- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
589

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tomas i Gærdet - Tomaschek, Johann Wenzel - Tómássaga - Tomaszów - Tomatbakteriose - Tomatplante

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Tomas i Gærdet, d. s. s.
Gærdesmutte.

Tomaschek [’tåma∫æk], Johann
Wenzel
, böhmisk Musiker (1774—1850), var paa
Grund af sine teoretiske Studier i lang Tid en
af Prags (og Böhmens) mest ansete Musikere og
søgte Lærere; blandt hans Elever er bekendte
Klaverspillere som Schulhoff og Dreyschok. Som
Komponist var T. meget produktiv og omtrent
i alle Musikgenrer; særlig skrev han kirkelige
og verdslige Sangværker og Kammermusik. T.
udgav en interessant Selvbiografi (1845 i
Tidsskriftet »Libussa«).
W. B.

Tómássaga [’to.ma.-] erkibyskups, et
islandsk Sagaværk om Thomas Becket, der findes
i forskellige Haandskrifter, især Tómásskinna
(gl. kgl. Sml. 1008, Fol.) og Brudstykker,
udgivet i »Heilagra manna sögur« og i E.
Magnússon’s Udgave 1875, 1883. Sagaen beror paa
en fremmed Original. Desuden haves en norsk
Oversættelse fra Begyndelsen af 14.
Aarhundrede af den saakaldte Quadrilogus (en
Sammenstøbning af flere forskellige vitæ) udgivet
af Unger 1869. (Litt.: F. Jónsson,
»Oldn.-oldisl. Litteraturhist.«, II, samt de nævnte
Udgaver).
F. J.

Tomaszów, Tomaschov [tå’ma∫uf], 1)
By i polsk Wojewodi Lublin, ligger 100 km SSØ.
f. Lublin i en sumpet Egn i Vandskellet mellem
Bug og Weichsel, (1921) 7125 Indb., hvoraf
over Halvdelen er Jøder. T. har
Fajancefabrikker og Handel med Træ og Korn. — 2) T.
Rawski
, By i polsk Wojewodi Lodz, ligger
42 km SØ. f. Lodz ved Wolborka. (1921) 28287
Indbyggere, hvoriblandt henimod 1/3 er Jøder
og desuden mange Tyskere. T. har en
betydelig Klædeindustri. I Nærheden ligger det
tidligere kejserlige Jagtslot Spála.
(H. P. S.). N. H. J.

Tomatbakteriose benævntes tidligere en
Sygdom hos Tomater, der viser sig ved, at der
paa de unge Bær, med Griffelen som
Udgangspunkt, fremkommer en brun Plet, der under
Frugtens Modning breder sig mere og mere;
som Følge af dette Angreb bliver Tomaterne
værdiløse, og da Sygdommen kan optræde med
stor Intensitet, spiller den en betydelig
økonomisk Rolle. Nyere Undersøgelser har vist, at
de Bakterier, som bestandig findes i
Raadpletterne, ikke er den primære Aarsag til disses
Fremkomst, men at denne maa søges i
fysiologiske Forhold.
(F. K. R.). C. F.

Tomatplante (Lycopérsicum Mill.), Slægt af
Natskyggefamilien, meget nær Solanum og af
nogle sammenfattet med denne, fra hvilken den
egentlig kun adskiller sig ved de lange og smalle
Støvknapper, som neden for Spidsen aabner sig
ved en sig nedefter udvidende Spalte, ikke ved
en Pore. Arterne af T. er ikke tornede.
Bladene er stærkt fjerdelte, Blomsterne gerne gule,
Frugterne store saftfulde Bær, hvis Kød har
omtrent samme Farve som den fastere Skal. 10
Arter, hvis Hjem er Sydamerikas varme Dele.
Den egentlige T. (L. esculentum Mill., se
Fig.) stammer maaske fra Peru; den er
enaarig, 1—2 m høj, men mest nedliggende;
Frugten (Kærlighedsæble, Paradisæble,
Tomat) er gul, eller rød. Planten dyrkes i
en Mængde Former, idet Bærrene benyttes i
Husholdningen raa, syltede eller tilberedte paa
anden Vis. De indeholder c. 94 % Vand.
Enkelte Arter af T. dyrkes som
Dekorationsplanter.
A. M.

T. dyrkes dels paa Friland, dels i Hus. I
første Tilfælde med Udsæd paa Varmebed i
Marts, med paafølgende Prikling og Plantning
enkeltvis i Smaapotter. Efter Afhærdning
finder Udplantning i Friland Sted sidst i Maj.
Jorden maa være velbearbejdet og i god
Gødningskraft. Hvor det ikke drejer sig om større
Kulturer, kan Plantning ved Espalier være
gunstig; man lader da hver Plante beholde 2
Hovedranker, der bindes til Espalieret med
passende Afstand; de øvrige Skud fjernes, og sidst
i Juli eller først i August knibes Toppen et Led
over den sidst ansatte Blomsterstand. I større
Kulturer sker Udplantning i Rækker med 60
cm’s Afstand og 60 cm imellem Planterne, eller
med afvekslende 50 og 70 cm imellem
Rækkerne for at lette Arbejdet, der da sker i de brede
Mellemrum. Planterne, som kun beholder een
Stængel, maa bindes hver til sin Stok, og disse
kan sammenbindes 3 og 3 i Spidsen i de to
hinanden nærmest staaende Rækker, hvilket
giver bedre Afstivning. Iøvrigt behandles de m. H.
t. Beskæring paa samme Maade som ovenfor
nævnt. Ved Dyrkning under Glas kan Udsæd
tidligst finde Sted i Januar, og efter Prikling og
gentagen Omplantning plantes de først ud i et
Sadeltagshus i Rækker med 60 cm’s Afstand og
45 cm imellem Planterne. Opbinding kan ogsaa
her ske ved Stokke enkeltvis, dog anvendes ofte
hertil Snore, der forneden fastgøres til
Stænglen og foroven til udspændte Staaltraadssnore.
Vanding er nødvendig i Hus og kan ogsaa være
det paa Friland, efter Frugtansætningen med
Gødningvand. Mod Kartoffelskimmel anvendes
Sprøjtning med Bordeauxvædske. Til stedligt
Forbrug kan Frugterne godt sidde, til de er
modne, medens de til Forsendelse maa tages,
naar de er begyndt at blive røde og endnu er
faste; naar de om Efteraaret ikke kan naa at
blive modne paa Friland, men er fuldt
udvoksede, kan de aftages og lægges til Eftermodning
paa et varmt og tørt Sted. Oprindelig dyrkedes

Tomatplante. Forneden til højre en Frugt<b(begge meget formindskede).
Tomatplante. Forneden til højre en Frugt

(begge meget formindskede).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free