- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
594

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tonehjulet - Tonehøjde - Tonekunst - Tonekøn - Tonelada - Tonelag - Tonemaaler - Tonemaleri - Tonepapir - Tonepsykologi - Tonestige - Tonesystem - Tonetrin - Tonfiksérbad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men som Regel vil man ikke benytte andre end
denne. — T. kan paa Grund af sin jævne
Bevægelse bruges til Drift af en Kronograf,
til Optælling af Svingningstal og til
at frembringe den Synkronisme
(Samtidighed i Bevægelser), der udfordres ved
Mangefoldstelegrafer (se
Multiplekstelegrafi), Tryk- og
Pantelegrafi. (Litt.: P. la Cour, »T.« [1878])
(K. S. K.). A. W. M.

Tonehøjde, Tonens Bestemmelse efter
Antallet af Svingninger i Sekundet.

Tonekunst, se Musik.

Tonekøn er Bestemmelsen af en Akkord
eller Tonart som Dur eller Mol (s. d.).

Tonelada [tånæ’laða], gammelt spansk Maal,
i Argentina = 1029 kg, som Vægt tidligere i
Portugal = 793,15 kg, i Spanien = 920,186 kg,
i Amerika mest = 920 kg; T. metrica = 1000
kg; ved Skibsfragter ofte den engelske Ton.
(N. J. B.). H. J. N.

Tonelag er Tonebevægelsen i de enkelte Ord,
især i Sprog som Norsk og Svensk, hvor den
hører med til hvert Ords Væsen og ofte tjener til
at skelne Ord fra hinanden (se Accent).
O. Jsp.

Tonemaaler, d. s. s. Sonometer.

Tonemaleri, se Programmusik.

Tonepapir, egentlig alt Papir, der har en
svag Farvetone; særlig en Slags krideret
Papir, som har et graabrunt eller lignende
Kridtlag, saaledes at man kan frembringe stærke
Lyseffekter i derpaa udførte Tegninger ved at
bortskrabe det farvede Kridtlag, saaledes at
det hvide Underlag kommer til Syne.
K. M.

Tonepsykologi, eller som det ogsaa kaldes
Tonefysiologi, er Læren om eller Undersøgelsen
af, hvad der foregaar og omfattes, naar Toner
paavirker vort Øre og opfattes af dette. Som
Gren af den almindelige Psykologi anvender T.
dennes moderne Metoder til Konstatering af de
psykiske Funktioner, som Tonerne fremkalder:
saaledes Skelnen mellem disses Højde, Styrke,
Samklingen, endv. det saakaldte »absolutte« (resp.
relative) Øre«, Tonehukommelse m. m. —
forsaavidt vedrører T. kun indirekte Musikken eller
Musikæstetikken, men naar under dens Ressort
ogsaa inddrages mindre elementære Begreber
som Idéassociationer fremkaldte ved Toner,
Konsonans og Dissonans o. l., nærmer T. sig
Kunstens Omraade eller naar endog ind paa
dette. T. er en forholdsvis ny Gren af
Videnskaberne; dens Grænse er endnu ikke
fastslaaet, saa lidt som dens Betydning for
Musikken som Kunst. At i saa Henseende Værker
som H. Helmholtz’ (s. d.): »Lehre von den
Tonempfindungen« eller C. Stumpfs:
»Tonpsychologie« direkte eller indirekte har øvet
deres Virkning, er dog givet. Af
Forfattere paa T.’s Omraade kan iøvrigt nævnes Th.
Lipps
, Ernst Mach, Hornbostel, O.
Abraham
, G. Révèsz, Seachore o. fl.
W. B.

Tonestige, se Skala.

Tonesystem. Omend rent spekulative T.,
uden Forbindelse med den praktiske Musik, vel
er tænkelig, betegner Ordet T. almindeligvis
netop den samlede Række af Toner, der
benyttes ved musikalsk Produktion
(»Komponering«) og Reproduktion (»Musiceren«). Denne
Række er ingenlunde konstant, hverken i
Henseende til Antallet af Toner eller i Henseende
til den nærmere Sammenstilling af Tonemassen,
men veksler gennem Tiderne og er desuden
ikke ens hos de forskellige Folkeslag. Vort
moderne T. omfatter saaledes f. Eks. flere
Toner end Middelalderens T., der atter afveg
i Toneantal fra det antikke græske.
Instrumentalteknikkens Stilling spiller her uden Tvivl
en bestemmende Rolle« Afgørende for Tonernes
karakteristiske Sammenstilling til et
Tonesystem er Afstanden mellem de enkelte Toner:
Heltoneafstand, Halvtoneafstand,
Trediedelstoner, Fjerdedelstoner. Medens vi nu om
Stunder (officielt) regner med Halvtoneafstand som
mindste Afstand, kendte f. Eks. den antikke
græske Teori samt en Række orientalske
Folkeslag, ja endog den europæiske Middelalder,
mindre Afstande (Trediedel, Fjerdedel).
Afstandene kan i øvrigt ogsaa være større end
Heltonetrin, saaledes kender f. Eks. visse
orientalske Kulturer et saakaldt »pentatont« System
(Femtone-System), med Afstande paa Tertser
(tre Toner) mellem visse af Tonerne i Systemet. —
Til Begrebet T. i snævrere Forstand maa
henregnes den nærmere Ordning af T.’s Toner i
Skalarækker, der ligeledes har vekslet ned
gennem Tiderne og veksler mellem de forskellige
Kulturer. Den antikke græske Musikteori kendte
Firetone-Rækker (Tetrachorder) med en
Blanding af Hel- og Halvtoner (men ogsaa
Firetone-Rækker med Fjerdedelstone-Afstand mellem
visse af Tonetrinnene). Ved Sammenstilling af
to Tetrachorder fremstod Ottetone-Rækken
(Oktaven), hvis Princip overtoges af Middelalderen
(se i øvrigt græsk Musik), der imidlertid
ogsaa en Overgang arbejdede med en
Sekstonerække, det saakaldte Hexachord. Afgørende for
saavel det græske Tetrachords og
Ottetonerækkes som den middelalderlige Oktavrækkes
Karakterer er Halvtonetrinnenes Plads i
Oktavrækken — hvilket ligeledes er det afgørende
Princip i Dur- og Moltonerækken (Dur- og
Molskala), som vor Tid spc. opererer med og som
ogsaa bygger paa Oktavrækken som Grundprincip.
— Vor Tids T. kan nemmest demonstreres ved
at henvise til de Toner, der findes paa Klaveret.
Udvider man Antallet af Toner til begge Sider
efter den Ordning, som findes ved de paa
Klaveret allerede eksisterende Toner, har man et
Begreb om moderne T. Dog benyttes der i
Virkeligheden endnu flere (mellemliggende Toner),
saaledes ved Sang, Violinspil o. l. »frie
Instrumenter«. Paa Klaveret er disse finere Nuancer
udlignet til det System af Toner, som
Tangenterne angiver. Et Cis og et Des er i
Virkeligheden ikke samme Tone — hvad man skulde
tro efter Klaverets Ordning — men derimod to
forskellige Toner, hvis Difference et skarpt Øre
kan opfatte, naar der musiceres f. Eks. paa
Strengeinstrumenter. Uofficielt har saaledes
ogsaa vor Tid lige saa fine og egenartede
Toneafstande som de ovenfor omtalte Kulturer. —
Det er den matematiske Tonebestemmelses
Opgave nøjere at udregne og angive T.’s akustiske
Ordning og Princip.
E. A.

Tonetrin, Afstanden fra en Tone til den
nærmest følgende eller foregaaende.

Tonfiksérbad, et i Fotografien anvendt
Tonbad, der samtidig med at »tone« Billedet ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free