- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
595

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tonfiksérbad - Tong - Tongaland - Tongareva - Tonga-Øer - Tongern - Tongking - Tongoi - Tongres - tongriske Lag - Tonic Solfa Association - Tonika - Toning - tonisk - toniske Kramper - toniske Lægemidler - Tonkabønner - Tonkakamfer - Tonkin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fikserer det, idet T. indeholder
Svovlundersyrligt Natron.
C. E. A.

Tong [tåŋ], By i det nordlige England,
West Riding of Yorkshire, 6 km SØ. f.
Bradford, med Jern- og Stenkulsgruber og (1921)
7392 Indb. Byen har et Slot og en Kirke med
interessante Gravmæler over Medlemmer af
Familierne Vernon, Pembruge og Stanley.
(M. Kr.). M. H-n.

Tongaland [’tåŋgə£änd], Amatongaland,
det nordligste Distrikt i Provinsen Natal i den
sydafrikanske Union, ligger indesluttet mellem
det indiske Ocean mod Ø., portugisisk
Mosambik mod N., Swasiland mod V. og Sululand
mod S. Arealet er c. 3300 km2. Indbyggerne
er Sulukaffere. Det lille Omraade har kun
ringe økonomisk Betydning; men da Boerne i
Transvaal over dette søgte at trænge frem til
Havet, erklærede Englænderne det Apr. 1895
for britisk Territorium og stillede det under
Guvernøren over Sululand, sammen med
hvilket det 1897 indlemmedes i Natal.
C. A.

Tongareva, se Manihiki Øer.

Tonga-Øer (Venskabsøer), britisk
Øgruppe i det stille Hav, 1137 km2 med (1921)
24935 Indbyggere, hvoraf 571 Europæere, mest
Englændere, bestaar af 32 større og c. 150
mindre Øer og ligger mellem Fidji-Øerne og
Hervey-Øerne. T. ligger paa en undersøisk Ryg,
der fra det nordøstlige Hjørne af New Zealand
strækker sig mod NØ. Ø. f. denne Ryg styrter
Havet sig ned til de største kendte Dybder. De
fleste T. er lange Koraløer, faa er Vulkanøer. De
lave Øer samler sig i 5 Grupper. Længst mod
S. ligger Tongatabu-Gruppen, der bestaar
af den store Ø Tongatabu (330 km2), Eua (174
km2) og en Del Smaaøer. Tongatabu hæver sig
gennemsnitlig kun 6 m o. H., enkelte
Smaahøje naar dog en Højde af 30 m. Nordkysten
er flad og sandet, omgivet af Koralrev. En
Lagune danner en fladvandet Havn. Sydkysten
danner en lav, stejl Skrænt mod Havet. Øen
er frugtbar og forholdsvis vel befolket.
Længere mod N. ligger Namuka-Gruppen,
Koto-Gruppen og Haabai-Gruppen
(Haapai), alle bestaaende af smaa Øer.
Derefter følger Vavao-Gruppen (Vavau),
bestaaende af den 100 m høje, flade Koralø Vavao
og flere mindre. En Del af disse Øer er
dannede af temmelig tynde Lag af Koralkalk,
aflejrede paa Toppen af Vulkaner. Hævninger og
Sænkninger har forandret deres Niveau,
Hævninger synes dog at være overvejende. Den
højeste af Koraløerne er Eua (310 m). De
vulkanske Øer ligger i en Række V. f. Koraløerne.
Virksomme er Tofua (850 m), Wesley
Rock
(120 m, opstaaet 1858), Late (545 m),
Fonualei (Amargura 180 m). Udslukt
er Kao (1524 m), den eneste beboede af
Vulkanøerne, samt flere mindre Klippeøer. Længst
mod N., fjernet fra de øvrige Øer af T., ligger
endelig de udslukte Vulkanøer Niua og
Tafahi (610 m). Klimaet er tropisk. Paa
Tongatabu er Februar den varmeste Maaned med
26,1° i Middel, August den koldeste med 20,3° i
Middel. Den aarlige Regnmængde er 194,6 cm,
temmelig jævnt fordelte over Aaret. Fra Decbr
til Februar er Orkaner ikke sjældne.
Plantevæksten er yppig, men fattig paa Arter. Af
vilde Pattedyr findes kun en Flagermus
(Pteropus tonganus), derimod forekommer en Del
Arter af Fugle. Havet er rigt paa Fisk. De
Indfødte hører til den polynesiske Stamme,
staar højt i Kultur og bekender sig til
Kristendommen. 16000 hører til den tonganske
Frikirke, 4000 er Metodister, 3000 katolske; de
indfødte har fri Undervisning, Lægehjælp og
Tandpleje. 1921 fandtes 117 Folkeskoler med 4605
Elever samt en højere Skole med 171 Elever.
De er fortrinlige Søfolk og dygtige Landmænd.
Der dyrkes Kokos, Banan, Brødfrugttræ,
Oranger, Yams, Sukker og flere tropiske
Kulturplanter. Handelen er overvejende i Englændernes
Hænder. Det vigtigste Udførselsprodukt er
Kopra. Statsindtægten var 1923—24 81023 £ St.,
Udgiften 61796 £ St. Udførselen havde 1923 en
Værdi af 257586 £ St., næsten udelukkende af
Kopra. Indførselens Værdi samme Aar var
195021 £ St. Øgruppen danner et Kongerige
under britisk Overhøjhed. Den lovgivende
Forsamling bestaar af 21 Medlemmer, hvoraf 7
valgte af Adelen, 7 af Folket, og hertil kommer
Ministrene. Der er Station for traadløs
Telegrafering i Hovedstaden.
M. V.

Tongern [’toŋərn] (fr. Tongres), By i
Belgien, Provins Limburg, ved Geer 17 km NV.
f. Liège, er Jernbaneknudepunkt, har en
gammel gotisk Domkirke (1240), et Athenæum, et
Tribunal, Fabrikation af Straahatte og Olie,
Mursten og Lervarer. (1924) 11207 Indb. T.
menes at være Belgiens ældste By, Romernes
Atuatuca Tongrorum, og dens Mineralkilder
omtales allerede af Plinius. I 4. Aarh. var T.
Bispesæde; men 382 flyttedes Bispestolen til
Maastricht og 721 til Liège.
(M. Kr.). M. H-n.

Tongking, se Tonkin.

Tongoi [tåŋ’gåj], Havneby i Provinsen
Coquimbo, ved en mod N. aaben Bugt, 3000
Indbyggere, Jernbane til Ovalle ved den
chilensiske Længdebane, Udsmeltning af Kobber.
M. V.

Tongres [’tågrö], se Tongern.

tongriske Lag (Tongrien) [tå’græ] kaldes
visse til Oligocænetagen hørende Aflejringer.
Se i øvrigt under Tertiærformation.
J. P. R.

Tonic Solfa Association
[’tånik-’så£fa.-əsou∫i’∫ən], se Solfa-Metoden.

Tonika (lat.), se Grundtone.

Toning (Søv.), Landtoning, Tegning af en
Kyststrækning set fra Søen, der indsættes i Kort
og Farvandsbeskrivelser for at lette Kendingen
af Landet eller til at finde Sejladsmærker.
C. B-h.

tonisk, i Musikken hvad der vedrører, staar
i Forbindelse med Grundtone (s. d.).

toniske Kramper, se Krampe.

toniske Lægemidler {Tonica), d. s. s.
styrkende Midler.

Tonkabønner, se Dipteryx.

Tonkakamfer, d. s. s. Cumarin (s. d.).

Tonkin [fr. tå’kæ] (Tongking), Stat i den
franske Koloni Indokina i Bagindien, 105000
km2 med (1921) 6850453 Indbyggere, begrænses
af Kina, T.-Bugten, Annam og fransk Laos.
Med Undtagelse af Songkois Delta er T. opfyldt
af skovklædte Bjerge. Ø. f. Songkoi har
Bjergkæderne Retningen fra SV. til NØ. ligesom
Kæderne i Sydkina, medens V. f. Songkoi den
betydelige Bjergkæde Sipsongchuthai stryger
fra NV. til SØ. Længere mod V. bliver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free