- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
622

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tornskader - Tornskud - Tornsnæppe - Tornøe, David Hercules - Tornøe, Wenzel Ulrik - Toro - Torontál - Toronto

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestaar af Insekter, undertiden endog mindre
Hvirveldyr. Føden spidder den ofte paa en
Torn (hvoraf Navnet) og plukker den derefter
itu. Den ret store Rede bygges i Buske, kun
faa Meter fra Jorden. De 5—6 Æg er oftest
gullige med rødlige Pletter; i Almindelighed
udruges 2 Kuld. Allerede i Slutningen af
August drager den mod Syd.

Betydelig større er Den store T. (Graa
T., Buskhøg; norsk: Varsler) (L. excubitor L.)
saa stor som en Sangdrossel, hvidlig paa
Undersiden, graa paa Oversiden med en sort
Stribe fra Næb gennem Øje; Styrefjerene er sorte
med hvide Rande og Spidser, Svingfjerene
sorte med hvide Spidser paa Armsvingfjerene.
Ved Roden af Haandsvingfjerene og de
nærmeste Armsvingfjer findes hvide Pletter, saa
at der dannes et enkelt eller dobbelt Spejl paa
Vingerne. Den store T. yngler i Nord-, Mellem-
og Østeuropa, talrige Racer i en stor Del af
Asien og Nordafrika; i Norge sparsomt overalt
i Landet; i Danmark kendes den ikke som
Ynglefugl, er derimod om Vinteren i mange
Egne af Landet en ikke sjælden Gæst; den
træffes fra November til hen i April, altid
enkeltvis; den er meget sky og sidder gerne
paa Vagt i Toppen af en Busk eller et Træ,
hvorfra den holder Udkig efter Byttet, som
bestaar af Smaadyr, mest Mus; ofte staar den
stille i Luften med hurtige Vingeslag som en
Taarnfalk.

Meget lignende foregaaende, men en Del
mindre er Den rosenbrystede T. (L.
minor
Gm.), en syd- og mellemeuropæisk Form,
der enkelte Gange er truffet i Danmark som
tilfældig Gæst; det samme gælder den, ligeledes
i Syd- og Mellemeuropa hjemmehørende,
rødhovede T. (L. senator L.), kendelig paa det
kastanjerøde Overhoved. (Litt.: Om de
forskellige Racer af den store T. findes talrige
Afhandlinger, saaledes af R. Collett og L.
Stejneger
i »Ark. for Mat. og Naturv.«
[Oslo 1878—79—80]; smst. R. Collett, »Om
Lanius excubitor og dens forskellige Formers
Optræden i Norge«; J. T. Reinhardt, »Om
Lanius major Pall. og dens Forekomst her i
Landet« [»Vidensk. Medd. Nat. Foren.«, Kbhvn
1879-80]; Giebel, »Die Phylogenese der
Laniusarten« i »Journ. f. Ornith.« [1906]).
O. H.

Tornskud (bot.), se Grentorn.

Tornsnæppe, se Snæpper.

Tornøe, David Hercules, norsk
Kemiker, f. i Skaanevik 23. Febr 1856, d. 24. Jan.
1907 i Oslo, blev Realkandidat 1882. T. deltog
som Kemiker i den norske
Nordhavsekspedition 1877 og 1878 og har bearbejdet det
kemiske Materiale for denne Ekspeditions 3 Togter
i Afhandlingerne: »Om Luften i Søvandet«, »Om
Kulsyren i Søvandet« og »Om Saltholdigheden
af Vandet i det norske Nordhav« (Oslo 1880).
1885—86 var T. Assistent ved Bureau
international des poids et mesures
i Sèvres og har i
den af Bureauet udgivne Publikation Travaux
et mémoires
publiceret: Sur quelques analyses
chimiques faites pour le Bureau
(Bind 5) og
Analyses de l’alliages des mètres et des
kilogrammes prototypes
samt Sur quelques
analyses de verres
(Bind 7, Paris 1886, 1890).
Efter at have studeret Kemi i Leipzig og Göttingen
1886—88 blev T. Universitetsstipendiat i Kemi
og rykkede 1899 op til Docent i fysikalsk Kemi.
1900 beskikkedes han til Overkontrolør ved Malt-
og Brændevinstilvirkningen i 1. Distrikt.
1893—1900 var T. tillige Amanuensis ved
Universitetets fysiske Institut. Fra 1890 var T.
Medlem af Møntkontrolkommissionen og fra 1903 af
en af Regeringen nedsat Komité til Behandling
af en Række Spørgsmaal vedrørende
Brændevins- og Maltbeskatningen. Blandt T.’s øvrige
Arbejder kan nævnes hans Forbedring af
Metoden til at bestemme Ekstrakt- og
Alkoholindholdet i Øl, og han har i det Øjemed
konstrueret et nyt Instrument, der nu bliver
benyttet adskillig saavel i Norge som i Tyskland.
Om denne Metode har han skrevet flere
Afhandlinger, hvoraf nævnes: »Spektrometrisk
Ølanalyse ved Hjælp af Differentialprisme efter
Hallwachs« (Oslo 1895) og med tilhørende
Tabeller (Leipzig 1896).
J. Fr. S.

Tornøe, Wenzel Ulrik, dansk Maler, f.
paa Gaarden Lenshøj ved Svendborg 9. Septbr
1844, d. i Kbhvn 5. Decbr 1907, debuterede efter
at være forberedt paa Kunstakademiet 1865 paa
Charlottenborg-Udstillingen med en stor
Karton, »Uffe den Spages Holmgang«, der vidnede
om, at det ikke var i Retning af
Historiemaleriet, hans Evner gik. Senere vandt han sig et
Publikum ved Arbejder over danske og
fremmede Genremotiver: »Første Gang Model«
(1877), »Fra Børnenes Legeplads paa den gamle
Kirkegaard i Horsens« (1878), »Fra et
københavnsk Værtshus« og »En Sypige Pinsemorgen«
(begge 1881), »Fra Vestkysten« (1884, Museet i
Aarhus) og »Hos Klinkemanden« (1892, købt til
Kunstmuseet i Kbhvn).
(S. M.). P. J.

Toro [’tårå], By i det vestlige Spanien,
Provins Zamora, ligger 30 km Ø. f. Zamora paa
højre Bred af Duero 640 m o. H. og ved
Jernbanen fra Medina del Campo til Zamora. (1920)
9000 Indb. T. omgives af gamle Volde og har
en paa 20 Buer hvilende, mægtig Bro over
Duero. I Omegnen drives betydelig Korn-, Vin-
og Frugtavl, og Byen driver Handel med
Landbrugsprodukter samt Klædeindustri.
(H. P. S.). C. A.

Torontál [’toronta.l], tidligere Komitat i
Ungarn, langs Donau, Theiss, Maros.
Størstedelen af T. afstodes 1919 til Rumænien og
udgør nu en Del af det rumænske Judet (Dept)
Timis-Torontal.
N. H. J.

Toronto [to’råntou], By i Dominion of
Canada, Hovedstad i Provinsen Ontario, ligger
345 km SV. f. Ottawa 100 m o. H. paa den
sandede Nordvestkyst af Lake Ontario ved
Mundingen af Don River og ved en af en smal
sandet Ø dannet Havn, som ved Kunst er gjort
tilgængelig for de største Skibe. (1921) 519290
Indb. T. har en central Beliggenhed i et
frugtbart Landomraade lige over for den Vandvej,
der ad Welland-Kanalen fører til de øvre
kanadiske Søer. T. er en regelmæssig anlagt og
velbygget By. Den har en meget betydelig
Udstrækning, idet den omfatter store Kvarterer
med Villabebyggelse. Der findes mange Parker;
den største er Island Park, der ligger paa Øen
S. f. Havnen. Den vigtigste Gade er Yonge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0630.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free