Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toldvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indenrigske Vareomsætning ved at ophæve
Konsumtionsafgiften (se Accise) og
Udførselen ved at nedsætte til det halve
Udførselstolden paa flere vigtige Artikler. En egentlig
protektionistisk Tendens fik dog først bestemt
Udslag paa Stortingene 1830 og 1833, som
vedtog en Række Toldforhøjelser for
Haandværksarbejder og Industriprodukter, hvorved
Beskyttelsen for talrige Varesorter bragtes op i 30 %,
enkelte i 50 % af Værdien. I Princippet blev
dette System, talrige successive Lempninger til
Trods, raadende indtil 1860. Reaktionen mod
den saaledes efterhaanden kraftige
Protektionisme gjorde sig imidlertid snart gældende; thi
allerede paa Stortinget 1836 viser der sig Tegn
til et begyndende Omslag, der ikke mindst
skyldtes den unge A. M. Schweigaard (s. d.),
hvis Indlæg for Frihandelens Grundsætninger
blev banebrydende.
Omslaget træder, ogsaa under Indflydelse af
den Cobden’ske Bevægelse, stærkere frem inden
for den under 23. Novbr 1839 nedsatte kgl.
Toldkommission. Denne underkastede for
første Gang siden 1814 Tariffen en Bearbejdelse i
dens Helhed, idet den havde for Øje, at
Konsumenternes Interesser burde tilgodeses i højere
Grad, end hidtil var Tilfældet. Ud fra dette
Synspunkt foreslog den en Række Nedsættelser,
hvoraf en Del foreløbig blev vedtagne allerede
af Stortinget 1842, som ogsaa helt ophævede
Transittolden, medens videregaaende og mere
principfaste Nedslag blev gennemførte ved den
af det følgende Storting (1845) frembragte
Toldlov af 20. Septbr 1845. Indførselstolden for
Raastoffer blev ved denne enten helt ophævet
eller nedsat til 10 % eller derunder, medens
den for færdige Produkter ikke kom til at
overstige 25 % af Værdien. Atter 1848 foreslog
Regeringen adskillige Toldnedsættelser, der dog
i de fleste Tilfælde ikke vandt Bifald i
Stortinget. Men fra 1851 tager
Frihandelsbevægelsen ny Fart, og saavel det Aars Storting som
Samlingerne 1854 og 1857 foretog en Række
Toldændringer, der afgav Grundlaget for den
efterfølgende Menneskealders Omlægning af
Toldbeskatningen fra Landbrugs- og
Industriprodukter til de store »Kasseartikler«: Tolden
paa Korn, Kød, Smør, Flæsk, Bomulds- og
Linvarer, Metalvarer o. a. blev nedsat, paa Kaffe,
Sukker og Tobak forhøjet.
Det afgørende Brud med
Beskyttelsespolitikkens Grundsætninger fik Udtryk i den under 8.
Juni 1858 nedsatte kgl. Tarifkommissions
Indstilling, fremlagt for Stortinget 1860. Den
betegner Frihandelens Sejr i Norge. Dens
Udgangspunkt og Forslag var, at Tolden
principielt ikke sættes højere, end Hensynet til
Finanserne kræver; som Princip for
Toldbeskatningen opstiller den Toldfrihed eller lav Told
paa Raastoffer, lav Told paa de almindeligste
Næringsmidler og Livsfornødenheder, højere
Told paa andre Husholdningsartikler,
Haandværks- og Industriprodukter og høj, rent fiskal
Told paa dertil egnede Varer, som ikke
frembringes inden for Landet (»Kasseartikler«). Ud
fra disse Grundsætninger anbefalede
Kommissionen en Række Nedsættelser og Forhøjelser
i Toldtariffen. Disse blev gennemgaaende
tiltraadte af Stortingene 1860 og 1863, i hvilket
sidste Aar blandt andet Told paa levende Dyr,
Kød og Flæsk blev helt ophævet. Den 1865 med
Frankrig afsluttede Handelstraktat medførte,
at Tolden paa en Mængde Haandværks- og
Fabriksvarer, ogsaa saadanne, der nu i større
Udstrækning tilvirkedes inden for Landet selv,
blev nedsat. Men man standsede ikke hermed.
Stortinget 1869 vedtog, foruden en Del
yderligere Nedsættelser i Tolden for Tekstilvarer,
en Afknapning i Korntolden, der bragte denne
ned til en Ubetydelighed. Denne Politik blev
fortsat ogsaa i 1870’erne. Ved disse talrige
Toldforandringer tabte Tariffen efterhaanden
sin protektionistiske Karakter, om der end
ingen Sinde blev Tale om en konsekvent
Gennemførelse af Frihandel i engelsk Forstand,
idet en Del beskyttende Satser aldrig blev helt
afskaffede. Det eneste Land, lige over for
hvilket en fuldstændig Frihandel blev praktiseret,
var Sverige; ved Loven om Norges og Sveriges
gensidige Handel og Søfart af 11. April 1874
blev Vareomsætningen mellem de to Lande
fritagen for omtrent ethvert Baand, idet Tolden
blev begrænset til enkelte fiskale Artikler. 1874
blev der ogsaa nedsat en kgl. Tarifkommission,
hvis Indstilling af 1876 enstemmig sluttede sig
til Frihandelsprincipperne.
De blomstrende Tider i 1870’ernes Begyndelse
afløstes imidlertid af Depressionen mod deres
Slutning. Dette fremkaldte en protektionistisk
Bevægelse, der 1879 ledede til Nedsættelsen af
en kgl. Kommission til Toldtariffens Revision.
Dens Flertal, 8 Medlemmer, fastholdt
Frihandelsprincippet, medens 7 Medlemmer bragte i
Forslag en moderat Beskyttelse af Industri og
Haandværk. Et Kompromis medførte, at
Stortinget vedtog en Del mindre Forhøjelser.
Saaledes forøgede man 1883 Tolden paa Kornvarer en
Smule, og 1886 indførtes Told paa Grønsager.
1887 blev atter en Kommission opnævnt; ogsaa
i denne, hvis Indstilling forelaa 1889, stod der
8 Frihandlere mod 7 Beskyttelsesmænd. I
Tiden 1888 til 1896 blev der saa foretaget en
Række spredte Forandringer i Tariffen i
beskyttelsesvenlig Retning, navnlig for
Haandværksartikler og enkelte Landbrugsprodukter,
som Ost, Smør og urøgede Skinker. Samtidig
lettedes Tolden for enkelte Kasseartikler;
saaledes blev Kaffetolden 1890 nedsat fra 40 til 30
Øre pr kg og Tolden paa Sirup helt ophævet,
Sukkertolden 1891 og 1892 successivt nedsat fra
40 til 20 Øre pr kg, og Tolden paa Lysolier, der
1891 blev nedsat fra 10 til 5 Øre pr kg, blev
1892 helt frigiven. Endvidere blev
Udførselstolden for Fiskevarer ophævet 1888 og for Salt
og Trælast 1893, ligesom Skibsafgifterne for
udgaaende Fartøjer blev nedsatte 1890.
Sveriges Opsigelse af Mellemrigsloven til
Udløb 12. Juli 1897 gav den protektionistiske
Strømning et stærkt Fremstød. Den fri
Varetilførsel fra Norge var de svenske
Protektionister en Torn i Øjet, og da partielle Revisioner
1887 og 1890 til Fordel for svensk Industri ikke
formaaede at tilfredsstille dem, bevirkede de
1895 det skæbnesvangre handelspolitiske Brud,
der i sine Følger fik medbestemmende
Betydning for det følgende Tiaars unionelle Politik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
