Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toponomastik - Topsgast - Topskud - Topsnegl - Topspiring - Topstok - Topstævning - Topstøttebolt - Topsvamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterhaanden mere og mere over til at benytte
de almindeligt brugte Former, hvilken
Bevægelse kulminerede i Begyndelsen af vort
Aarhundrede. Paa Generalstabens Kort fra
forskellige Perioder kan man derfor ogsaa finde
samme Stednavn skrevet paa noget forskellig
Maade; dette hidrører dog ikke alene fra den
omtalte noget skiftende Tendens, men ogsaa fra,
at der i den lange Periode har været en hyppig
Skiften blandt de Personer, som spc. har
beskæftiget sig med Navnebehandlingen. Efter denne
Behandling udsender der altid, i Reglen
sognevis, et Prøvetryk til stedkendte Personer,
saasom Præster, Lærere eller andre, der saaledes
faar Lejlighed til at udtale sig om de foreløbig
antagne Navne, forinden disse endelig optages.
— En fuldt tilfredstillende systematisk
Navnebehandling er baade vanskelig og
omstændelig. Allerede Optegnelsen af Udtalen kræver en
skarp Lydopfattelse og Anvendelse af en ret
fint udviklet Lydskrift. Udtalen maa
selvfølgelig søges hos de paa Egnen virkelig
hjemmehørende Folk og helst saadanne, der ikke er
stærkt bogligt paavirkede. Oprindelsen, som i
de nu almindelige Navneformer saa ofte er
helt eller dog til Dels udvisket, maa søges i
de ældre Former, som findes i gamle Skrifter;
men i mangfoldige Tilfælde bestaar Stednavnet
eller dets enkelte Led af Ord, der slet ikke
forekommer i Nutidssproget, og som kan være
saa gamle, at deres Betydning end ikke med
Sikkerhed kendes (eksempelvis Endelserne
-inge, -um, -løse m. fl.); til en paalidelig
Tydning af Navnene, hvis denne overhovedet er
mulig, kræves derfor grundig sproglig og
historisk Viden.
I denne Henseende har Generalstaben i de
senere Aar haft en udmærket Støtte i det
under Undervisningsministeriet nedsatte
Stednavneudvalg, som foruden en videnskabelig
Bearbejdelse af Navnestoffet ogsaa har den
praktiske Opgave for alle mere betydende Stednavne
(i det mindste indtil Landsbynavne og Navne
af tilsvarende Betydning) at udarbejde en
Retskrivningsliste, som tænkes autoriseret til Brug
i al offentlig Administration. Dette Udvalg har
en saa lødig og alsidig Sammensætning,
bestaaende af Sprogvidenskabsmænd, Historikere og
Praktikere som Repræsentanter for flere af
Ministerierne, at det kan optræde med
virkelig Autoritet.
M. S.
Topsgast, se Top.
Topskud kaldes det i hvert enkelt Aar
nydannede Skud, med hvilket Træets Hovedakse,
Stammen, fortsætter sin Længdevækst; T.
udvikler sig almindeligvis af Topknoppen, men
hos Træer med sympodial Vækst forbliver
denne Knop rudimentær, saa T. udvikler sig af
den øverste Sideknop; er det forgaaende Aars
T. blevet ødelagt af Frost, Bid, Gnav e. l.,
fremkommer der som oftest et nyt T. af en
lavere siddende Sideknop; hos Naaletræer med
kransstillede Grene kan dog ogsaa een eller
flere af disse i den øverste Krans bøje sig opad
og træde i Stedet for det ødelagte T.; Stammen
faar da Bajonetform, Gaffelform eller
Armstageform.
C. V. P.
Topsnegl (Trochus), Havsnegl, hvis
kegleformede Skal dannes af talrige Vindinger og
foroven afsluttes af et spidst Spir, medens dens
nedre Ende er flad eller i hvert Fald kun
ubetydelig hvælvet. Den rundagtige eller noget
firkantede Munding omgives af en skarptrandet
Læbe og kan af Dyret tillukkes med et
hornagtigt Laag, som viser talrige, spiralsnoede
Vindinger. Meget tydelig ses Skallens Opbygning
af to ganske forskellige Lag, yderst et
kalkagtig og ofte ret uanselig farvet, inderst et stærkt
perlemorglinsende. T. ernærer sig ved
Planteføde og træffes derfor i talrigst Mængde
i Kystbælterne; deres Hovedudbredelse falder
under de varmere Himmelstrøg, saasom i det
røde Hav, det indiske Ocean og Stillehavet;
dog findes ogsaa en Del mindre Arter ved de
europæiske og specielt ved de nordiske Kyster;
bedst kendt blandt disse er utvivlsomt det lille
perlemorglinsende Sneglehus, der saa
almindelig ses benyttet i Konkyliearbejder, og som ikke
er andet end en saadan lille T. (T. [Gibbula]
cinerarius L.), af hvilken man med Kunst har
fjernet det ydre, uanseligt graamarmorerede
Kalklag. Den gamle Slægt T., der omfatter c.
800 Arter, er nu kløvet i flere Slægter. (Litt.:
Pilsbry, Trochidæ i Tryon, Manual of
Conchology, 1. Serie Vol. XI [Philadelphia 1889]).
(R. H. S.). C. M. S.
Topspiring (Vivipari) er i Plantepatologien
Betegnelse for en Misdannelse, der er ret
hyppig hos Græsser, og som viser sig ved, at
Smaaaksenes Stængel vokser ud til et lille
Bladskud. T. optræder især i fugtige Somre og er
hos visse arktiske og alpine Græsser næsten et
normalt Fænomen; hos disse kan de ved T.
dannede Smaaskud som en Slags Yngleknopper
løsrives og tjene til Artens Formering ad
vegetativ Vej.
(F. K. R.). C. F.
Topstok kaldes, maaske mest i Norge og
Sverige, det eller de øverste Stykker af en
Gran- eller Fyrrestamme, som aflægges til
Tømmer eller til Brædeskæring; Modsætningen er
Rodstok = den nederste Ende af Stammen,
aflagt til lignende Brug.
C. V. P.
Topstævning kaldes Afhugning af Kronen
paa et Træ, naar det kun er Grenene, man vil
høste, og naar man udfører Hugningen
saaledes, at der skyder ny Grene frem fra
Saarfladerne. T. bruges mest paa Popler langs Veje
og Skel, idet man fletter Markhegn af de
høstede Grene, og den foretages da med
Mellemrum, som er afhængige af Agerbrugets
Omløbstid (Sædskifte); Træets Stamme faar
almindeligvis en stor Knude foroven, dannet af de
mange tilbageblivende Grenstumper, og den
angribes som oftest stærkt af Svampe og
Insekter, hvorfor den hyppig er hul. I Skoven har
T. været brugt paa Birk til Indvinding af
Kosteris og paa Avn (Carpinus Betulus) for at skaffe
Vinterfoder til Hjortevildtet.
C. V. P.
Topstøttebolt, se Støttebolte.
Topsvamp (Bulgaria inquinans [Pers.]) er
en til Bægersvampenes Familie hørende Art,
der er almindelig paa fældede Stammer og
døde Grene af Bøg og Eg. Frugtlegemet er
topformet, dets nedadvendende Flade lysebrun,
rynket og kliddet; paa Overfladen findes
Sporelejet, der er kulsort og stærkt afsmittende
af de sorte Sporer.
(F. K. R.). C. F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
