Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toldvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med Mellemrigsloven faldt ogsaa en væsentlig
Hindring for den protektionistiske Bevægelses
fortsatte Udvikling i Norge. Navnlig bragte
Opsigelsen Vand paa Agrarernes Mølle. De
krævede Beskyttelsestold paa Landbrugsprodukter,
navnlig levende Dyr, Kød og Flæsk, for at gaa
med til en eventuel ny Mellemrigslov; men da
Svenskerne ikke vilde gaa med hertil,
strandede de indledende Forhandlinger om en ny
saadan Lov. Imidlertid benyttede Stortinget 1.
Juli 1896 det gunstige Øjeblik til at nedsætte
en parlamentarisk Kommission til — som det
hed i Kommissoriet — »at udarbejde Udkast til
en ny Toldtarif, bygget paa Differentialsystemet
og tilsigtende Beskyttelse for vore Næringsveje«.
I Henhold til dette Mandat fremlagde
Kommissionen for Stortinget 1897 en overvejende
protektionistisk Tarif med Minimal- og
Maksimalsatser, der ogsaa i omtrent uforandret
Skikkelse blev vedtagen og fra 7. August samme
Aar traadte i Kraft. Satserne var imidlertid,
om de end for enkelte Artikler, ogsaa uden for
de egentlige Luksusvarer, gik op til 1/3 af
Værdien, i det store og hele moderate, for
Halvfabrikata saaledes 5 à 10 % af Værdien, for
saa vidt de da overhovedet blev toldbelagte,
for Landbrugsprodukter undtagen Kornvarer,
som dels var toldfri, dels belagte med en meget
lav Told, 10—30 % af Værdien og for færdige
Industri- og Haandværksprodukter 15—30 %
af Værdien. Den saaledes istandbragte
Beskyttelsestarif var imidlertid ujævn i sine Satser og
tilfredsstillede ingenlunde den stedse stærkere
protektionistiske Bevægelse, hverken blandt
Landbrugets eller Industriens og Haandværkets
Mænd. Der blev derfor — til Dels ogsaa under
Trykket af de øgede Krav til Statsindtægter,
som Landets finansielle Stilling i Aarene
nærmest efter Aarhundredskiftet affødte — rejst
Krav paa en mere »systematisk
sammenhængende Beskyttelse«. Dette Krav imødekom
Administrationen ved Nedsættelsen, under 5.
Septbr 1903, af en departemental
Toldtarifkomité med Hypotekbankdirektør (fra 1906:
Rigsarkivar) E. Hertzberg som Formand.
Allerede 18. Aug. 1904 kunde Komiteen afgive sin
Indstilling, ledsaget af en Betænkning, der var
et monumentalt Arbejde i sin Art. Dens
Forslag bibeholdt Differentialsystemet og
udjævnede Toldsatserne opad, saaledes at man
derigennem fik en »systematisk« og nogenlunde
ligelig beregnet Beskyttelse. Med enkelte af
Stortinget foretagne Ændringer blev denne
Tarif sat i Kraft i de 5 sydlige Stifter fra 8. og
for Tromsø Stift fra 11. August 1905.
I Efterkrigstiden blev der i Norge
fastsat forskellige midlertidige Toldtillæg. Fra den
9. Febr 1923 blev der saaledes opkrævet et
midlertidigt Tillæg af 20 %, dog undtaget
Kaffe, Sukker og traktatbundne Varer
(derunder Brændevin og Vin). Tillægget forhøjedes
fra 11. Juni 1923 til 33 1/3 % (Kaffe og Sukker
10 %). Sluttelig indtraadte fra den 3. Decbr
1923 den saakaldte »Guldtold«, hvorefter
Tolden med Tillæg for de Varer, som svarede
Kvantitetstold — enkelte Varer dog undtagne —,
skulde beregnes efter Kronens Guldværdi. Dette
repræsenterede for Tiden fra 3. Decbr 1923 til
26. Febr 1924 et Tillæg af 79 %, fra 27. Febr
1924: 90 %, fra 3. Decbr 1924: 80 % og fra
16. April 1925: 70 %. For Kaffe og Sukker var
der fastsat et fast Tillæg paa 60 %. En
Oversigt over de tidligere og nugældende Toldsatser
for de i fiskal Henseende vigtigste Varer findes
senest i »Statistisk Aarbog for Kongeriget
Norge« 1925.
For Finansaaret April 1924—Marts 1925 var
de samlede norske Toldindtægter 124,8 Mill. Kr
mod 106,9 Mill. Kr i Finansaaret 1923—24.
Administrationen af det norske T. er som
Følge af den historiske Udvikling nærbeslægtet
med den danske, om end med enkelte
Afvigelser, f. Eks. med 10 Distrikts-Toldinspektører (i
Danmark derimod 3 Overtoldinspektører). Den
centrale Administration er i Virkeligheden ikke
forandret organisationsmæssigt, men kun
udvidet siden 1814. Saavel indenfor T. som
indenfor Handelsstanden har der i en længere
Norges Toldintrader for de vigtigste Toldartikler har i Aarene 1920—23 været følgende:
| Nr | Toldartikler | 1920 1000 Kr | 1921 1000 Kr | 1922 1000 Kr | 1923 1000 Kr |
| 1. | Kød, urøget | 1530 | 1324 | 3015 | 3070 |
| 2. | Flæsk, urøget | 585 | 842 | 1077 | 1696 |
| 3. | Andre Madvarer af Dyr | 2408 | 2197 | 2710 | 3693 |
| 4. | Malt | 677 | 622 | 581 | 586 |
| 5. | Andre Kornvarer m. v. | 374 | 131 | 196 | 243 |
| 6. | Frugter, Grønsager m. v. | 3202 | 4715 | 6452 | 5960 |
| 7. | Kaffe | 5233 | 4651 | 6403 | 4912 |
| 8. | Te | 216 | 152 | 203 | 273 |
| 9. | Sukker, alle Slags | 13611 | 9945 | 14787 | 10811 |
| 10. | Tobak, alle Slags | 10269 | 6981 | 6385 | 8156 |
| 11. | Andre Kolonialvarer | 1978 | 1090 | 1550 | 3181 |
| 12. | Brændevin og Spiritus | 1667 | 1724 | 2044 | 2507 |
| 13. | Vin | 7062 | 3595 | 3423 | 2012 |
| 14. | Manufakturvarer | 16815 | 5590 | 12274 | 19127 |
| 15. | Arbejder af Skind | 1371 | 1145 | 2022 | 3509 |
| 16. | Metaller i Arbejde | 4762 | 2398 | 2713 | 3757 |
| 17. | Maskiner, alle Slags | 6471 | 4167 | 2276 | 2726 |
| 18. | Automobiler og andet Vognmagerarbejde | 5831 | 1378 | 1288 | 2999 |
| Tilsammen | 84062 | 52647 | 69399 | 79218 | |
| Den hele Indførselstold i 1000 Kr | 102841 | 59708 | 76147 | 99795 | |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
