Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torlonia - Torm, Frederik Emanuel - Tormentil (se Potentilla) - Tormes - Tormod - Torn (se Spina) - Torn (botanik) - Torn (Værktøj) - Tornado
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indhold af Kunstsager. Hans eneste Datter,
Anna Maria (f. 1855) ægtede 1872 Fyrst
Giulio Borghese, der 1875 antog Navnet T. for
sig og Efterkommere.
(E. G.). E. M-r.
Torm, Frederik Emanuel, dansk
Teolog, f. 24. Aug. 1870 i Chefoo i Kina, blev
Student 1888, cand. theol. 1894. 1895—97 foretog
han en lang Studierejse i Udlandet. 1901 blev
han Licentiat; T.’s Disputats handlede om
»Valentinianismens Historie og Lære«. Samme Aar
konkurrerede han til Professoratet i
Kirkehistorie og skrev i den Anledning »Novatianus’ Liv
og Forfattervirksomhed«. Professoratet
opnaaede han ikke, men 1903 blev han midlertidig
Docent i nytestamentlig Eksegese og nogle
Maaneder efter Professor i samme Fag. 1902
havde han besøgt Palæstina og Orienten. Som
Teolog tilhører T. den positive Lejr, og i
kirkelig Henseende er han Medlem af Centrum. Han
er Formand for Israels-Missionen,
Næstformand i Kirkeligt Landsforbund af 1911,
Formand i Dansk Missionsraad og Medlem af flere
internationale Missionsraad og var 1924—25
Universitetets Rektor. Siden 1899 er han
Medredaktør af »Teologisk Tidsskrift«. I dette
Tidsskrift har han skrevet adskillige
Afhandlinger, og han har ligeledes skrevet en Række
Artikler i »Kirkeleksikon for Norden«. Blandt
T.’s Skrifter er »Evangelierne som Kilder til
Jesu Liv« (1904), »Den historiske Videnskab og
Jesu Liv« (1911), »Das stellvertretende Leiden
im Judentum und im Christentum« (1915),
»Paulus’ Breve til Timotheus og Titus« (1916),
»Lidelsen i Historiens og Verdenskrigens Lys«
(1917), »Den almægtige Gud« (1919) og
»Indledning til det Nye Testamente« (1923).
A. Th. J.
Tormentil, se Potentilla.
Tormes [’tårmæs], Flod i det vestlige
Spanien, udspringer 1585 m o. H. paa Sierra de
Gredos i Provinsen Avila i Gammelkastilien,
strømmer først langs Bjergkædens nordlige
Fod, vender sig ved El Barco de Avila (1014 m
o. H.) mod NV. og løber gennem Provinsen
Salamanca i Leon, indtil den paa Grænsen
mellem Salamanca og Zamora udmunder i venstre
Bred af Duero ved Portugals Grænse. T.
passerer Byen Salamanca og har en Længde af
283 km. Den anvendes endnu kun lidet til
Vandingsanlæg, men vil i denne Henseende kunne
blive af Betydning.
(H. P. S.). C. A.
Tormod, se Thormodr.
Torn, d. s. s. Spina (s. d.).
Torn (bot.), et mere eller mindre forlænget,
kegleformet og saa stærkt tilspidset Legeme, at
det bliver stikkende; en med T. besat Plante
kaldes tornet. T. kan være et omdannet
Skud (se Grentorn), et omdannet Blad (se
Bladtorn), en omdannet Rod (Tornrod, se
Rod) eller et omdannet Haar, Barktorne o. s.
v. (se Haar og Barktorn).
A. M.
Torn, i Værkstedsproget Dorn (tysk), var
tidligere en meget almindelig Benævnelse for en
cylindrisk eller konisk Genstand af Metal, ofte
Staal; man talte saaledes om T. i et Spænde,
om Smedning af Rør eller Ringe over en T.,
om Optorning af Huller til nøjagtige
Dimensioner — ved Nitning drev man saaledes som
Kontrol altid en T. gennem de sammenhørende
Nithuller, før Nitnaglen sattes ind. Oftest var
T.’s Tværsnit en Cirkel, andre Former
forekom dog ogsaa. T. i en Laas var den Tap, som
styrede Rørnøglen.
(F. W.). D. H. B.
Tornado [spansk tår’naðå] er Betegnelsen
for en uhyre heftig Hvirvelstorm, der
forekommer visse Steder i Nordamerika. Selve
Stormomraadet er af meget ringe Udstrækning,
2—300 m i Tværmaal; udenfor dette hersker der
kun svagere Vinde, og endnu i nogle Hundrede
m’s Afstand fra T. blæser det før T.
forhaandenværende Vindsystem, upaavirket af T.’s
Tilstedeværelse ganske nær ved. Indenfor
Stormomraadet blæser Stormen med en Styrke, hvis
Lige næppe forekommer andre Steder,
heller ikke ved de tropiske Orkaner; der
angives — paa Grundlag af de voldsomme
ødelæggende Virkninger — Vindhastigheder paa
flere Hundrede m/sec. Vindene er kredsende
omkring Centrum og blæser samtidig indad (se
dog nedenfor) og opad, saa store Genstande,
Træer, Mennesker og Dyr, ja selv mindre Huse
kan løftes over Hundrede m og føres bort af
Vinden. T. bevæger sig hen over Jorden med
en Fart af 12—15 m i Sek. (40—50 km i
Timen), saa dens Virkning paa det enkelte Sted
er meget kortvarig; da Lufttrykket indenfor
T.’s Omraade er meget lavt, mærkes en stærk
Sugning under dens Passage, Døre og Vinduer
springer op, Huse, der ødelægges, synes at
»eksplodere«, o. s. v. Vedføjede Fig. 1
(Fotografi) giver et Indtryk af Stormens Kraft; det
viser Træstykker, hvori der af Vinden er
»skudt« Græsstraa centimeterdybt ind.
T.’s Optræden er knyttet til ganske bestemte
Vejr-Situationer og til bestemte Omraader, hvor
de for deres Opstaaen nødvendige Betingelser
 |
| Fig. 1. Tornado. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
