Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tomsk - Tomtarm - Tomte - Tomus - Tomyris - tomægtige - Ton - Tonala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Areal af 10300 km2; blandt disse findes saavel
Ferskvandssøer som salte Steppesøer. Af de
i øvrigt temmelig faa Alpesøer nævnes
Telezskoje-Søen, der har et Areal paa 478 km2 og
er malerisk beliggende 488 m o. H., imellem
høje Bjergtoppe i den nordlige Del af Altaj,
samt Kolyvan, hvis Bredder er rige paa
Kobbermalm, og Djurlu Kul, der ligger 2267 m o. H.
De største Slettesøer med fersk Vand er
Tshany, der ligger paa Grænsen til Tjumen
og har en Størrelse af 3612 km2, hvoraf
2451 km2 hører til T., Sartian (328 km2), der
er fiskerig, men lidet dyb, samt Ubinskoje, der
er 552 km2 stor. Af Saltsøerne nævnes
Kulundinskoje, Kulunda eller Kulundy, Kutshuk og
Gorkoje. Klimaet er koldt tempereret og
udpræget kontinentalt. I Byen T., der ligger 91
m o. H. og paa 56° 29′ n. Br., er
Middeltemperaturen for Aaret ÷ 0,9°, for Januar ÷ 19,2°
og for Juli 18,5°. For Barnaul, der ligger 140
m o. H. og paa 53° 20′ n. Br., er de
tilsvarende Temperaturer 0,4°, ÷ 19,4° og 19,6°. Ved
Barnaul er Floden Ob isfri 197 Dage af Aaret;
ved Byen T. gælder det samme for Tomsk i
181 Dage. Temperaturen kan om Vinteren
synke til 50° Kulde og om Sommeren stige til
over 30° i Skyggen. Vestlige og sydvestlige
Vinde er fremherskende. Nedbøren er i Byen
T. kun 384 mm om Aaret og i Barnaul endog
kun 257 mm. Den meste Nedbør kommer om
Sommeren; Vinteren begynder og slutter
hyppig med voldsomme Snestorme, hvorimod
Snefaldet i selve Vinteren som Regel er ringe. Den
oprindelige Plantevækst er endnu uberørt i de
fleste Egne af T., skønt Kornavl overalt kan
drives af klimatiske Grunde. I Bjergene træffes
Skove, alpine Græsgange og nøgne
Fjeldmarker samt Steppevegetationen, der yderligere
breder sig over de mellemste og vestlige Dele
af Guvernementet, hvor navnlig Barnaul- og
Baraba-Stepperne er af betydelig Udstrækning.
De nordøstlige og nordlige Dele optages af
store Skove, der hist og her afbrydes af Søer
og udstrakte Sumpe. Det vilde Dyreliv var
tidligere saa rigt, at Jagten udgjorde en af
Befolkningens Hovederhverv, men Vildtbestanden
er nu meget stærkt formindsket. De ferske
Vande er rige paa Fisk, blandt hvilke
fremhæves den saakaldte Tschebak (Cyprinus
lacustris) samt flere Arter af Laksefisk.
Befolkningen bestaar af Russere, der udgør
de 90 %, samt Ostjaker, Samojeder, Tatarer og
Kalmukker. Flertallet er russisk Ortodokse;
men desuden findes nogle Raskolniker, c. 11000
Muhammedanere og 29000 Hedninger.
Oplysningen er meget ringe. Agerbruget er den
vigtigste Næringsvej; der avles særlig Hvede, Rug,
Havre, Byg og Kartofler. Kvægavlen er meget
betydelig, der holdes Heste, Hornkvæg, Faar
og Svin. Jagten er nu uden større Betydning,
hvorimod Ferskvandsfiskeriet stedvis spiller en
stor Rolle. Af Mineralskatte udvindes Guld,
Sølv, Kobber, Bly, Jern, Stenkul, Salt, Granit,
Malakit, Jaspis og Petroleum. Industrien er
ringe, dog maa fremhæves de ret talrige
Brændevinsbrænderier samt Smeltehytterne.
Handelsomsætningen i T. sker for en væsentlig
Del gennem Markeder. Samfærdselen og
Trafikken med Omverdenen, der tidligere
udelukkende skete med Vogn, fremmes nu i høj Grad
ved den transsibiriske Jernbane, der gaar midt
igennem Guvernementet fra Øst. T. kom under
Rusland i Slutningen af 16. og Begyndelsen af
17. Aarhundrede. 1604 grundlagdes Byen T.,
1723 opdagede man Malmlejerne, hvilket
mægtig befordrede Kolonisationen, der længe
væsentlig skete ved forviste, og 1783 oprettedes en
Provins T., der imidlertid først 1804 blev
Guvernement.
2) Guvernementets Hovedstad T. ligger
2830 km Ø. f. Moskva, 91 m o. H., paa højre
Bred af Floden Tom. (1920) 74000 Indbyggere.
T. er en udpræget russisk By med talrige
Kirker, blandt hvilke fremhæves den 1845—92
opførte Katedral samt den protestantiske og den
romersk-katolske Kirke; desuden findes Munke-
og Nonneklostre, Synagoge, Moské,
Præsteseminarium, Realskole og Pigegymnasium samt et
1888 aabnet Universitet, der har medicinsk og
juridisk Fakultet, et Universitetsbibliotek paa
200000 Bind. Hertil kommer det 1896 af Kejser
Nikolaj grundlagte teknologiske Institut med
Afdelinger for Ingeniørvidenskab, Kemi,
Bjergvæsen og Mekanik. Yderligere nævnes, at T.
har Selskaber for Naturvidenskab, Medicin og
Jura, Afdeling af det russiske musikalske
Selskab, Teater, Filial af den russiske Rigsbank,
foruden flere andre Banker samt et stort
Fængsel til Optagelse af Fangetransporterne til det
østlige Sibirien. Industrien bestaar i
Brænderier, Garverier og Vognfabrikker. Handelen er
betydelig og bestaar særlig i Mellemhandel
mellem Sibirien og Rusland. Byen ligger ved
den gamle sibiriske Hovedvej, men 50 km N. f.
den transsibiriske Jernbane, med hvilken den
i øvrigt er forbunden ved en Sidebane. T. har
en Flodhavn med betydelig Trafik af Pramme
og Floddampskibe.
(H. P. S.). M. V.
Tomtarm (intestinum jejunum), d. s. s.
Tyndtarm, se Tarmkanalen.
Tomte (ogsaa Tomtegubbe, Tunkall,
Gardvord) er den norske Betegnelse for
Folketroens Nisse (s. d.). T. tænkes i Norge
som en lille graaklædt Mand med rød Hue og
langt Skæg.
Wt. K.
Tomus (lat., ital. tomo, fr. og eng. tome),
Bind, Del af en Bog.
Tomyris, Dronning over Massageterne,
overvandt efter Fortællingen Perserkongen Kyros
og lod ham dræbe.
H. H. R.
tomægtige (Støvdragere), se
Støvdrager.
Ton [da. tån, eng. tan] (eng.), Handelsvægt
i England og De Forenede Stater, à 20
Hundredweights = 1016,047 kg. Ved Siden af denne
long t. i De Forenede Stater hyppig ogsaa short
t. = 907,185 kg. T. of shipping, Skibslast =
40 eng. Kubikfod = 1,133 m3, i De Forenede
Stater for kantet Træ = 54 Kubikfod, ved
flydende Varer = 200 Gallons, ogsaa for
Varearterne forskellig efter Vægten.
(N. J. B.). H. J. N.
Tonala [tå’nala], 1) By i Mexiko, Stat
Chiapas, ligger 180 km VSV. f. San Cristobal paa
Kystsletten i Nærheden af en Indskæring fra
det Stille Ocean. 7000 Indbyggere. Havnen ved
T. spiller en Rolle for Kystfarten. I Nærheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
