- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
607

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Topsøe-Jensen, Vilhelm - Toptykkelse - Toptørhed - top-weight - Topvinkler - Toque - Toque (Hovedbedækning) - Tor - Tora (se Antiloper) - Tora (se Pentateuchen) - Toracocentese - Torbenfeldt - Torbernit - Torbido, Francesco

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at virke i sin Embedsgerning har T.-J. røgtet
forskellige offentlige Hverv af juridisk
Karakter.
Fz. D.

Toptykkelse kaldes Tværmaalet paa en
afkortet Træstamme (Kævle) ved dennes øverste
Ende; T. maa ofte maales omhyggelig, da der
ved mange Anvendelser af runde Træstammer
kræves en bestemt mindste Tykkelse, og det
samme gælder ikke sjældent om Stammer, som
skal tildannes til Tømmer eller udsaves til
forskellige Trævarer.
C. V. P.

Toptørhed kaldes enhver Sygelighed hos et
Træ, naar den medfører, at Træets øverste Del
gaar ud, medens de lavere Grene holder sig i
Live. T. fremkaldes ikke blot af Insekt- eller
Svampeangreb umiddelbart paa selve de
øverste Skud, men ogsaa af lignende Angreb paa
Stamme eller Rod og af ugunstige Livsvilkaar
for Rødderne, saasom stærk Udtørring af
Jorden eller overdreven Fugtighed i den, eller
deraf at Rødderne sprænges, naar Træet svajer
i Storm. Een eller flere af disse Aarsager
indfinder sig almindeligvis, naar Træet bliver
meget gammelt; derfor begynder dets Affældighed
oftest med T.; men en saadan træffes endnu
hyppigere paa yngre Træer, som hidtil har
staaet i et sluttet Samfund og derefter er
blevne pludselig lyststillede. Med T. følger ofte
Angreb af Svampe, som fremkalder Raad i
Stammens Indre.
C. V. P.

top-weight [’tåp-’weit], den højeste Vægt,
der bæres i et Væddeløb, og i overført
Betydning Hesten, der bærer den.
(C. G. B.). O. P.

Topvinkler, mat., kaldes to Vinkler, hvis
Ben falder i hinandens Forlængelser.
Chr. C.

Toque [tåk] (fransk, engelsk: Touch) er i
Kina og Birma en Hundreddel som
Finhedsgrad for de ædle Metaller.
O. B. B.

Toque [tåk], Hovedbedækning for begge
Køn af Tøj med flad Puld, smal pliseret Bort;
bæres med og uden Fjer, ofte med Agraf og
Smykkebaand i 16. Aarhundredes Midte til
sidste Tredjedel (se Dragt Fig. 27 og 29). T.’s
Tøj var stafferet paa et For for at holde paa
Façonen, og dette For fulgte i Form med
Moderne. Senere i Aarhundredet gik Pulden fra
flad over til at blive højere eller spids (se
Hovedbedækning Fig. 2a). Det er denne
T., der er stagneret som Doktorhatten,
der nu har Form som en lav Herrehat,
overtrukket med plisseret Stof. Aar 1600 var
Doktorerne dog ikke endnu ene om at bære denne
Hædershat; i det Aar blev Bøddelen i Aalborg
udstyret med et sandt Pragtstykke af den Sort.
Den kostede 15 Mark (selv havde han 12 Mark i fast
Aarsløn), havde Fjer og krævede 4 1/2 Alen
Skjellert til Plissétøj.

Ordet T. er keltisk: Tok. Paa Dansk hed den
i sin ældste flade Form Birret, Bonet og
forfærdigedes af Hatstafferere. Den holdt sig
længe paa Dommeres og lutheranske Præsters
Hoveder. Efter Parykkers Indførelse bar de
sidste dem under Armen til ind i 19.
Aarhundrede. I nyere Tid bruges Ordet T. ogsaa om
Damehovedtøj (Hat).
(Bernh. O.). Elna M.

Tor, Gud, se Thor.

Tora, se Antiloper, S. 817.

Tora, se Pentateuchen.

Toracocentese, d. s. s. Thoracentesis
(s. d.).

Torbenfeldt (Frydendal), Hovedgaard i
Tusse Herred, tilhørte 1377 Marsken Evert
Moltke, ejedes senere af Hr. Engelbrecht
Albrechtsen Bydelsbak og gik ved hans Datters
Ægteskab med Mogens Gøye over til denne.
1668 mageskiftede Birgitte Trolle den til
Frederik III, som først lod den kalde Frydentorp,
men kort efter lod tinglyse, at dens Navn
skulde være Frydendal. 1710 solgte Oberst Chr.
Rantzau Gaarden til sin Svigerfader
Oberstløjtnant Erik Steensen. Den var da sat til
Hovedgaardstakst 85 Tdr Hartkorn. Gaard og
Gods solgtes for 40 Rdl. pr Td. Hartkorn. 1774
solgtes den for 85000 Rdl. til Konferensraad
A. V. Hansen, hvis Enke 1801 overlod den til
Kommerceraad J. Fr. van Deurs for 182000 Rdl.,
hvis Søn 1855 overtog den for 400000 Rdl. 1873
købte C. R. Treschow den (og Orelund) for
1025000 Rdl. Dennes Søn, der arvede den 1907,
gav atter Gaarden sit gamle Navn.

T., en 3-fløjet Gaard i 2 Stokværk med
Trappegavle og Hjørnetaarne, ligger paa en
Holm i Søen. Den sydlige Fløj stammer delvis
fra Middelalderen; Øst(Midter-)fløjen er fra
Renaissancetiden, men ombygget 1750. Den
tredie Fløj er opført 1767. »Det gule Palais«
er en Nybygning fra 1907. (Litt.: Fr.
Schiøtt
i »Arkiv og Museum« I; Ivar
Bentsen
i »Architekten« 6. Marts 1910).
B. L.

Torbenfeldt.
Torbenfeldt.


Torbernit, se Uranit.

Torbido, Francesco, kaldet il Moro,
italiensk Maler, f. c. 1486 i Verona (efter andre
mellem 1481 og 1483 i Venedig), d. efter 1550
smst., var Elev af Liberale da Verona og
uddannet under Indflydelse af venetiansk Kunst.
Hans Hovedværk er Fremstillingerne af Maria’s
Liv i Domkirkens Kor i Verona (udført efter
Giulio Romano’s Kartoner), samt en Række
Alterbilleder i S. Eufemia, S. Fermo og særlig
det farveprægtige Madonna med Sebastian og
andre Hellige i S. Zeno (alle i Verona),
endvidere Fresker i S. Maria i Organo med Emner
fra det gamle Testamente. Langt betydeligere
end i Freskerne er T. som Portrætmaler:
karakterfulde Portrætter findes i Pinakoteket i
Verona, Galleriet i Padua, i Akademiet i
Venedig, Uffizi (Gattamelata), Brera-Galleriet i
Milano (Mandsportræt), i Museet i Neapel og
i Pinakoteket i München (Mandsportræt). T.
naar i enkelte af disse Portrætter ensolgtes den for 85000 Rdl. til Konferensraad
A. V. Hansen, hvis Enke 1801 overlod den til
Kommerceraad J. Fr. van Deurs for 182000 Rdl.,
hvis Søn 1855 overtog den for 400000 Rdl. 1873
købte G. R. Treschow den (og Orelund) for
1025000 Rdl. Dennes Søn, der arvede den 1907,
gav atter Gaarden sit gamle Navn.

T., en 3-fløjet Gaard i 2 Stokværk med
Trappegavle og Hjørnetaarne, ligger paa en
Holm i Søen. Den sydlige Fløj stammer delvis
fra Middelalderen; Øst(Midter-)fløjen er fra
Renaissancetiden, men ombygget 1750. Den
tredie Fløj er opført 1767. »Det gule Palais«
er en Nybygning fra 1907. (Litt.: Fr.
Schiøtt i »Arkiv og Museum« I; Ivar
Bentsen i »Architekten« 6. Marts 1910). B. L.

Torbernit, se Uranit.

Torbido, Francesco, kaldet il Moro,
italiensk Maler, f. c. 1486 i Verona (efter andre
mellem 1481 og 1483 i Venedig), d. efter 1550
smst., var Elev af Liberale da Verona og
uddannet under Indflydelse af venetiansk Kunst,
Hans Hovedværk er Fremstillingerne af Maria’s
Liv i Domkirkens Kor i Verona (udført efter
Giulio Romano’s Kartoner), samt en Række
Alterbilleder i S. Eufemia, S, Fermo og særlig
det farveprægtige Madonna med Sebastian og
andre Hellige i S. Zeno (alle i Verona),
endvidere Fresker i S. Maria i Organo med Emner
fra det gamle Testamente. Langt betydeligere
end i Freskerne er T. som Portrætmaler:
karakterfulde Portrætter findes i Pinakoteket i
Verona, Galleriet i Padua, i Akademiet i
Venedig, Uffizi (Gattamelata), Brera-Galleriet i
Milano (Mandsportræt), i Museet i Neapel og
i Pinakoteket i München (Mandsportræt). T.
naar i enkelte af disse Portrætter en Farve-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0615.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free