Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tordenskjold, Peder - Tordenskræppe - Tordensten (forstenede Søborrer) - Tordensten (Sten) - Tordenvejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaardestød. Hans Lig hjemførtes og blev bisat i
Holmens Kirke; først i vore Dage er en liden
Statue af ham bleven opstillet ved Kirken. I Norge
er der rejst Statuer af T. i Trondhjem og i
Oslo. Den sidste er udført af Axel Ender og
afsløredes 17. Maj 1901.
Det var — Dynekilen ufortalt — ikke store,
epokegørende Søslag, saaledes som Niels Juel’s,
at T. vandt, men over hans Navn Straaler
alligevel en Glans, som aldrig vil blegne i
Norden. Smuk, vindende, ung og uforfærdet lyser
hans Skikkelse gennem de mange Krigsaar som
en Eventyrhelt, for hvem selv hans bitre
Fjender, Svenskerne, med Beundring sænker
Kaarden. (Litt.: Rothe, »T.’s Liv og Levnet« 3
Bd [Kbhvn 1847—50]; Carstensen og
Lütken, »T.« [2. Udg. 1902]; B. Moe, »Tidsskrift
for den norske Personalhist.« R. I
[»Geneal.-biographiske Efterr. om P. T. og hans Slægt«];
J. Børresen, »T. En Karakterstudie« [Oslo
1901]).
(C. L. W.). C. B-h.
Tordenskræppe, se Petasites.
Tordensten kaldes i mange Egne de særlig
i Grusgrave forekommende, oprindelig fra
Kridtformationen stammende, forstenede
Søborrer (navnlig Ananchytes og Echinoconus).
Til T. knyttede sig tidligere adskillig Overtro,
idet de blandt andet mentes at kunne beskytte
mod Lynnedslag.
J. P. R.
Tordensten kaldes en Sten, der antages at
værne mod Lynnedslag. Det er oftest en Økse
fra Stenalderen, snart Flintøksen, snart, dog
sjældnere, Øksen med gennemboret Skafthul;
eller det kan være en Belemnit (Vættelys),
eller, meget ofte, en Echinit (forstenet
Søpindsvin, »Sebedejsten«); sjældnere er Troen
knyttet til andre Genstande; hver har sine
geografisk begrænsede Omraader, der dog kan gribe
ind over hinanden. T. anbringes i det Hus,
den skal beskytte, i Reglen paa et Sted, hvor
den kan ligge i Fred, under Gulvet, i Taget,
indmuret i Husmuren, inde under det faste
Sengested. Foruden at værne mod Lynet
antages den ogsaa paa anden Maade at virke som
Amulet: den værner mod Trolddom og
Forgørelse, bringer Lykke til Huse; endog paa
Anvendelse i pulveriseret Stand til Medicin findes
Eksempler.
Troen paa T. har været vidt udbredt og har
levet helt op til vore Dage. Den er af meget
gammel Oprindelse; der haves saaledes
Eksempler paa, at Echinitter har været nedlagte i
forhistoriske Grave, endog fra Stenalderen. Den
har været kendt over hele Europa, fra Kreta til
Lapland. Lignende Forestillingsrækker kendes
rundt om fra den gamle Verden, Asien og
Afrika, saaledes Indien, Kina og Japan, samt
Guinea-Kysten. I Amerika synes Troen paa T.
derimod ikke oprindelig at høre hjemme; ej
heller kendes den fra Australien og
Sydhavsøerne. Den staar i Forbindelse med
Forestillingen om Tordenvaabenet, som rammer Jorden,
idet Lynet slaar ned. Almindelig hedder det, at
T. herved borer sig 7 Alen ned i Jorden. De
Forestillingsrækker, der knytter sig til T.,
hører uden al Tvivl til de ældste Elementer af
menneskelig Religion og har med mærkelig
Kraft kunnet leve igennem højere
Religionsformer helt op til Nutiden. (Litt: Chr.
Blinkenberg, »Tordenvaabenet i Kultus og
Folketro« [Kbhvn 1909]).
H. A. K.
Tordenvejr. De kendte Fænomener Lyn og
Torden er normalt knyttede til en stærk
Skydannelse med en ofte voldsom Nedbør af Regn
eller Hagl; de egentlige Is-Hagl dannes
rimeligvis kun under samme Betingelser som de
elektriske Fænomener. Dog kendes der
egenartede T., endog meget voldsomme, der
forløber med ringe Skydannelse, uden Nedbør og
næsten uden Torden; de viser sig da kun
som en stærk Lynvirksomhed i meget store
Højder; saadanne T. indtræder regelmæssigt
visse Steder paa bestemte Aarstider, f. Eks.
undertiden i Tilslutning til den tropiske
Regntids Indtræffen eller Ophør. Endelig er der
iagttaget T. ɔ: voldsom Lyn virksomhed, ganske
uden Torden og med saa ringe Skydannelse, at
Stjernerne ses mellem Lynene. De Skyer
(Cumulo Nimbus), hvis Udvikling ofte følges af
T., har et meget karakteristisk Udseende, der
staar i nær Forbindelse med Betingelserne for
deres Dannelse (se Art. Skyer). De opstaar,
naar Temperatur- og Fugtighedsforholdene er
saadanne, at de begunstiger opstigende
Bevægelser af store Luftmasser, navnlig derigennem,
at et betydeligt Fugtighedsindhold ved den
Fordampningsvarme, der frigøres under
Fortætningen, holder Opdriften ved lige, saa den
opstigende Bevægelse og Skydannelsen kan
vedblive gennem store Højder. Denne Mekanisme
ved Dannelsen erkendes ofte tydeligt, naar
Skyen ses »i Profil« paa en stor Afstand; den
vandrette Underflade angiver Højden, hvori de
opstigende Luftmasser er afkølede til
Dugpunktet; Skyens kuplede Overflade med
opadskydende »Hoveder« anskueliggør direkte
Luftmassernes »Vælden opad«. Undertiden synes Skyens
Udvikling i Højden at blive standset af et
usynligt Loft, og Skymasserne søger ud til Siden,
saa de endog kan komme til at »hænge ud«
over Grundfladen; de opstigende Luftmasser er
da stødt paa en »Inversion« (se
Lufttemperatur), der har standset dem. Efterhaanden
forøges dog Opdriften, saa Inversionen
gennembrydes, og Opstigningen igen tager Fart
med Dannelsen af ny Hoveder, og ikke
sjældent er Uvejrets Begyndelse knyttet netop til
dette Gennembrud. Det samme kan gentage
sig een eller flere Gange i større Højder, og jo
større Udstrækningen er i Højden, desto
voldsommere bliver Uvejret. Tordenskyen kan
lejlighedsvis naa helt op i Cirrus-Niveau’et
(10—12 km).
 |
| Tordenvejr. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
