Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torden - Tordenguden - Tordenkiler - Tordenskjold, Peder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retningen til Iagttageren, snart lidt efter lidt
fra en Strækning, der peger mod Iagttageren.
I første Tilfælde vil Lyden selvfølgelig være
stærkest. T.’s »Rullen« er altsaa en
Gengivelse i Lyd af Lynstraalens Bugtninger.
Men ogsaa Lydens Tilbagekastning, dels fra
forskellige Dele af Jorden og dels fra
Grænseflader mellem Luftlag af forskellig Temperatur,
giver et Indtryk af Rullen. Undervejs lider T. som
andre Bølgebevægelser, der gaar langt,
betydelige Forandringer, Lyden afrundes, idet de
dybere og blødere Toner med stor Bølgelængde
holder sig, medens de stærkeste
Uregelmæssigheder, de korte Bølger, forsvinder. Derfor
knalder og skratter T., naar Lynet er slaaet ned
nær ved Iagttageren, den dundrer, naar
Afstanden er større, og den opfattes som en svag
Brummen paa de største Afstande. T. høres
under gunstige Forhold sjældent længere end
c. 25 km; i en larmende By ikke nær saa langt.
Om Navnet T., se Thor.
(K. S. K.). A. W. M.
Tordenguden har spillet en fremtrædende
Rolle i det europæiske Hedenskab, langt større
end i den tropiske Zones Religioner, hvor
andre Naturbegivenheder (Regntidens Komme,
Orkaner o. l.) har gjort stærkere Indtryk paa
Sindet. Man har tænkt sig Lyn og
Tordenskrald som Udtryk for en Guddoms Vrede
(saaledes ogsaa Jøderne, jfr. Salme 29, 3 ff.).
Oprindelig har Tordenen vistnok haft sin egen
Gud eller er selv bleven betragtet som en
særegen guddommelig Kraft. Saaledes nævner
Grækerne Keraunos (Lynet) og Kyklopen
Brontes (Tordneren) som selvstændige Væsener.
Efterhaanden bliver Tordenen dog opfattet som
Funktion af Himmelguden eller en anden Gud
af stor Vælde, saaledes af Indernes Indra, af
Zeus, Juppiter, Thor og af Litauernes
Ferkunas. Tordenens oprindelige Særguder
degraderes da til Væsener, der har smedet
Tordenkilen e. l. Den sidste, der mange Steder gøres
til Himmelgudens Vaaben eller Symbol (Thor’s
Hammer), tænkes som et Slyngvaaben, og
mange Steder anser man de i Jorden fundne
Flinteøkser fra Stenalderen for det af T. udslyngede
Vaaben. (Litt.: H. Usener, »Götternamen«
[1897]; Samme, »Keraunos« [Rhein. Mus. LX];
A. Olrik, »T. og hans Dreng« [Danske
Studier, 1906]; C. Blinkenberg,
»Tordenvaahenet i Kultus og Folketro« [1909, engelsk
Udgave 1911]).
Edv. L.
Tordenkiler kaldes hyppig de i Danmark
almindelig forekommende, oprindelig fra
Skrivekridtet stammende Vættelys (se
Belemniter). Undertiden anvendes den samme
Betegnelse for Flinteredskaber fra Stenalderen (Smlg.
Tordengud).
J. P. R.
Tordenskjold, Peder, dansk-norsk Søhelt,
Søn af Raadmand Johan (Jan) Wessel, f. i
Trondhjem 28. Oktbr 1691, d. i Hannover 20.
Novbr 1720. Han voksede op som en vild,
forvoven Knægt, blev sat i Lære først hos en
Skrædder, siden hos en Barber, men uden Held.
Da Frederik IV 1704 besøgte Byen, saa Wessel
sit Snit til at komme i Kongens Følge til Kbhvn,
hvor Konfessionarius Dr. P. Jespersen foreløbig
tog sig af den venne- og frændeløse Dreng.
1706—08 var han paa Togt med en
Vestindiefarer; efter Hjemkomsten deltog han som
Volontør i Kadetternes Undervisning paa Holmen,
men var hverken flittig eller lovende. Meget
imod Kadetchefens Ønske blev han alligevel
ved Dr. Jespersen’s Protektion i Jan. 1709
Søkadet. 1709—10 foretog han en Rejse til
Ostindien som 3. Styrmand. Derpaa kom han
til Søkadetakademiet og skrev i Februar
1711 til Kongen om at faa Kommandoen
over en Fregat, men fik Afslag. Den store
nordiske Krig
var da i fuld
Gang, og
Wessel blev den 7.
Juli 1711
udnævnt til
Underløjtnant.
Han ansattes
i Fregatten
»Postillonen«,
der tilhørte den
Glückstadt’ske
Ekvipage, kom
med dette Skib
til Norge, vandt
her General,
Baron Løvendal’s
Velvilje og fik
af denne
dygtige Mand
betroet Kommandoen over en lille Snau
»Ormen«. Med denne deltog han 1. Maj 1712
i Kommandør H. Knoff’s raske Kamp ved
Fladstrand mod svensk Overmagt. Senere
overgik han som Chef til den nybyggede
Fregat »Løvendals Galej«, med hvilken han straks
erobrede en svensk Snau »Svenska Vapnet«.
Efter en Tid at have været underlagt den
uduelige D. Wilster, kom han ud paa Efteraaret til
Hovedflaaden i Østersøen under U. C.
Gyldenløve, hvis Gunst han ved sit Mod, sin
Foretagsomhed og sit uforlignelige Sømandssnille
hurtig vandt. Jævnlig benyttedes han til at
udspejde Fjenden og vovede sig i mangen Dyst
med denne uden Hensyn til, om Modstanderen
var ham overlegen eller ikke; bestandig slap
han, takket være sin Manøvredygtighed, dog
helskindet fra sine Vovestykker. 27.-29. Septbr
havde Gyldenløve ved Rügen Føling med den
svenske Flaade, der havde dækket en større
Transportflaade til Rügen, og som laa og
lossede ved Wittow. Flaaderne manøvrerede de
to sidste Dage for at vinde en gunstig luv
Position, og det lykkedes Gyldenløve at sejle
til Luvart af Wachtmeister og naa op ud
for Wittow saa længe før Wachtmeister,
at han kunde sende sine Fregatter og mindre
Fartøjer ind og ødelægge Transportflaaden,
inden Svenskerne kunde komme til Hjælp. I
dette Angreb deltog T. med »Løvendals Galej«
og udmærkede sig, saa han blev forfremmet til
Kaptajnløjtnant. T. blev derefter atter sendt til
Norge. 1713 førte han en Konvoj til Holland;
da Ventetiden til Konvojens Hjemrejse faldt
ham for lang, løb han tilbage i Kattegat, havde
under Göteborg en dumdristig Kamp mod to
svenske Linieskibe, men slap mærkværdig
heldig derfra, kom tilbage til Holland og førte
 |
| P. Tordenskjold. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
