Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torgau - Torget - Torghatten - Torgø - Toridalselven - Torilis - Torino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev Østerrigerne under Daun slaaet af
Frederik II. Paa Napoleon’s Befaling blev T. 1811
omdannet til en stærk Fæstning. Jan. 1814
overgav denne sig efter at være blevet belejret af
Tauentzin i 3 Maaneder. 1815 kom T. under
Preussen. 1891 blev Fæstningsværkerne
nedlagte.
(Joh. F.). O. K.
Torget (Torgø), en 17,23 km2 stor,
langstrakt Ø, Brønnøy Herred, Nordland Fylke.
Paa T. boede 1920 384 Mennesker i 62 Huse.
I den sydlige Del af Øen ligger det mærkelige
Fjeld Torghatten (s. d.). Paa Øen ligger
Gaarden Torget, endnu i 14. Aarhundrede Sæde for
den mægtige Torge-Æt.
M. H.
Torghatten, bekendt Fjeld paa den lille Ø
Torget (s. d.) i Nordland. Fjeldet, der er
251 m højt, er i en Højde af 125 m
gennembrudt af et 165 m langt og 12—28 m bredt Hul
med glatte og til Dels lodrette Vægge. Højden
inde i Tunnelen varierer fra 20 til 70 m. T. er
en af de mest bekendte Seværdigheder i
Nordland; særlig er Hulens søndre Aabning
storartet, og der frembyder sig herfra en
interessant Udsigt over Skærgaarden i Syd. Til T.
knytter sig et Folkesagn i Forbindelse med de
bekendte Nordlandsfjelde Lekamørn og
Hestmanden.
(N. S.). M. H.
Torgø, se Torget.
Toridalselven, se Torridalselven.
Torilis, se Randfrø.
Torino, fransk og tysk Turin, 1) Provins
i det nordvestlige Italien, udgør den nordlige
Del af Landskabet Piemont og grænser mod N.
til det schweiziske Kanton Wallis, mod V. til
Frankrig, mod S. til den italienske Prov.
Cuneo og mod Ø. til Alessandria og Novara.
Arealet er 10249 km2 med (1924) 1258294 Indb.
eller 123 paa 1 km2. I Hovedsagen har T. Form
af et Rektangel med den største Længde 150 km
fra N. til S.; den største Bredde er 115 km.
Provinsens sydøstlige Del hører til den øvre
høje Po-Slette, medens de vestlige og nordlige
Dele opfyldes af Alperne, idet dens Grænser til
disse Sider først ligger der, hvor Alpernes Kam
danner Vandskellet mellem Pos og Rhônes
Flodsystemer. De vigtigste Alpepartier paa
Grænsen er de cottiske og de grajiske Alper
mod V. og de penninske mod N.; det
nordvestlige Hjørne dannes af Mont Blanc og det
nordøstlige af Monte Rosa. Nordgrænsen dannes af
evige Snemarker, over hvilke hæver sig flere
Toppe paa over 4000 m. Fra Alpernes
Hovedkæder strækker der sig flere Udløbere ind i
Prov., hvoriblandt særlig fremhæves det store
Massiv Gran Paradiso (4061 m), der fortsætter
sig mod Ø. med flere Højdedrag omkring Dora
Balteas mellemste Løb. SØ. f. Byen T. ligger
paa Provinsens Grænse det lave isolerede
Bjergdrag Monferrato eller Monti d’oltre Po.
Hele T. afvandes af Po, der gennemstrømmer
dens sydøstlige Del fra SV. til NØ. og optager
fra Alpesiden talrige Tilløb, af hvilke de
vigtigste er Dora Baltea, Orco, Stura, Dora
Riparia og Pellice. Klimaet er af stor
Forskellighed fra Højbjergene til Po-Sletten eller fra den
evige Snes Regioner til T.’s sydøstlige Egne,
der ligger c. 200 m o. H. Overalt har Klimaet
et ret kontinentalt Præg; i Byen T. er
Middeltemperaturen for den koldeste Maaned + 0,2
og for den varmeste 23,2°; Frost og Sne er selv
ved Po ingenlunde ukendte. Planteverdenen
har en til Klimaet svarende Afveksling fra
Bjergenes Gletschere, Fjeldmarker og alpine
Græsgange gennem Bælter af Naale- og
Løvskove til Po-Dalen, der nu bestaar af
veldyrkede Kornmarker. Befolkningen er særlig
koncentreret omkring Po og i Dalene. Af Interesse
er det, at fransk Sprog er det herskende i den
øvre Del af Val d’Aosta samt i
Valdenser-Dalene i Vestalperne, hvor Valdenserne under alle
deres Forfølgelser har holdt fast ved Fransk
som deres Litteratur- og Kirkesprog. Til Dels
ogsaa paa Grund af Valdensernes Nærværelse
er Oplysningen i T. bedre end i nogen anden
italiensk Provins. Den største Del af T. er et
Bjergland med en klippefuld og lidet frugtbar
Jordbund, men den frugtbare Egn om Po er
veldyrket. Her avles Hvede, Majs, Hør, Hamp,
Kastanjer og Vin. Kvægavlen er ligeledes af
Betydning, og desuden drives en betydelig
Silkeavl. Skovbruget er ringe, hvorimod
Bjergværksdriften har ikke liden Betydning. Der
udvindes Jern, Bly, Kobber, Sølv, Kobolt, Salt
og Marmor. En storindustriel Virksomhed er
knyttet til Byen T., men ogsaa omkring i
Provinsen findes forskellige Fabrikker. Handelen
er ligeledes koncentreret i Hovedstaden, og
Provinsens Jernveje udgaar næsten alle fra
denne. Floden Po kan indtil Byen T. befares
af Flodskibe. Den vigtigste Bane fører fra T.
langs Dora Riparia mod V. og gennem Passet
ved Mont Cenis til Frankrig. Provinsen deles i
5 Distrikter, Aosta, Ivrea, Pinerolo, Susa og T.
2) Provinsens Hovedstad T. ligger 515
km NV. f. Rom 239 m o. H. paa venstre Bred
af Po, der her optager Dora Riparia. (1925)
516704 Indb. T. ligger i den smukke og
frugtbare Po-Dal, der paa dette Sted mellem
Alperne og Monferrato indsnævres til en Bredde
af 12 km. Byen er saaledes opstaaet paa det
Sted, hvor alle Forbindelsesveje mellem den
øvre og den mellemste Po-Dal nødvendigvis
maa træfie hinanden, og tillige, hvor de to
vigtige Alpeveje fra Savojen over Mont Cenis
og fra Dauphiné over Mont Genèvre støder
sammen. T.’s Beliggenhed har saaledes fra
Oldtiden af saavel i kommerciel som i strategisk
Henseende været af den største Vigtighed. Fra
T. behersker man ikke alene de to Veje over
Vestalperne, men ogsaa Vejene langs Dora
Baltea over Store og Lille St. Bernhard, og T. har
lige til 1801 været en vigtig Fæstning. T. er
en overmaade regelmæssig anlagt By, hvis
Gader næsten alle skærer hinanden under rette
Vinkler, og afviger derfor i sin Type fra de
fleste andre italienske Byer. De tidligere
Fæstningsværker er nedrevne eller forvandlede til
smukke Parkanlæg. Byen deles i følgende 7
Kvarterer: Dora, Moncenisio, Monviso, Po,
Borgo San Salvatore, Borgo Po og Borgo
Dora. Gaderne er lange og brede, Husene er
4—5 Etager høje og opførte af Mursten. De
vigtigste Færdselsaarer og Forretningsgader er
Via Garibaldi, Via dell’ Accademia delle
Scienze, Via Cernaja, Via Roma, Corso Vittorio
Emanuele, Corso Re Umberto og Via di Po,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
