Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tonkin - Tonkinol - Tonks, Henry - Tonlesap - tonløs - Tonnage - Tonnageafgift - Tonnay-Charente - Tonne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjergene højere og naar i Phusan en Højde af
2760 m. Underlaget bestaar af devonisk Skifer,
haard marmoragtig Kalk tilhørende
Kulformationen, Porfyr, Skifer og Sandsten med Kullag
fra Trias og Rhät. Tertiærdannelsen synes at
mangle. De betydeligste Floder er Lokiang,
Songbo og Songkoi, hvilken sidste er sejlbar
indtil hinsides den kinesiske Grænse. Songkois
Delta er en c. 15000 km2 stor Slette, der næppe
hæver sig 4 m o. H. Det er den bedste Del af
Landet og er uhyre tæt befolket, opfyldt af
Rismarker og Plantninger af Frugttræer.
Klimaet er tropisk. I den hede Tid, der varer
fra Maj til September, falder Regnen ofte i
syndflodsagtige Skybrud ledsagede af Torden.
Floderne gaar over deres Bredder og
oversvømmer Lavlandet vidt og bredt.
Sydvestmonsunen blæser svagt og uregelmæssig, og
skønt Temp. sjælden stiger over 35—36°, er
dog den fugtige Hede næsten utaalelig. Juni er
den varmeste Maaned; i Haiphong er dens
Middeltemperatur 28,8°. Naar Monsunen skifter i
Oktbr, begynder den tørre Tid, og Vandet
falder. Nordvestmonsunen bringer sjælden større
Regnskyl, derimod ofte Taage og Støvregn. Den
koldeste Maaned er i Haiphong Januar med
17,1° i Middel. Den aarlige Regnmængde er
162,7 cm, hvoraf 127,1 cm i Maanederne
Maj—Septbr. Klimaet er meget usundt, især naar
Vandet er faldet efter Regntiden. I Bjergene
er det endnu mere usundt end i Deltaet.
Plantevæksten ligner det øvrige Bagindiens. I
Bjergenes Regnskove lever Tigre, Elefanter, Næshorn,
Tapirer, Bøfler, Aber o. s. v.
Befolkningen. Deltaet er beboet af Annamesere.
Desuden lever her c. 80000 Kinesere, 6332 civile
Europæere, mest Franskmænd. I Bjerglandet
findes et stort Antal uciviliserede Bjergstammer,
f. Eks. Muong og Moi. Annamesernes Religion
er ligesom Kinesernes en Blanding af
Forfædredyrkelse og Buddhisme. Kon-fu-tse’s Morallære
er ligesom i Kina højt anset. Den katolske
Mission har gjort store Fremskridt og har omtrent
1/2 Million Tilhængere. Landbrug er
Hovednæringsvej. Der dyrkes først og fremmest
Ris, dernæst Majs, Batater, Taro, Yams,
Bomuld, Sukker, Opium, Kakao, Kaffe, Te, Tobak
etc. Der holdes mange Svin og Ænder. Som
Last- og Arbejdsdyr anvendes Bøfler og Zebuer.
Silkeavlen er meget betydelig.
Bjergværksdriften er i Opkomst. Der vindes Kul, og desuden
forekommer Sølv, Guld, Kvægsølv, Kobber og
Jern. De store Kalkbrud har i de senere Aar
frembragt en betydelig Cementindustri.
Haandværket staar ret højt og frembringer
Lakvarer, Gudebilleder, Tøjer etc. efter kinesiske
Forbilleder. Handelen er ikke ubetydelig, og
der gøres meget for at drage den fra den
kinesiske Provins Jynnan til T. Den vigtigste
Havnestad er Haiphong. Udførselen havde 1922 en
Værdi af 386 Mill. frc. Der udføres især Ris
og Silke, Cement og Kul. Indførselens Værdi
var samme Aar 423,4 Mill. frc. — Historie.
Efter at den franske Regering (1870) af en
Købmand var bleven gjort opmærksom paa
Songkoi-Flodens Betydning som Handelsvej til
det sydvestlige Kina, afsendtes (1873) en
Ekspedition, som bemægtigede sig Hauvi. Aaret
efter rømmede Franskmændene dog atter Byen,
efter at en Traktat med Annam havde sikret
dem Handelsfrihed. Foruden Annam betragtede
imidlertid Kina sig som T.’s Overherre. De
virkelige Herrer i Landet var imidlertid en
Bande kinesiske Røvere, kaldede »det sorte
Flag«, der stammede fra Taiping-Oprørets Tid.
Disse umuliggjorde al fredelig Handel. Efter
at et Forsøg paa at komme til Forstaaelse med
Kina var strandet, sendte Frankrig (1883) en
Ekspedition til T. for at bemægtige sig Landet.
En Traktat med Annam (25. Aug. 1883) gav
dem fri Hænder, og ved Overenskomsten i
Tientsin (11. Maj 1884) opgav Kina sine
Rettigheder. Da imidlertid de kinesiske Tropper
tøvede med at forlade Landet, begyndte Frankrig
en Krig med Kina, der trods et betydeligt
fransk Nederlag ved Langson endte med, at
Kina afstod T. til Frankrig (1885). Derefter
undertrykte Franskmændene efter nogle Kampe
»det sorte Flag«.
M. V.
Tonkinol, d. s. s. Tonquinol, er
Trinitrobutyltoluol, se Moskus.
Tonks [tåŋks], Henry, engelsk Maler, f.
1862 i Solihull (Warwickshire). Efter at have
studeret Lægevidenskab dyrkede T. Kunsten
som Elev af Professor Brown. Under denne
virkede T. derefter fra 1893 i Slade-Skolen;
1917 blev han selv Slade-Professor i Kunst ved
Universitetet i London. Som Maler har T. vist
betydelige Evner ved fin og sikker
Formfølelse; hans Kolorit kan være rig og symfonisk
straalende som i to af hans Hovedværker, The
Crystal Gazer (1906) og The Bird Cage (1907).
I disse Arbejder har han, som i saa mange
andre, med Gratie og Sympati skildret unge
Kvindeskikkelser. Andre Malerier i Olie: The
strolling Players (omrejsende Artister), »Pige
med Papegøje« og andre Børnebilleder,
Portrætter m. v. I Vandfarvekunsten er T. en
fremragende Virtuos.
A. Hk.
Tonlesap, se Bienho.
tonløs er i populær Sprogvidenskab en
almindelig Benævnelse for en Stavelse, der har
svagt Tryk (se Accent).
O. Jsp.
Tonnage [t-’na.sje] (eng.), se Skibsmaaling.
Tonnageafgift [-’na.sje-]. I H. t. norsk Lov
af 10. Juli 1894 om Havnevæsenet m. v. og
nærmere Regler i kgl. Resol. af 19. Decbr s. A. kan
der, naar en Købstads eller et Ladesteds
Havnekasse ikke formaar at dække Udgifterne med
sine andre Indtægter, paalægges Fartøjer, der
losses eller lastes i Havnen, en særlig Afgift,
som kaldes T. Den beregnes nemlig efter
Skibets Drægtighed (pr. Registerton). En
midlertidig T. til Statskassen blev opkrævet fra 23.
Febr 1916 (i H. t. Lov af s. D.) til 31. Oktbr
1920; den indbragte over 100 Mill. Kr.
K. Ø.
Tonnay-Charente [tå’næ-∫a’rã.t], By i det
sydvestlige Frankrig, Dept Charente-Inférieure,
5 km Ø. f. Rochefort, ved Charente, hvorover
der fører en Hængebro, og ved Jernbanen
Rochefort—Saintes, 4900 Indbyggere. Byen har
en Havn, Skibsbygning, Fabrikation af
Klejnsmedearbejder og betydelig Handel med
Brændevin, Vin og Salt.
(M. Kr.). E. St.
Tonne, tidligere Kornmaal, f. Eks. i Riga =
137,73 l, som Maal for flydende Varer, f. Eks.
preussisk Bier-T. = 100 Quart = 114,5 l, nu
Handelsvægt i Tyskland = 1000 kg. Skibs- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
