Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toledo (U. S. A. - Tolen - Tolentino - Tolerance - Tolerance, teknisk - tolerant - Tolero - Tolga (Herred) - Tolga (se Talgø)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Jernmalm. Af industrielle Virksomheder
nævnes Jernstøberier, Jernvalseværker,
Fabrikation af Lokomotiver, Jernbanevogne, Plove
og Automobiler, endvidere Skibsbyggerier,
Maskinfabrikker og Glasværker. — Egnen om
nedre Maumee var en Tid lang omstridt mellem
Michigan og Ohio, idet man fra begge Sider
forudsaa T.’s store Betydning som
Samfærdselsknudepunkt. Den saakaldte »T.-Krig«, der
nær havde faaet en blodig Karakter, endte
først, da Grænsen mellem de to Stater blev
fastlagt i 1836. T.’s Indbyggerantal var i 1850
endnu kun 3850, men er siden vokset hurtigt og
stadigt.
(H. P. S.). G. Ht.
Tolen [’to.£ə(n)] (Tholen), lav og flad Ø,
tilhørende nederlandske Prov. Zeeland, ligger mellem
Scheldes østlige Mundingsarm og Krammer og
har et Areal af 123 km2 med (1920) 3121 Indb.
T. bestod indtil 13. Aarhundrede af en
Uendelighed af Smaaøer, der senere blev kunstig
forenede. Store Oversvømmelser hærgede Øen 1825
og 12. Marts 1906. Der findes 6 Landsbyer,
blandt hvilke Byen T. har (1920) 2613 Indb.
(Joh. F.). M. H-n.
Tolentino, By i Mellemitalien, Provins
Macerata, ligger 17 km SV. f. Macerata paa
venstre Bred af Chienti og ved Banelinien Porto
Civitanova—Fabriano. (1911) 13160 Indb. T. har
en gammel Basilikakirke, et Raadhus med
Oldsagssamling samt et Palazzo Gentiloni, hvor
man opbevarer en Samling Vaaben og
Smykker, der stammer fra 6. til 4. Aarhundrede f.
Kr. og er fundne i den om T. liggende picenske
Nekropol. I Febr 1797 sluttede Bonaparte i T.
den Overenskomst med Paven, ifølge hvilken
denne bl. a. afstod Avignon til Frankrig. I Juni
1815 blev Kong Joachim Murat af Neapel ved
T. slaaet af Østerrigerne.
(H. P. S.). C. A.
Tolerance [-’raŋsə] (af tolerare, taale)
betegner Taalsomhed over for andres afvigende
Anskuelser, især i religiøs Henseende. Ordet
er oprindelig brugt i retslig Forstand, idet der
var Tale om at give anderledes tænkende fuld
Frihed. Det er først i Oplysningstiden, at denne
Tanke med fuld Kraft er bleven gjort gældende.
Den engelske Filosof Locke skrev Letter on
Toleration 1685; men fornemmelig ved de
franske Encyklopædister vandt Tanken om
Trosfrihed Tilhængere i Europa. Det var under
saadan Paavirkning, at Frederik II af Preussen
udtalte: »i mit Land kan enhver blive salig
efter sin Façon«. 1781 kom Kejser Josef II’s
Toleranceedikt, og endelig ved den franske
Revolution blev la liberté de tous les cultes
proklameret mellem Menneskerettighederne.
Den katolske Kirke har stadig afvist
Toleranceprincippet; saaledes i Pius IX’s Encyklika af 8.
Decbr 1864 og tilhørende Syllabus. Ellers kan
det vel betragtes som almindelig anerkendt, at
det er en Pligt for den, der selv har en
Overbevisning, at anerkende andres. Dette er ikke
Tegn paa Ligegyldighed; det er Udtryk for en
saadan Forstaaelse af andre, der særlig maa
kunne ventes af Kristendommen som
Kærlighedens Religion. (Litt.: S. Heegaard, »Om
Intolerance«).
F. C. K.
Tolerance [-’raŋsə], teknisk, det Spillerum,
der tillades fra en opgivet Normal, enten i
Vægt eller Dimension, uden at Genstanden
bliver uantagelig. Oftest tillades en vis T. saavel
over som under Normalen. T.’s Størrelse
retter sig selvfølgelig i højeste Grad efter
Genstandens Art, Beskaffenhed og Opgave. Medens
f. Eks. for Træarbejde i mange Tilfælde 1/8" (c.
3,5 mm) kan være en passende T., kan man
nu ved finere Maskindele, Kanoner o. s. v.
finde opstillet T. paa 0,01 mm og derunder.
Ganske i Almindelighed gælder det, at med de
forbedrede Værktøjsmaskiner er T. gaaet
ned. Se endvidere Lære, Møntvæsen.
(F. W.). D. H. B.
tolerant (lat.-fransk), taalsom, fordragelig;
tolerere, taale, finde sig i.
Tolero, se Sacco.
Tolga, Herred, Nord-Østerdal
Sorenskriveri, Glommedal Politidistrikt, Hedmark Fylke,
2057,8 km2 med (1920) 3644 Indbyggere, 1,28 pr
km2. Det omgives af Herrederne Øvre Rendal,
Tynset, Kvikne, Singsaas, Holtaalen, Aalen og
Røros og Engerdal. Dette vidtstrakte Herred,
der ved Glommen (s. d.) deles i to Afsnit,
bestaar væsentlig af Højfjeld, opfyldt af Ur,
Indsøer og Myrstrækninger. Af Fjelde kan i det
NV. f. Glommendalen liggende Afsnit blandt de
højeste nævnes Langfjeldshogna (1223 m),
Rundhøgda (1210 m), Tangen (1192 m),
Eidsfjeld (1122 m), Slethøgda (1180 m), Forelhogna
(1354 m); de betydeligste Vasdrag og Dalfører
er her Lonas og Vangrøftas. Selve
Glommendalen, der gennemskærer Herredet i nordøstlig
Retning, er i det hele temmelig trang, med
stejle, dels skovbevoksede, dels opdyrkede
Sider. Mellem Glommen og Fæmunden, hvor
Nøras og Sømaaens (Hodalen) Dalfører,
Tufsingdalen m. fl. skærer ind i Fjeldmassen,
ligger Hummelfjeld (1542 m), Saalaaskinna (1591
m), Elgepiggen (1604 m) m. fl. Af Herredets
Indsøer kan foruden Fæmunden, der kun
tilhører Herredet med en ubetydelig Del,
mærkes Langsjø (7,9 km2) og Siksjø (3,1 km2); de
fleste er fiskerige, og Fiskeriet er af adskillig
Betydning for Befolkningen. — Herredets
tætteste Bebyggelse er knyttet til Glommendalen og
dens Sidedale; Herredets Gaarde er smaa.
Kirkerne er samtlige opført omkring Midten og i
sidste Halvdel af 19. Aarhundrede; Vingelen
gamle Kirke var Herredets ældste. Fædrift og
Skovdrift er Hovednæringsveje. Der er
udmærkede Fjeldbeiter. Af Arealet er 26,9 km2 Ager
og Eng, 9,8 km2 Udslaatter, 434,9 km2 Skov,
42,9 km2 Ferskvand; Resten er Snaufjeld,
Udmark og Myr. Af industrielle Anlæg findes en
Del Savbrug, Mejerier og Høvlerier. Der er en
Del Kobberkisforekomster. Af Herredets
Kommunikationer er den vigtigste Rørosbanen
Hamar—Trondhjem, der i Distriktet har
Stationerne Tolga og Os. Hovedvejen
Oslo—Trondhjem fører langs Glommendalens vestre Side i
en Længde af 38 km; endvidere har Herredet
adskillige Bygdeveje (i alt c. 150 km rodelagt
Bygdevej) samt en Flerhed af Gaard- og
Rideveje. Antagen Formue 1922 var 9,9 Mill. Kr og
Indtægt 2190000 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: A. Helland, »Hedemarkens Amt«
[Oslo 1902]; I. Sæter, »Tolgen« [Oslo 1908]).
Tolga, se Talgø. (N. S.). M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
