Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tolman, William Howe - Tolmein - Tolmezzo - Tolna - Tolne Bakker - Tolnæs, Gunnar - Tololotlan - Tolosa - Tolstoj, Aleksej Konstantinovitsch - Tolstoj, Dmitrij Aleksandrovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1897 i New York grundlagte American Institute
of Social Service, der har Medarbejdere i alle
De Forenede Stater og i Europas fleste Lande,
og i hvis Direktion T. sad til 1908.
(K. V. H.). Sv. N.
Tolmein (italiensk Tolmino), lille nu
italiensk By (c. 1000 Indbyggere) i det tidligere
østerrigske Kronland Görtz. T.-Bækkenet var
under Verdenskrigen Skueplads for talrige
Kampe mellem Østerrigerne og Italienerne.
O. F.
Tolmezzo [tol’mæd.zo], By i det nordøstlige
Italien, Provins Udine, ligger 41 km NNV. f.
Udine 313 m o. H. nær den venstre Bred af
Tagliamento og ved den sydlige Fod af de
Karniske Alper. (1911) 6600 Indbyggere. T. er en
gammel By med Ringmure, et gammelt Slot og
en smuk Kirke. Desuden har den lidt Industri
og ikke ringe Handel. T., der i 14.
Aarhundrede spillede en politisk Rolle, kom 1420 under
Venezia.
(H. P. S.). C. A.
Tolna [’tolnå], Flække i det frugtbare,
ungarske Komitat T. (3546 km2 med 267000
Indbyggere) ved højre Bred af Donau. 8000
Indbyggere. Dampskibsstation.
(Joh. F.). N. H. J.
Tolne Bakker, Højdeparti i Vendsyssel
(s. d.) mellem Sindal Station og Frederikshavn
paa Nordranden af Højvendsyssel; det er
smukke, med Skov og Lyng bevoksede Bakker,
fra hvis højeste Punkt, Boelhøje (84 m), som
ligger c. 1 km NØ. f. Tolne Kirke, der er vid
Udsigt over Egnen.
(H. W.). M. S.
Tolnæs, Gunnar, norsk Skuespiller, f. 17.
Decbr 1880 i Oslo, debuterede paa Fahlstrøm’s
Teater 1906, ansat ved Nationalteatret 1908—16,
blev knyttet til Nordisk Films Co. i Kbhvn og
har senere vundet et betydeligt Ry som
Filmsskuespiller, samtidig med at han fremdeles
giver Gæsteroller som Skuespiller ved
forskellige Teatre i Norden, Tyskland og Østerrig.
T. viste sig navnlig som en elegant og
indtagende Lystspilhelt, saaledes som André i
»Eventyret« og Løven i »Gerts have« paa
Nationalteatret, og i Titelrollen i »Nordmanden«
(Kbhvn 1926).
E. S-n.
Tololotlan, d. s. s. Rio Grande de
Santiago.
Tolosa [tå’låsa], By i det nordlige Spanien,
Hovedstad i Provinsen Guipuzcoa, ligger 18 km
SSV. f. San Sebastian 76 m o. H. i et Dalstrøg,
der gennemskæres af Banen fra Bilbao til San
Sebastian. (1920) 9000 Indbyggere, som endnu
er baskisktalende. T. har Tilvirkning af
Vaaben, Uldvarer, Papir, Jern- og Messingvarer og
er en af Baskernes smukkeste og mest
velhavende Byer. Den har spillet en stor Rolle i
Karlistopstandene.
(H. P. S.). C. A.
Tolstoj [ta£’ståj], Aleksej
Konstantinovitsch, Greve, russisk Digter (1817—1875),
tilbragte en stor Del af sin første Ungdom i
Lillerusland og blev da stærkt paavirket af
Ukrajnes skønne Natur, dets ejendommelige
Folkeliv og dets rige historiske Traditioner.
Efter at have faaet sin første Undervisning i
Hjemmet studerede han i Moskva og ansattes
derefter som Sekretær ved det russiske
Gesandtskab i Frankfurt a. M. Den diplomatiske
Karriere laa imidlertid ikke for den
fantasifulde, digterisk anlagte T.; han opgav efter
kort Tids Forløb sin Stilling og begav sig paa
en længere Rejse i Tyskland, Frankrig og
Italien. Efter sin Hjemkomst helligede han sig
Litteraturen. Dog blev hans rolige Tilværelse
afbrudt, da han ved Krimkrigens Udbrud meldte
sig til Tjeneste i Hæren. Paa Grund af Sygdom
kom han dog ikke til at deltage aktivt i
Krigen. Sine senere Aar levede han paa sine
Godser. — T. har skrevet lyriske Digte og Ballader,
som med deres Friskhed og Rigdom paa Stemning
ofte minder om Folkevisen, samtidig med at de
er udarbejdet med stor kunstnerisk
Fuldkommenhed. I sine større fortællende Digte har han
behandlet Emner fra de forskelligste Lande og
Tider, saaledes i »Grěšnica« (»Synderinden«,
1858), »Drakon« (»Dragen«, 1875), »Ioan
Damaskin« (»Johannes Damascenus«, 1859) o. fl. I
den historiske Roman »Knjaz Serebrjanyj«
(»Fyrst Serebrjanyj«, 1863) giver T. en
udmærket, men rystende Skildring af Livet ved Ivan
den Skrækkelige’s Hof. Ogsaa som Dramatiker
har T. søgt sit Stof i Ruslands Historie og i
Trilogien »Smert Ivana Groznago« (»Ivan den
Skrækkelige’s Død«), »Tsar Fedor Ivanovitsch«
og »Tsar Boris« (1865—70) skabt nogle af de
betydeligste Skuespil, den russiske Scene ejer.
— Paa en Tid, da Tendensdigtningen var
næsten eneraadende i den russiske Litteratur,
hævdede T. stadig Kunstens Frihed. Skønt han
ingenlunde var nogen ligegyldig Tilskuer til
Tidens Begivenheder og f. Eks. ofte
uforbeholdent sagde sin Mening i satiriske Smaadigte,
lod han sig aldrig indrullere i noget politisk
eller litterært Parti, og dette tog toneangivende
Kritikere ham saa ilde op, at det til den seneste
Tid har paavirket Dommen over ham. — T.’s
»Samlede Værker« udkom i Petrograd 1886 i 4
Bd. En Biografi af ham foreligger paa Dansk:
Thor Lange, »Grev Alexiej Tolstoj« (Kbhvn
1894).
(W. G.). H. C-e.
Tolstoj [ta£’ståj], Dmitrij
Aleksandrovitsch, Greve, russisk Statsmand
(1823—89), tjente først i Marineministeriet, hvor han
gjorde sig bemærket ved sin Dygtighed. 1865
ansattes han som Overprokurør ved den Hellige
Synode. I dette Embede, som han 1866 forenede
med Posten som Minister for Folkeoplysningen,
gjorde han sig stærkt forhadt, fordi han, der
dog tidligere havde hyldet liberale Anskuelser,
nu optraadte som fanatisk Forkæmper for den
snævreste russiske Ortodoksi. Den græsk-unerede
Kirkes Undertrykkelse, de polske Skolers
Russificering og Indskrænkningen af Trykkefriheden
var hans Værk. Han favoriserede de klassiske
Studier paa Folkeundervisningens Bekostning,
og dette i Forbindelse med hans smaalige
Indblanding i alle Universitetsanliggender gjorde
efterhaanden hans Stilling uholdbar. 1880
maatte han gaa af baade som Minister og
Overprokurør. Paa Katkov’s Foranledning
udnævnte Tsaren ham 1882 til Præsident for
Videnskabernes Akademi og samme Aar til
Indenrigsminister, i hvilket Embede han virkede i
reaktionær Aand lige til sin Død. Han har
skrevet det russiske Finansvæsens Historie indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
