Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torfoleum-Plader - Torfæus, T(h)ormod - Torgau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Torfoleum-Plader er Navnet paa nogle
tyske, pressede Tørveplader, der er
imprægnerede mod Fugtighed, men som dog ikke
taaler Vand. De fremstilles 1,5—5 cm tykke.
Vægten er kun 200 kg/m3 og Varmeledningstallet
0,05. De bruges navnlig til Isolering mod Varme
og Kulde paa samme Maade som Korkplader;
de kan opsættes paa Vægge med Cement- eller
Asfallmørtel og kan pudses med Kalk-, Gips-
eller Cementmørtel, efter at der først er
spændt JTraadvæv over dem.
E. Su.
Torfæus, T(h)ormod, isl. Þormóður
Torfason, isl. Historiker og kgl. Historiograf, f. 27.
Maj 1636, d. 31. Jan. 1719. T. besøgte Skalholt
Skole 1647—54, blev 1655 immatrikuleret ved
Kbhvn’s
Universitet og tog
teologisk
Attestats 1657,
hvorefter han
rejste hjem
til Island. 1659
vendte han
tilbage til Kbhvn
og blev af
Frederik III
antagen til at
oversætte
islandske
Sagaer
(Oversættelserne findes nu
i det kgl.
Bibliotek). 1662
blev T. af
Kongen sendt til
Island for at samle Haandskrifter og historiske
Kilder; dette Hverv udførte han til Kongens
Tilfredshed og blev to Aar efter Kæmmerer i
Stavanger Stift (1664). Han giftede sig her og fik
med sin Kone Gaarden Stangeland paa
Karmøen; her boede han til sin Død. 1667 blev T.
udnævnt til kgl. Antikvar, men mistede denne
Stilling nogle Aar senere. 1671 rejste han til
Island for at ordne sin Fædrenearv; paa
Tilbagevejen skete det, at T. paa Samsø en Nat stak
en Mand ihjel, der i Drukkenskab angreb ham.
Dette var egentlig nok til at dømme ham til
Døden, men ved gode Venners Hjælp slap han
med offentligt Skrifte og 100 Dalers Bøde. 1682
blev han udnævnt til Historiograf for
Kongeriget Norge, og hermed begynder T.’s store
Arbejdstid og Berømmelsesperiode. Han fik
udlaant en Mængde vigtige Haandskrifter fra
Kbhvn og arbejdede flittig. Allerede 1663 havde
han lagt sidste Haand paa sit første berømte
Skrift Series dynastarum et regum Daniae, som
dog først blev udgivet 1702 (1777 udgaves: Th.
Torfæi, Notae posteriores in seriem o. s. v.
samt nogle af hans Breve og med en udførlig
Redegørelse for Skriftet »Series«). Dette Skrift
betød en Omvæltning i Opfattelsen af de
ældste danske Konger, som de kendtes fra Sakse.
Fra 1682 er det Norges Historie, T. arbejder
paa. Under Sysselsættelsen hermed er han
kommen til at beskæftige sig med de norske
Kolonier, og han udgav efterhaanden Skrifter
om dem efter de forhaandenværende Kilder: De
rebus gestis Faereyensium (1695, overs. paa
Dansk 1770), Orcades (om Orkn-Øerne) (1697),
Vinlandia (om Amerikas Opdagelse) (1705) samt
Grönlandia antiqua (1706) foruden Rolf Krake’s
Saga paa Latin (1705) — alt sammen Skrifter,
der var egnede til at vække Opsigt i den lærde
Verden. Omtrent samtidig med de sidstnævnte
Skrifters Offentliggørelse var han færdig med
sit Livs Hovedværk, saa langt som han naaede
at faa det færdigt overhovedet, det Værk, som
skulde gøre hans Navn berømt for alle Tider:
Historia rerum Norvegicarum eller Norges
Historie fra den mytiske Sagntid af og ned til
1387. Dette vældige for sin Tid enestaaende
Værk — over 2000 Sider i Folio, 4 Bd —,
forelaa trykt 1711. Til Udarbejdelsen kunde T.
benytte de bedste Oldskrifter som Kilder, saaledes
Snorre’s Heimskringla (som den havdes i
forskellige Afskrifter), Fagrskinna, Morkinskinna,
Hrokkinskinna (alle disse Navne hidrører fra
ham), foruden en Mængde andre, især alle de
islandske Slægtssagaer o. s. v. Han uddrog og
samlede alt, hvad der hørte til Formaalet, og
udøvede paa sin Maade Kritik under
Sammenligningen af de forskellige Kilder; men Kritik i
moderne Forstand kendte han ikke. Eventyr og
Fabler forkastede han ikke helt, idet de kunde
indeholde en historisk Kerne o. s. v. Saa meget
er sikkert, at her var for første Gang givet en
samlet Oversigt over Norges Historie i en
overskuelig Form og i et Sprog, som hele den
lærde Verden forstod. I en Henseende er dette
Værk endnu vigtigt: det giver i enkelte
Tilfælde Uddrag og Referat af nu tabte Kilder
(Haandskrifter). T. havde arbejdet ihærdig og
uden at skaane sig; han havde ogsaa ført en
udstrakt Brevveksling, f. Eks. med Arne
Magnusson, der havde stor Betydning for
Korrektheden af T.’s Fremstilling. Han blev syg af
Overanstrengelse c. 1705, tabte Hukommelsen
og kunde derefter ikke arbejde. Men han havde
ogsaa udført en Livsdaad. T. T. havde ladet en
Mængde Haandskrifter afskrive, især ved sin
Afskriver Asgeir Jónsson (s. d.); disse
Afskrifter kom for største Delen i Arne Magnusson’s
Eje; de er delvis Afskrifter af Haandskrifter,
der brændte 1728, og som saadanne særdeles
værdifulde. (Litt.: F. Jónsson, Hist. eccl.
isl. III; Jón Eiriksson i »Minerva«
1786—88; Kr. Kaalund, »Katalog over oldn.-isl.
Hdskr.« [1900], S. XL ff.; Arne Magnusson’s
Brevveksling med T. ved Kr. Kaalund
[1916]).
F. J.
 |
| T. Torfæus |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
