Rdl., skulde han have Halvdelen
af det overskydende, og hvis den sidste
udbragte mere end 140000 Rdl., skulde han have
10 % af de første 10000 Rdl. og 5 % af Resten.
Kontrakten skulde gælde indtil 1709, men
Forpagteren fratraadte den 1706, saa den var
formentlig ufordelagtig for ham. Ogsaa senere kom
Systemet til Anvendelse for denne Del af
Landet, saaledes uafbrudt fra 1750 til 1776, i
hvilket sidstnævnte Aar al Toldforpagtning, ved en
kgl. Resol. af 1. Aug., fremtidig blev ophævet
i Norge. Efter dens Ophør blev der som
øverste Administrator ansat en Generaltoldforvalter
fra 1765 i Bergen, fra 1777 en
Generaltolddirektør i Trondhjem, medens de herhenhørende
Embedsforretninger i de to sydlige Stifter blev
lagt ind under Stiftamtmandsembederne. Disse
Embedsposter inddroges imidlertid snart,
nemlig for Akershus 1784, for Kristiansand kort
efter, for Bergen 1793 og for Trondhjem 1800.
Siden blev der ingen andre Melleminstanser
mellem Toldkamrene og Overadministrationen
i Kbhvn end Amtmændene, hvis Befatning med
T. dog indskrænkede sig til et lemfældigt
Tilsyn.
Da Norge 1814 blev skilt fra Danmark, var
dets T. i alle væsentlige Forhold bragt i
Overensstemmelse med dette Lands. Den meget
liberale »Forordning om Tolden og
Købstadkonsumtionen i Danmark og Norge« af 1. Febr
1797 blev saaledes det atter selvstændige
Norges første Toldlov og Udgangspunktet for dets
toldpolitiske Udvikling i den følgende Tid. Den
afløstes vistnok af den provisoriske Anordning
af 7. Decbr 1818, men denne brød ikke paa
noget Punkt med Principperne af 1797.
Systemet i denne Forordning blev, at alle Varer
paa faa Undtagelser nær kunde indføres til og
udføres fra Riget; af de gamle Forbud blev der
intet af Betydning tilbage. Indførselstolden
vedblev at være forholdsvis moderat, fra 10—25
% af Værdien, medens der for en Del
Udførselsartikler, navnlig Naturprodukter og
Raamaterialer, blev fastsat en temmelig høj
Udførselstold. Ved Siden heraf blev der
fremdeles krævet Konsumtionsafgifter af en Del
inden for Landet producerede og forbrugte
Varer, særlig Levnedsmidler, samt en ringe
Afgift af Transitgods ved dets Genudførsel.
Ikke ubetydelige Afgifter blev derimod under
Navn af Lastepenge og Fyrafgift at erlægge af
Skibe, som ankom fra eller afgik til Udlandet.
I disse Grundsætninger indtraadte der heller
ikke ved Anordning af 28. Aug. 1821
nævneværdige Forandringer; denne Lov indførte for
øvrigt den under de dengang herskende
Pengeforhold vigtige Bestemmelse, at Tolden for
Eftertiden skulde betales i Sølv.
Den ny Forfatning paabød, at Stortinget hvert
3. Aar skulde revidere Toldtariffen. Dette
Paabud blev imidlertid ikke efterkommet før 1824.
Den første Menneskealder efter Adskillelsen
var i økonomisk Henseende en overordentlig
vanskelig Periode, og navnlig var de finansielle
Forhold trykkede i 1820’ernes Begyndelse. For
at raade Bod paa Statskassens Nød vedtog
Stortinget 1824 en Række Toldforhøjelser.
Denne Omlægning af Toldpolitikken, der tillige
tog Sigte paa at ophjælpe den indenlandske
Produktion — det endnu paa
Lavsorganisationen hvilende Haandværk og en yderst
kapitalfattig og svag Industri — blev fortsat paa
Stortinget 1827, der dog til Gengæld lettede den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
